Henrik var også låst ude
Hvem er de, de 78 medlemmer af Socialpædagogerne, der som undervisere på sosu-skolerne lige har været udsat for lockout? En af dem er Henrik Guldbøg, uddannet socialpædagog og med et motto om, at man både skal være firkantet og rund
Halloooo!!! Ved I hvem, vi er? Sådan skrev en sosu-lærer til Socialpædagogens redaktion, mens medierne genlød af historier om lockoutede folkeskolelærere. For lockouten ramte nemlig ikke kun grundskolen. Den ramte også en lille gruppe af Socialpædagogernes medlemmer, der sjældent bliver beskrevet her i bladet, fordi de er så få: De 78 socialpædagogiske lærere på sosu-skolerne.
Men nu skal det være: Hvad vil det sige at være socialpædagogisk underviser? Og hvordan har det været at være lockoutet?
Noget, der aldrig nogensinde før er overgået medlemmer af Socialpædagogerne.
For 62-årige Henrik Guldbøg begyndte det hele for nogle måneder siden, da han stod i kafferummet på social- og sundhedsskolen Sosu Syd i Aabenraa.
Pludselig kom lærernes tillidsrepræsentant ind. Bleg og helt uden sit sædvanlige smil.
– Vi bliver lockoutet, sagde hun.
Lockoutet, tænkte Henrik Guldbøg. Som samfundsfagslærer vidste han udmærket, hvad en lockout er, men han kunne ikke lige forbinde det med sig selv.
– Vi havde jo hørt og læst om, at der måske kunne komme en konflikt på folkeskolelærerområdet, men vi havde overhovedet ikke hørt eller læst om, at det også kunne ske inden for vores område. Vi har også nogle helt andre forhold end folkeskolelærerne, fordi vi fx forbereder os på skolen og har teamsamarbejde på skolen. Men dagen efter kom min direktør med et brev, der blev afleveret personligt til hver af os, og så kunne jeg jo se det sort på hvidt: Vi var lockoutet med fire ugers varsel.
Uddannet socialpædagog
Henrik Guldbøg blev i 1983 færdig som socialpædagog fra Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium. Siden arbejdede han i mange år med udviklingshæmmede mennesker og i 1999 blev han ansat som underviser på Sosu Syd. I dag underviser han dels i samfundsfag, dels i pædagogik og psykologi, og så er han læsevejleder – eller læsepædagog, som han selv foretrækker at kalde det.
– Som læsepædagog tager jeg mig af alt det, der ikke går lige efter bogen. Alle dem, der har svært ved at læse, skrive og huske. Vi laver forskellige test på eleverne for fx at finde ud af, om de er ordblinde, men arbejdet handler om meget andet end at kigge på en test. For tit finder vi fx ud af, at en elev overhovedet ikke er ordblind. Der er intet teknisk i vejen for, at vedkommende kan læse og skrive – og hvad kan grunden så være? Så kommer min socialpædagogiske uddannelse mig til hjælp, for jeg kigger rundt om eleven og hele situationen og ser fx også på elevens netværk i stedet for bare at kigge på testen.
Nogle gange finder Henrik Guldbøg fx ud af, at en elev har svært ved at sidde og koncentrere sig om læsningen, fordi der hele tiden popper tanker op. Alt det, man som ung mor skal huske – fx bleer, tøjvask og indkøb.
– Så har jeg et meget enkelt redskab til eleverne: At de lægger et stykke papir ved siden af det, de skal læse, og hver gang de kommer til at tænke på noget, de skal huske at gøre, skriver de det lige ned på papiret. Så behøver de ikke at tænke mere på det, mens de læser.
Andre gange kan en elev have svært ved at skrive, fordi det virker uoverkommeligt og uoverskueligt at skulle besvare en hel opgave. Så har Henrik Guldbøg et andet redskab: En skriveskabelon, hvor opgaven stiles op på den måde, at eleven bare får et spørgsmål med en enkelt linjes plads til et svar, sådan at det ikke virker uoverstigeligt at svare. Og når eleven så er i gang med at skrive, kommer der plads til et længere svar.
|
Socialpædagogernes rolle i konflikten I de landsdækkende medier har der mest været fokus på, at Danmarks Lærerforening har været i konflikt, men faktisk er det lønmodtagernes forhandlingsorganisation LC, Lærernes Centralorganisation. Lærernes Centralorganisation er paraply for en række fagforeninger, der alle organiserer undervisere. Deriblandt Socialpædagogerne, som både organiserer sosu-lærere og lærere på interne skoler. Langt de fleste lærere på interne skoler har dog været undtaget fra lockout med undtagelse af lærerne på en enkelt regional behandlingsinstitution, Nødebogård i region Hovedstaden. Socialpædagogerne har løbende informeret de involverede medlemmer med personlige breve og e-mails. |
Uønsket
Den 27. marts var Henrik Guldbøg klar over, at lockouten nok blev en realitet efter påske. Fra den 1. april ville han ikke længere være ønsket på sin arbejdsplads.
