Det skal ikke være lederens afgørelse
‘Godt med ny lov, men jeg vil ikke have noget imod, at det er domstolene, som beslutter, om en domfældt skal have konfiskeret sin computer’, siger centerleder
I regeringen lovforslag om kriminelle udviklingshæmmede står der, at en domfældt fremover fx skal kunne få frataget sin computer eller mobiltelefon. Det er op til kommunen og lederen af den sociale institution, hvor den domfældte bor, at beslutte, om det skal ske.
I dagligdagen er de nuværende bestemmelser tilstrækkelige, fortæller centerleder Jørgen Rasmussen, Udviklingscenter Fuglekær, der hører under Vejle Kommune og modtager domfældte fra flere forskellige kommuner.
– I ganske særlige tilfælde kan den nye lovgivning være en hjælp. Det kan fx være, hvis det er nødvendigt at fratage en domfældt hans mobil, når han bruger den til at pushe stoffer. Den mulighed har vi længe ønsket os.
Men lovforslaget indeholder også en del dilemmaer, som bør diskuteres, før loven bliver endeligt vedtaget i Folketinget. Det skal bl.a. være afklaret hvilke kompetencer, der bliver lagt ud til lederne, mener Jørgen Rasmussen.
– Det er selvfølgelig nærliggende at sige, at det er centerlederens afgørelse, når der skal gribes ind i en beboers privatliv. Men det kan hurtigt betyde forskelligartede afgørelser, som afhænger af kulturen på den pågældende sociale institution.
Skal ligge hos domstolene
For Jørgen Rasmussen ville det være ideelt, hvis en sanktion over for en domfældt var et anliggende for domstolene og blev givet som et vilkår til dommen.
– I alle andre sammenhænge, hvor en person får begrænset sin personlige frihed, er der en jurist inde over beslutningen.
Men vedtager regeringen, at kompetencen skal ligge hos kommunen og lederen, så foreslår Jørgen Rasmussen, at indgrebet i beboerens privatliv er noget, institutionen skal søge om, i lighed med reglerne i magtanvendelsescirkulæret.
I modsat fald bliver det meget op til den enkelte organisation at vælge, hvornår man bruger sanktioner.
– Jeg vil ikke bryde mig om suverænt at have den kompetence, men vil foretrække at have den i samarbejde med tilsynet. Det kunne godt være en opgave, som lå i de nye socialtilsyn, siger han og understreger, at det er vigtigt, at den enkelte beboer, der fx får inddraget sin telefon, har en klagemulighed eller et sted uden for organisationen, hvor han kan blive hørt,
Hjælp ud af kriminalitet
Det nye lovforslag betragter Jørgen Rasmussen – hvis det bruges rigtigt – som en hjælp for den domfældte til at komme ud af et kriminelt miljø. Eksemplet er en domfældt, der er blevet fedtet ind i stofmiljøet og pusher stoffer fra sin mobil.
– Det er vores opgave at hjælpe ham ud af stofmiljøet – det kan så godt være, at han ikke har lyst til vores hjælp – men det er svært at gøre med en åben mobil, siger Jørgen Rasmussen og understreger, at det er vigtigt, at systemet i sin behandling af kriminelle udviklingshæmmede ikke udelukkende har fokus på dommen.
– Der er en tendens til, at den fylder alt for meget i behandlingen.
Selvfølgelig skal man forvalte dommen på en ordentlig og sober måde ud fra de restriktioner, der er givet, understreger han, men vores hjælp skal tage udgangspunkt i, at de er udviklingshæmmede. Det er derfor, de ikke er dømt til at afsone i et fængsel, men har fået en dom til behandling på en social institution.
Vi kommer let til, på grund af deres fremtoning, at behandle dem som utilpassede unge frem for udviklingshæmmede. Det er et vigtigt aspekt i behandlingen, at vi har fokus på deres kognitive og følelsesmæssige udvikling. Jeg tror, at det er her, vi bedst kan hjælpe dem.