Harm reduction når det er bedst
Centret Abrigado i Luxembourg har skabt fine rammer og vist vejen til godt socialt arbejde for en gruppe borgere, der mere end nogen anden kan betegnes som udsatte
Centret Abrigado i Luxembourg by er et fremragende omsorgstilbud til en af landets mest marginaliserede grupper, nemlig de ca. 2.300 stofbrugere, som ikke kan eller vil ophøre med at injicere deres stof.
Lidt over halvdelen af de potentielle brugere kommer jævnligt i Abrigado, hvor sikker brug og skadesreduktion er i fokus. Men brugerne har også adgang til rådgivning og støtte, som kan pege frem mod en egentlig inklusion i samfundet. Måske med stoffrihed som delmål, men ikke nødvendigvis.
Abrigado er oprettet i 2005 som et led i den nationale stof-handleplan og nu er et tilsvarende tilbud på vej i landets næststørste by, Esch-sur-Alzette. Centrene drives af Le Comité National de Défense Sociale (CNDS), en non profit-organisation med over 100 ansatte, som er en af de største aktører i den sociale sektor i Luxembourg, og som har driftsoverenskomst med staten.
På organisationens hjemmeside kan man læse, at det primære formål med arbejdet er at sikre en forbedring af livsbetingelserne for de stofbrugere, som ofte er uden fast opholdssted. Hjælpen ydes ud fra en grundlæggende respekt for det enkelte menneske og en accept af den stofafhængiges situation. De ansatte hos Abrigado skal acceptere stofbrugernes valg af livsform og tilbyde hjælp til at klare hverdagen uden samtidig at forlange, at de ophører med deres forbrug af stoffer.
Hjælpen rækker således lige fra konkret forbedring af overlevelseschancer til støtte til at komme ud af afhængigheden. Men selv om stofbruget som sådan accepteres, tolererer man ikke den destruktive adfærd (aggression, stofhandel etc.), som ofte ledsager stofbruget.
Fristed midt i byen
I hovedstaden ligger Abrigado på 8 Route de Thionville, nær banegården i det centrale Luxembourg.
Udefra er bygningen ingen skønhed. Med sine betongrå mure uden vinduer har den en vis lighed med en bunker eller et fængsel, men inden døre er indtrykket helt anderledes. Her finder man først den hyggelige kontaktcafé, hvor stofbrugerne kan slå sig ned i de brune lædersofaer og få en pause og lidt fred fra den stressende og ofte farlige tilværelse på gaden.
Hvis de kan overholde de enkle regler, som forbyder trusler, vold og stofhandel, kan de frit benytte huset og købe en kop kaffe eller en sandwich for et symbolsk beløb, eller de kan få et bad og få vasket tøj. Kontaktcafeen havde 65.000 besøg i 2012, svarende til ca. 195 om dagen.
Husets overetage er indrettet som et nødherberg med 42 senge fordelt på syv rum, heraf et udelukkende for kvinder. Her kan hjemløse stofbrugere møde op om aftenen og få en enkelt overnatning i en ordentlig seng. Stofbrugere har fortrinsret til dette tilbud, men når der er pladser til overs, kan også andre hjemløse gøre brug af dem.
Hver ‘gæst’ har et aflåseligt skab til rådighed til sine personlige ejendele under opholdet. Brug af rusmidler i denne del af bygningen er forbudt, men det er personalets opfattelse, at det alligevel sker af og til. Overtrædelsernes omfang er dog så begrænset, at det ikke skønnes at være noget stort problem.
Flere fag, mange sprog
Det tværfaglige personale udgøres af socialarbejdere, pædagoger, sygeplejersker, psykologer og læger og tæller tilsammen 30 personer, hvoraf syv-otte er på arbejde ad gangen. Og da Luxembourg er hjemsted for adskillige etniske minoriteter, må de ansatte beherske flere end de tre officielle sprog, fransk, tysk og lëtzebuergesch for at kunne matche brugergruppen. Alene det portugisiske mindretal udgør 17 pct. af landets i alt ca. 500.000 indbyggere.
