Ledere får ret til at ransage domfældtes bolig
Regeringen vil give lederen af botilbud og kommunen ret til at gribe ind i domfældtes privatliv. Den slags skal domstolene tage sig af, mener Socialpædagogerne og LEV. Nej, det skal bostederne, der bedst kender den domfældte, mener socialministeren
Retarderet skyldig i sexovergreb mod otte piger. Det var overskriften i Ekstra Bladet den 14. februar, da Retten på Frederiksberg dømte en 31-årig udviklingshæmmet mand for flere gange at have haft samleje med mindreårige piger. Han blev dømt til lukket institution for personer med fysisk og psykisk udviklingshæmning.
Desuden besluttede retten, at manden kun må bruge sin computer og mobiltelefon under overvågning. Det var anden gang i dansk retshistorie, at en udviklingshæmmet fik frakendt retten til frit at benytte computer og telefon.
Første gang en udviklingshæmmet fik forbud mod at bruge computer og telefon uden opsyn fra personalet var i efteråret 2012, hvor Retten i Nykøbing dømte en mand for at besidde børnepornografi på sin computer og for at true børn på internettet.
Rettens meget opsigtsvækkende afgørelse blev truffet efter anmodning fra bl.a. den sikrede institution Kofoedminde, hvor manden har boet i 28 år. Her havde man forsøgt at lave aftale med den udviklingshæmmede beboer om, at han ikke brugte sin computer uden, at personalet var til stede, men det var ikke lykkedes, og personalet måtte magtesløst se på, at manden forulempede mindre piger over nettet.
Den slags indgreb i privatlivet kan man beslutte i forhold til indsatte i fængsler, der får det som et vilkår til dommen. Men hidtil har man ikke gjort det over for kriminelle udviklingshæmmede, der bliver anset for uegnede til straf i fængsler. I stedet får de en dom til ophold på en social institution, som hører under Serviceloven, og den giver ikke ret til at gribe ind i folks privatliv ved fx at inddrage computeren eller kropsvisitere.
Men det skal der laves om på. Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal give kommunen og lederen af et socialt botilbud mulighed for at gribe ind i en domfældt beboers personlige frihed. Lovforslaget ventes vedtaget i løbet af maj.
Det var efter den meget medieomtalte sag fra Retten i Nykøbing, at socialminister Karen Hækkerup (S) reagerede. Lovforslaget lægger op til, at der sker en ændring af Serviceloven, så beboerens hjemkommune får mulighed for at beslutte, om en domfældt skal have begrænset sin personlige frihed. Den kompetence kan kommunen udlægge til lederen af botilbuddet, og i sidste instans kan det blive en afgørelse, som den enkelte medarbejder kan træffe.
En sag for domstolene
Lovforslaget har fået en meget blandet modtagelse i faglige kredse og hos de pårørendes organisationer. Kritikken falder på to områder.
For det første er der stor uenighed om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at få den ændring. Som artiklerne på de følgende sider viser, så savner medarbejdere og leder på det socialpædagogiske bo- og aktivitetstilbud Sødisbakke ved Mariager ikke mulighed for at gribe ind i beboernes privatliv. Tværtimod vil de helst være fri for den lovændring. Her ligger de på linje med handicaporganisationerne. Socialpædagogerne derimod er ikke i tvivl om, at det i nogle situationer kan være nødvendigt at gribe ind, og som artiklen på side 13 viser, er ledelsen i Socialpædagogernes Netværk for socialpædagoger, der arbejder med domfældte, meget tilfredse med, at der bliver mulighed for at gribe ind.
For det andet er en beslutning om at gribe ind i en persons privatliv så omfattende, at det skal være en sanktion, som bliver truffet af domstolene og givet som vilkår til dommen. På samme måde, som når retten fx tager stilling til, om en domfældt skal have udgang.
Det synspunkt får bred opbakning fra medarbejdere på området, Socialpædagogerne, LEV og ledere af botilbud. Derimod mener Vejle Kommune, at det er godt, beslutningen ligger i kommunen, men vil gerne have, at de nye socialtilsyn kommer til at følge forvaltningen af bestemmelsen.