– I starten havde jeg ellers troet, at det bare var en spillen med musklerne, men nu forstod jeg, at det var alvor. Og jeg prioriterede mine opgaver, så lockouten ville gå mindst muligt ud over de svage elever. Fx begyndte jeg at digitalisere eksamensopgaverne, så elever med læseproblemer kunne gå op på særlige vilkår. Og jeg hjalp en nystartet elev, der havde læseproblemer og derfor skulle have en såkaldt it-rygsæk med forskellige teknologiske hjælpemidler som fx programmer, der kan læse tekster højt.
Sidst på eftermiddagen skulle han aflevere sin nøgle i receptionen. Da receptionisten tog imod den slidte, guldfarvede yale-nøgle i en gennemsigtig plasticpose med Henrik Guldbøgs navn på, gjorde det ondt inden i.
– Og det kom faktisk bag på mig. Jeg har før prøvet at skifte job og aflevere min nøgle, og det har slet ikke berørt mig på samme måde. Men nu havde jeg fornemmelsen af, at systemet ikke længere havde tillid til mig. Og det gjorde mig både vred og sur.
Da Henrik Guldbøg havde afleveret nøglen, gik han tilbage til arbejdet og digitaliserede de sidste eksamensopgaver. Bagefter var han nødt til at finde en rengøringsassistent, der kunne hjælpe ham med at låse arbejdscomputeren inde på chefens kontor, for den måtte han heller ikke have længere.
– Jeg oplevede det som manglende respekt for mit arbejde, når min øverste arbejdsgiver – staten – på den måde sagde, at jeg ikke var ønsket. De taler om at sikre kvaliteten i undervisningen, men det er os, der knokler og knokler for at sikre kvaliteten.
Masser af socialpædagogik
Det er ikke kun som læsepædagog, at Henrik Guldbøg bruger sin socialpædagogiske værktøjskasse. Det er en integreret del af hele hans arbejdsliv.
– Selvfølgelig bruger jeg min socialpædagogiske baggrund, når jeg underviser i pædagogik, men det er i lige så høj grad, når jeg prøver at se bag elevens adfærd. Det blev jeg trænet i, da jeg arbejdede med udviklingshæmmede uden talesprog: Hvorfor er det lige han kaster med kaffen? Og det kan jeg bruge, når en elev fx går på Facebook i timen i stedet for at høre på mig. Så prøver jeg at finde ud af, hvad der ligger bag adfærden, hvad den skyldes.
Det er Henrik Guldbøgs motto, at man både skal være rund og firkantet – samtidig. Den strategi bruger han fx, når en elev fortæller, at hun er på Facebook hele tiden, fordi hendes hund er blevet syg, og hun prøver at få nogen til at passe den.
– Her vil standardmeldingen jo bare være, at det må du ordne, når du kommer hjem, men det er ikke sikkert at eleven får noget som helst ud af at blive. Så kan det være bedre at lave en aftale og sige: Okay, nu går du hjem og lufter din hund, og så kommer du igen i morgen, og så har du lavet det og det. Sådan at man altså både er blød og anerkender, at hunden er meget vigtig for eleven, og firkantet, fordi der samtidig er en konsekvens.
På samme måde kan der være elever, der har så mange personlige problemer, at det ikke nytter noget bare at køre på med faglige krav – det kan være nødvendigt først at støtte eleven i at få orden på sit kaos. Derfor kører Sosu Syd også med forskellige klasser, der skal igennem samme pensum på forskellig tid, således at der i nogle klasser er mulighed for at gå længere omveje.
Aktiv under konflikten
Under lockouten var Henrik Guldbøg aktiv i forskellige aktioner, hvor sosu-lærerne gjorde opmærksom på deres situation. I fire uger kørte han rundt med et stort banner med sosu-lockout bag i bilen, og det blev både vist frem i Esbjerg, København og Aabenraa. Henrik Guldbøg var også med til at dele små postkort ud med teksten: ‘Snip, snap, snude, vi er lukket ude, tip, tap, tønde, hvornår kan vi begynde?’.
