Innovation – eller bare endnu en version?
Kommunerne vil have mere innovation på det specialiserede sociale område. Men er det bare en ny måde at spare på, eller er der nogle faglige gevinster at hente til gavn for borgerne og den socialpædagogiske faglighed?
Innovation – det er et af de der ord, der fyger i samfundsdebatten. At vi skal leve af vores evne til innovation, det siger snart sagt enhver politiker med jævne mellemrum. Men hvad betyder det? Hvad er der at hente i begrebet for ledere og medarbejdere på en døgninstitution for unge eller et bosted for udviklingshæmmede?
Ikke så lidt, mener erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding, der på leder- og mellemlederkonferencen i Nyborg talte om innovationskompetencer med adresse direkte på det specialiserede sociale område.
For nej, innovation er ikke kun noget for medicinal- og robotindustrien. Det kan godt være, at det bliver nævnt i samme åndedrag som mantraer som ‘mere velfærd for pengene’, men snakken om innovation er ikke noget, der kan affejes som ren spareøvelse.
– Det er ikke bare noget, der er smart og velfærdsøkonomisk nødvendigt – innovation har et stort følelsesmæssigt element, sagde Solveig Hansen Gjerding.
På den måde er det et oplagt redskab for både ledere og medarbejdere på de socialpædagogiske arbejdspladser – og dybest set noget, der til alle tider er gjort.
– Når man spørger, om innovation er noget nyt eller mere af det samme, så må man svare ja. Innovation er at se nye muligheder og føre dem ud i livet på en måde, der er værdiskabende socialt, kulturelt, økonomisk, personligt eller samfundsmæssigt, sagde Solveig Hansen Gjerding med henvisning til innovationsforskeren Lotte Darsø – og gav tilhørerne tre gode grunde til at lytte efter, når der bliver snakket om innovation, lederens rolle og det bevidste arbejde med innovation som metode:
For det første skal man betragte innovationsledelse som en emotionel og eksistentiel kompetence – det handler dybest set om at have sig selv med i det, man gør.
For det andet er innovationsledelse en ny strategisk kompetence, som man som leder skal bruge til at finde sit hovedspor.
For det tredje er innovationsledelse en proceskompetence – det er en metode, der sætter lederen i stand til at navigere, involvere og generere nye ideer og ny viden.
I ved jo, hvad der venter
Men hvad gør man, når man så tager handsken op og kaster sig ud i at være innovativ og nytænkende? Hvad gør man ved de barrierer, man møder i sig selv og hos kolleger og medarbejdere, når man begynder at sætte spørgsmålstegn ved ‘plejer’. Solveig Hansen Gjerding pegede på det helt naturlige i at møde ‘stemmer’, der udtrykker frygt, fordomme og måske kynisme i forhold til en ny- eller gentænkning af fx arbejdsmetoder og hverdagens praksis.
– Men dem må man møde med blik for de værdier og for den stolthed over arbejdet, de er udtryk for, sagde hun.
Og så handler det om ikke lade sig fange i en defensiv, hvor man ikke tør handle, fordi man ikke kan vide, hvad der sker i næste budgetår:
– Prioriter opgaverne og tænk langsigtet. Agér, som om I ved, hvad der kommer næste år – for det gør I: Flere nedskæringer og nye regler. Men ved at tænke innovativt kan I faktisk unddrage jer en del kontrol, sagde Solveig Hansen Gjerding.
Hun pegede på, at de socialpædagogiske arbejdspladser og lederne bliver styret på så mange parametre – en styring, som man ikke kan sige nej til, men i stedet må manøvrere i.
– Tag fx konkurrencen mellem de sociale tilbud – hvis man havde spurgt jer for 10 år siden, havde I nok ikke set den komme i det omfang, den nu er inde over området. Men den liberalistiske markedstænkning er en realitet, så hvordan kan I indtænke det faktum i det udviklingsarbejde, der allerede er gang i, spurgte Solveig Hansen Gjerding.
Ned i tempo
Hun pegede på, at det kræver tålmodighed at omstille sig selv – og andre – til den innovative tilgang. Modsat hvad mange tror, så er det ikke en hurtig tjubang-proces, hvor ideerne bare skal komme i rapt tempo.
– Innovation er ikke noget, man laver hurtigt – det skal foregå bevidst langsomt. Lad tingene flyde i stedet for hurtigt at konkludere. Ellers ‘downloader’ man bare det, man plejer – og det er det, man kan nå på en temadag, konstaterede hun.
– Man skal ned i beslutningstempo. Man skal undersøge og få alle informationer – og bruge alle de kompetencer, der er på arbejdspladsen. Systemerne kan ikke længere holde til, at vi tænker fagsuverænt – og derfor skal man som leder tænker integrativt, sagde Solveig Hansen Gjerding – og pegede på udgangspunktet for det hele:
De fælles brændende spørgsmål må hele tiden være: Hvad fylder meget, måske for meget, og tynger i hverdagen? Hvad er det mest presserende, og hvordan kan vi give det en ny retning og nå hen, hvor vi gerne vil hen?