Mosteriet er solgt
Bornholms Mosteri var blevet så god en forretning, at kommunen ikke kunne drive det videre – nødvendigt at se på reglerne, så udsatte borgeres arbejdspladser kan drives af det offentlige, mener en af Mosteriets drivkræfter
For et halvt år siden fik de Socialpædagogernes pris på forbundets kongres. Nu er Bornholms Mosteri i Svaneke blevet solgt af Bornholms Regionskommune til to private købere, de bornholmske virksomheder Michelin-restauranten Kadeau og frostfisk-producenten A. Espersen A/S.
Den Sociale Kapitalfond – en venturefond, der specifikt støtter sociale virksomheder – går samtidig ind i et samarbejde med de to købere for at sikre, at Mosteriet fortsat vil have en social profil. Det er aftalen, at mindst halvdelen af medarbejderne også fremover skal komme fra den gruppe af borgere, der nu er ansat på stedet – psykisk sårbare og handicappede. Samtidig er intentionen med fondens investering at udvikle den sociale model, der har ligget til grund for Mosteriet.
Mosteriet har været drevet under Bornholms Regionskommune siden 2006 og er på de syv år blevet en så stor økonomisk succes. Med sin årlige produktion på op mod 700.000 flasker most og cider af høj kvalitet, er stedet kommet i karambolage med reglerne om kommunal virksomhed, ligesom der har været kritik fra private virksomheder. De mener, at Mosteriet har konkurreret på ulige vilkår, fordi medarbejderne er ansat på så særlige vilkår.
– Videre udvikling af Mosteriet kan ikke ske i kommunalt regi. Mosteriet er nu kommet til et punkt, hvor privat ejerskab er det eneste rigtige, siger borgmester Winni Grosbøll (S).
Men social virksomhedsdrift i privat regi kan godt gå hånd i hånd med en god bundlinje, siger medindehaver af Kadeau, Rasmus Kofoed, i forbindelse med salget:
– Vi skal udvikle Bornholms Mosteri, så der bliver behov for flere medarbejdere på både ordinære og særlige vilkår. Og så skal vi fremstille most og saft af ypperste kvalitet.
Vi gør det igen
At den sociale model på stedet har bevist sit værd, understregede en af de to socialpædagogiske drivkræfter bag stedet, Morten Hansen, da Mosteriet fik prisen på kongressen:
– De 25 medarbejdere, som virksomheden har ansat, ville ikke være på arbejdsmarkedet, hvis det ikke var for Bornholms Mosteri, sagde han dengang i sin takketale.
Mens Morten Hansen fortsat skal være knyttet til Mosteriet, skal den anden projektleder Bertil Ekstrøm stå i spidsen for Plantagen – den gård uden for Svaneke, der beskæftiger den samme gruppe mennesker på en æbleplantage, i et gartneri og i honningproduktion. Og det kan gå med Plantagen, som det et gået med Mosteriet, forudser Bertil Ekstrøm:
– Nu prøver vi en gang til – modellen virker jo, siger han med et grin – og tilføjer, at han vil arbejde for at finde en løsning, så Plantagen kan forblive i kommunalt regi.
Og så handler det om at få politisk opmærksomhed på beskæftigelsesmulighederne for udsatte borgere:
– Det er da godt, at Mosteriet er blevet solgt – og det er spændende, fordi det kan pege på den lovgivning, der betyder, at salget blev nødvendigt. Det kan jo ikke passe, at vi er de første, der er nået så langt.
Bertil Ekstrøm mener, at der må være en række andre lignende projekter, som har haft potentialet, men måske er blevet bremset, fordi kommunalfuldmagten ikke giver kommunerne mulighed for at drive sociale virksomheder. Og det er til skade for de borgere, der kunne have fået et meningsfyldt arbejdsliv.
– Vi må presse på for at komme videre med at få skabt nogle rammer, der kan rumme de her borgere. Jeg håber, det her kan vække politikerne på Christiansborg, så vi kan få mulighed for at have steder som Mosteriet i offentligt regi. Vi må jo konstatere, at de private virksomheder ikke løfter deres del af opgaven, siger Bertil Ekstrøm.