Når nogen spurgte ham, hvorfor sosu-lærerne var lockoutet, svarede han noget i retningen af: ‘Det ved vi faktisk heller ikke selv. For vi har nogle helt andre arbejdsvilkår end folkeskolelærerne. Vi skal være på skolen fra 8.00 til 15.30. Vi kæmper en anden kamp end folkeskolelærerne, men for os er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten fortsat skal være med, når arbejdsopgaverne – og forberedelsestiden til dem – skal fordeles’.
Henrik Guldbøg er bekymret for, hvad der vil ske, hvis den enkelte selv skal forhandle med ledelsen. Vil der så være nogen, der er gode til at tale for deres syge moster? Mens andre får for meget arbejde, fordi de har svært ved at sige fra?
Bekymringen er dog ikke så stor på hans egne vegne.
– Vi har en ledelse, der vil os det godt, understreger han.
Konfliktløsning
For Henrik Guldbøg var konflikten særlig absurd, fordi konfliktløsning er en vigtig del af hans daglige arbejde. Både i hverdagen, når han prøver at forebygge konflikter ved at skabe et godt klima i klasserne og gøre elevere trygge. Og når der alligevel opstår konflikter mellem eleverne, som han træner dem i at løse.
– Mine gamle studiekammerater vil sikkert grine ad det her, for da jeg studerede, hadede jeg rundkredse, og nu bruger jeg dem aktivt. Hvis der er en konflikt i klassen, som involverer mange parter, beder jeg hele klassen sætte sig i en rundkreds. Så har vi en blød bold, der går rundt, og så må man kun tale, når man har bolden. Det giver en lille forsinkelse, at bolden skal videre, og det giver plads til eftertanke. Samtidig bliver eleverne trænet i at lytte på hinanden – og det er ikke kun dem, der råber højest, der får ordet.
At bolden er blød er ingen tilfældighed, for det er sket, at elever er blevet så vrede, at de kaster den efter hinanden eller læreren.
– Man kan sige om vores elever, at de alle sammen ønsker at arbejde med mennesker. Det er deres mål. Men nogle skal have udviklet både faglige og personlige kompetencer, før det kan lade sig gøre, og i starten af grundforløbet er der nogle gange mere tale om opdragelse end om undervisning.
Usikkerhed om fremtiden
Torsdag den 25. april havde Henrik Guldbøg og kollegaerne gjort klar til en demonstration i Sønderborgs gågade, hvor de ville dele gær ud sammen med en opskrift på forhandling.
Det blev aldrig aktuelt, for om formiddagen bekendtgjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) regeringens indgreb.
Bagefter samledes sosu-lærerne i et mødelokale hos FOA i Rødekro. Der summede af stemmer, for hvad skal der ske nu, og hvad gør vi, når vi møder på skolen på mandag?
En kollega daskede Henrik Guldbøg på skulderen.
– Så skal vi til at arbejde igen, sagde Henrik Guldbøg.
– Ja, det er også det, vi er skabt til, sagde den anden.
– Man kunne ellers godt have brugt en ferie oven på den lockout, svarede Henrik Guldbøg med et smil.
På storskærmen talte statsministeren mest om folkeskolelærere og folkeskoleelever, og ingen kunne finde ud, hvad lovindgrebet præcist kommer til at betyde for Henrik Guldbøg og kollegaerne. Det var ikke dem, der var i søgelyset.
Én stor fordel er der dog ved at være en minoritet i konflikt: Mens medlemmer af Danmarks Lærerforening skal tage lån, får medlemmer af Socialpædagogerne dækket deres økonomiske tab under lockouten – og pengene skal ikke betales tilbage. Henrik Guldbøg siger:
– Det er selvfølgelig rart, at jeg ikke står i samme situation som en af mine kollegaer, der har sat sin guitar til salg, fordi han ikke vil tage lån, men for mig betyder penge faktisk ikke så meget. Det værste ved konflikten er, at jeg ikke føler, vi er blevet respekteret.
Ved redaktionens slutning var det stadig uvist, præcist hvilken betydning regeringens lovindgreb får for sosu-lærerne. Der vil blive lagt opdateret information på www.sl.dk. Ændringerne træder først i kraft pr. 1. august 2014.