Kolleger – og hinandens omsorgspersoner
På Egeskovhus og Rødehus i Viborg har alle ansatte en omsorgsperson – en kollega, som de selv har valgt: Får en medarbejder det svært, træder omsorgspersonen til med den nødvendige hjælp og støtte
Pædagog Susie Krogh havde i en periode sidste år arbejdet for meget, og det endte med, at hun var totalt fyldt op i hovedet. Hun måtte sygemelde sig nogle dage fra Rødehus, hvor hun tager sig af autistiske børn. Hendes omsorgsperson – en af kollegerne, hun selv havde valgt – ringede til hende for at høre, hvordan hun havde det, og de fik også en hyggelig snak om andre ting.
– Jeg blev meget glad for at blive ringet op af en god kollega, der tænkte på mig. I den situation, jeg var i, havde jeg ikke selv overskud til at tage kontakt – det skal komme udefra. At have en omsorgsperson er ikke kun værdifuldt, når det brænder på. Ordningen giver også en følelse af tryghed og tillid i det daglige samarbejde, fremhæver Susie Krogh.
Alle 21 fastansatte på Rødehus har selv valgt en omsorgsperson blandt kollegerne. De behøver ikke fortælle andre end omsorgspersonen, hvem der er den foretrukne. Nogle gør det, andre gør ikke.
Sker der et eller andet alvorligt for kollegaen selv eller for et af de børn, hun tager sig af, som fx sygdom eller ulykker, eller er man ‘bare’ bekymret for hende, fordi hun går og hænger med hovedet, træder kollegerne i aktion. Så bliver ‘den glade kuffert’, en lille grøn børnekuffert med røde jordbær på, hevet frem fra hylden på lederens kontor. I den har alle lagt en kuvert med eget navn udenpå, og indeni ligger en omsorgsaftale, hvor navnet på omsorgspersonen står. Så er det op til omsorgspersonen at tage kontakt, også selv om hun måske har fri.
Den gensidige aftale har været en del af arbejdsmiljøpolitikken på Egeskovshus og Rødehus siden etableringen tilbage i 2005. De to institutioner er aflastningsinstitutioner for handicappede børn i alderen 0-18 år – Egeskovhus tager sig af udviklingshæmmede, børn med Downs syndrom og børn med spasticitet, mens Rødehus tager sig af børn med autisme. I løbet af en måned er ca. 65 børn igennem institutionerne, der ligger side om side i et smukt rødt træhusbyggeri i Hald Ege i udkanten af Viborg.
Personfølsomme oplysninger
Pædagog Birgitte Hansen er stedets arbejdsmiljørepræsentant. Hun har selv prøvet at blive indlagt på sygehus og få besøg af sin omsorgsperson, som kom med blomster.
– Det er vigtigt, at man selv kan vælge omsorgsperson ud fra, hvem man falder godt i hak med og har tillid til. Det er som regel en person, man har noget til fælles med, og som man kan tale med om andet end lige sygdom og problemer. Nyansatte bliver bedt om at udfylde en omsorgsaftale allerede efter de første par dage på arbejdspladsen. Der kan jo ske noget hurtigt. Men efterhånden som de lærer kollegerne bedre at kende, finder de måske ud af, at de hellere vil have en anden omsorgsperson, hvorefter de kan lave aftalen om, forklarer Birgitte Hansen.
Ved længerevarende sygdom aftaler den syge med sin omsorgsperson, hvor ofte hun ønsker besøg, og hvilke oplysninger, der må blive givet videre til personalegruppen. Den sygemeldte kan vælge at tage sin omsorgsperson med til sygefraværssamtaler med Viborg Kommune – frem for en fra ledelsen.
Det er i øvrigt også omsorgspersonen, der sørger for køb af en fælles fødselsdagsgave til den person, hun er matchet med. På Egeskovhus og Rødehus er der tradition for en lille erkendtlighed ved alle fødselsdage – og ikke kun de runde af slagsen.
Som arbejdsmiljørepræsentant sørger Birgitte Hansen for, at omsorgsaftalerne bliver ført ajour en gang om året. Der kan være nogle, der har skiftet telefonnummer eller har noget nyt at tilføje under rubrikken ‘Øvrige hensyn, der skal tages højde for’. Det kan fx dreje sig om, at man har diabetes og tendens til lavt blodsukker, eller at man har svært ved at sove andre steder end derhjemme. Det er netop på grund af de personfølsomme oplysninger, at omsorgsaftalerne ikke ligger frit tilgængeligt, men er gemt lidt af vejen i lukkede kuverter.
Lavt sygefravær
Ifølge leder Trine Würtz Hansen skal omsorgsaftalen ses som et led i den forebyggende indsats på sygefraværsområdet. Ikke fordi Egeskovhus og Rødehus er eller har været voldsomt plaget, understreger hun. Snarere tværtimod, idet sygefraværsprocenten sidste år var på 0,98, hvilket er en af de laveste i Viborg Kommune.
Trine Würtz Hansen mener, at omsorgsaftalen har gjort alle mindre berøringsangste og bedre til at tage fat i hinanden, når man ser, at én går og tumler med et eller andet.
– Den sidste, der finder ud af, at der er et eller andet galt, er ofte den, der er ramt. Så er det godt, at andre tør spørge til, hvordan det går. Det er vi generelt gode til, mener Trine Würtz Hansen.
Hun anslår, at omsorgsordningen er i brug tre-fire gange om året.
Egeskovhus og Rødehus vandt Viborg Kommunes priskonkurrence Sundhed på Arbejdspladsen 2013 for evnen til at planlægge, igangsætte og forankre nye initiativer. Med æren fulgte 15.000 kr., som blev brugt på en fælles hyttetur.