På KL’s Sociale Temamøde satte KL handling bag ordene i udspillet om fremtidens socialpolitik, ’Invester før det sker’. I udspillet opfordrer vi blandt andet til, at der arbejdes mere systematisk og ud fra metoder, vi ved, der virker.
Flere undersøgelser dokumenterer nemlig, at evidensbaserede metoder og programmer som fx familieprogrammer, der aktiverer evner og ressourcer hos forældrene, netværket og barnet eller den unge selv, kan hjælpe barnet eller den unge til ikke at komme i mistrivsel og dermed undgå, at problemerne vokser sig større.
Arbejdet med evidensbaserede metoder for udsatte børn og unge har gennem flere år vist positiv effekt og er i dag anvendt af halvdelen af landets kommuner.
De mærkbare resultater er bl.a. øget trivsel blandt børn, unge og deres familier samt faglig udvikling mod en mere systematisk og vidensbaseret tilgang.
I en analyse fra Rambøll fremgår det også, at der ved anvendelse af evidensbaserede metoder over for barnet, den unge og forældrene er et betydeligt menneskeligt potentiale ved at omlægge indsatsen til mere virkningsfulde forebyggende indsatser for den enkelte og dermed også et samfundsøkonomisk potentiale.
Det er derfor helt afgørende, at vi i kommunerne har modet til at stoppe de indsatser, som viser sig ikke at have den forventede effekt, og i stedet arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker, ud fra en systematisk opfølgning på effekten og kvaliteten i egen praksis. Det er med til at sikre, at den store viden og erfaring, som allerede ligger hos medarbejderen i kommunen, i døgninstitutionen, på opholdsstedet m.fl., omsættes til mere systematisk viden, som kan udbredes til andre.
Det er samtidig nødvendigt, at staten bidrager med praksisnær forskning, der kan understøtte denne tilgang. Det er afgørende, at der nationalt investeres langt mere i praksisnær forskning. Det skal være forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde.
Derfor er det også vigtigt, at Socialstyrelsen – som statens vidensbank på det sociale område
– i endnu større omfang systematiserer den nyeste viden og investerer i, at den omsættes til praksis. Vi skal sikre, at de indsatser, vi sætter i værk for børnene, de unge og deres familier, får den virkning, som er hele formålet med indsatsen, nemlig at indsatsen gør en forskel, og at barnet og den unge får en bedre trivsel.
Anvendelse af evidensbaserede metoder kan være et skridt i den rigtige retning, men gør det bestemt ikke alene. Det handler om måden, vi tænker området på. Der er brug for, at vi tænker mere systematisk, og at der er et bredt ejerskab til tænkningen. Det gælder for hele børne- og ungeområdet, herunder dagtilbud, skole og anbringelsessteder.
Holdnings- og kulturændringer sker kun, når vi i fællesskab kan se, at det, vi gør, rent faktisk virker.
Jane Findahl (SF) er formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.
|
Deltag i debatten
|