Men de ansatte er også sprogkyndige i en anden betydning. De behersker det sprog eller den retorik, som afspejler en respektfuld attitude over for de borgere, som de er sat i verden for at støtte og hjælpe, og de demonstrerer tydeligt, at de er bevidste om, at sprog kan medvirke til stigmatisering.
Eksempelvis er belastede eller krænkende ord som ‘junkie’ afløst af det mere neutrale og professionelle ‘problematic drug user’.
Redder liv og skaber tryghed
Brugere, der medbringer heroin, kokain eller andet illegalt stof, kan få det analyseret for styrke og renhed, og hvis de ønsker at indtage stoffet, kan de få adgang til ‘fixerummet’ eller ‘consumption room’, som det hedder, og der er faktisk tale om to rum som overvåges af de samme tre medarbejdere. Et rum, hvor man kan få rent værktøj og injicere sit stof, og siden januar 2012 også et, hvor man kan ryge stoffet, hvilket personalet anbefaler de personer, som de i den aktuelle situation vurderer for dårlige til at tåle flere injektioner.
Ved rygning af eksempelvis heroin, er risikoen for overdosis langt mindre, end hvis stoffet injiceres, da rygeren på et tidspunkt, inden hun har fået en dødelig dosis ind i kroppen, vil være så påvirket, at hun er ude af stand til at inhalere.
Overdosis oplever man til gengæld hyppigt i fixerummet. Typisk et par gange om ugen og 1.250 gange i alt siden starten i 2005. Men foreløbig uden at det har ført til et eneste dødsfald, for personalet griber ind med det samme med kompetent førstehjælp, ilt, ambulance osv., og det sparer liv og førlighed.
Pragmatisk tilgang
Personalet udleverer rene sprøjter og nåle – 17.000 om året – og de rådgiver om fixeteknik og hygiejne i den konkrete situation.
Da 90 pct. af brugerne er smittet med Hepatitis C og en stor del med HIV, uddeler man kondomer og glidecreme og rådgiver både om begrænsning af smitte og om behandlingstilbud. Der kan også formidles kontakt til klinikker, som tager sig af behandling med metadon eller anden substitutionsmedicin.
Den tilknyttede læge tilser brugerne, vurderer skader og sygdomme og prøver med respekt for den enkeltes valg og livsstil at rådgive om behandling, som det er realistisk at gennemføre. Sygeplejersker tager sig af sårpleje, skifter forbindinger og rådgiver om ernæring og hygiejne.
Stofbrugere kæmper ofte med en mangfoldighed af sociale, økonomiske og juridiske problemer, og socialarbejderne hos Abrigado varetager en case management-funktion, hvor de sammen med den enkelte forsøger at skaffe overblik og pege på mulige løsninger.
Social ansvarlighed?
Selv om kontaktcafé, rådgivning, fixerum og nødherberg udgør et samlet tilbud, er der fra offentligheden og politikernes side mest opmærksomhed på fixerummet, som synes at rumme og håndtere et påtrængende socialt problem på en anstændig måde.
Det kan skyldes en bølge af medmenneskelighed og social ansvarlighed, men bevillinger og goodwill kan måske også hænge sammen med, at det belaster byens image, at stofmiljøet med kriminalitet, prostitution og åbenlys elendighed folder sig ud for øjnene af såvel de mange turister som byens egne borgere.
Under alle omstændigheder har Luxembourg og Le Comité National de Défense Sociale med Abrigado skabt fine rammer og vist vejen til godt socialt arbejde for en gruppe borgere, der mere end nogen anden kan betegnes som udsatte.
Læs mere om Abrigado på: www.cnds.lu/structures/abrigado
Finn Juul Hansen er socialpædagog på Rusmiddelcenter Randers og besøgte Abrigado i forbindelse med AIEJI-kongressen i april.