Alle påpeger, at det handler om beboernes retssikkerhed.
Forstander på Sødisbakke Klavs Persson siger:
– Jeg er umiddelbart ikke vild med, at man begynder at blande det strafferetlige og det pædagogiske og vil gerne advare mod, at det skal være den enkelte medarbejder, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt man skal gøre det ene eller det andet.
Han frygter desuden, at nogle sociale tilbud ikke er dygtige nok til at administrere kompetencen, og det vil gå ud over beboernes retssikkerhed.
|
Kriminelle udviklingshæmmede Folketinget forventes i anden halvdel af maj at vedtage regeringens lovforslag om, at der i serviceloven skal være en bestemmelse, hvorefter kommunerne under særlige betingelser kan gribe ind over for en domfældt udviklingshæmmet borger. Det kan fx handle om at indskrænke borgerens adgang til sin mobiltelefon, inddrage hans effekter eller låse ham inde om natten. Hvor mange, der helt konkret bliver omfattet af loven, er usikkert. I januar 2010 opgjorde Justitsministeriets Forskningskontor, at 387 kriminelle udviklingshæmmede havde en foranstaltningsdom. Siden er antallet ikke blevet ajourført. Et forsigtigt skøn fra Socialstyrelsen siger, at omkring 200 domfældte i dag vil kunne blive omfattet af regeringens lovforslag. ‘Men forventningen er, at det vil være en langt mindre gruppe, for hvem et indgreb vil komme på tale, fordi en lang række betingelser skal være opfyldt’, siger konsulent i Socialstyrelsen Lars Sandberg. |
Ministeren er ikke enig
Socialminister Karen Hækkerup er ikke enig i, at indgrebene skal fastsættes som et vilkår i en dom.
– De foreslåede indgreb skal forebygge ny kriminalitet, og her er det afgørende jo, hvilken adfærd den dømte har under selve anbringelsen. Man kan jo heller ikke vide allerede under en retssag, hvordan den tiltalte vil opføre sig under en anbringelse i det sociale system. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at indgrebet besluttes og iværksættes af dem, der har kendskab til den dømtes adfærd på anbringelsesstedet.
Om de fremsatte bekymringer for beboernes retssikkerhed siger socialministeren:
– Naturligvis skal retssikkerheden for anbragte være i orden. Derfor skal indgrebene registreres og indberettes til kommunen og den myndighed, der fører driftsorienteret tilsyn. På den måde kan myndighederne løbende følge, hvordan reglerne bliver brugt og kan gribe ind, hvis der er grund til det. Hertil kommer, at vi vil evaluere virkningerne af lovforslaget efter to år.
Hvad sker der med naboen
De foreslåede indgreb over for domfældte gælder også for dem, der bor sammen med ikke-kriminelle, som fx på Sødisbakke. Spørgsmålet er, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når en af beboerne har fået inddraget sin computer. Hvordan kan man så sikre sig, at han ikke bare bruger naboens? Medarbejderne har ingen ret til at kontrollere eller inddrage naboens computer. Det problem må man løse på bostedet, mener socialministeren.
– Det er en pædagogisk opgave for personalet at holde øje med, at en person, der har fået inddraget sin computer, ikke låner af en anden. Personalet må skride ind med en pædagogisk handling, hvis det sker, siger Karen Hækkerup.
– Hvis en pædagogisk indsats ikke er nok, må personalet og ledelsen i boformen gå til kommunen om, hvorvidt formålet med anbringelsen kan opfyldes det pågældende sted.
Socialministeren slår herefter fast:
– Det er vigtigt at understrege, at forslaget ikke giver mulighed for at inddrage telefoner og computere fra de andre beboere, og at lovforslaget ikke giver personalet mulighed for at gennemføre indgrebene ved brug af magt.
Og socialministeren tilføjer:
Personalet er jo allerede vant til at arbejde på boformer, hvor der på samme matrikel bor dømte og ikke-dømte og har derfor allerede de kompetencer, der skal til for at kunne yde indsatser i forhold til de to målgrupper.