Af Klaus Prange
Pædagogik er en vækstindustri. Sådan fastslås det i forordet til denne bog, der pointerer, at antallet af børn går tilbage samtidig med, at opdragelsens opgaver bliver flere og flere. ‘Meget af det, der engang hørte til familien og det personlige engagement, er endt på det offentliges hænder og bliver betragtet som socialpolitikkens og den såkaldte dannelsespolitiks forpligtigelse’, skriver forfatteren, der er uddannelsesforsker og dr. phil. Det er en af hans pointer, at statens såvel som forældrenes pædagogiske anstrengelser vokser, uden at det fører til større vished i opdragelsen og undervisningen – eller til klarhed over målsætninger, muligheder og begrænsninger. I denne bog forsøger han at skabe lidt større vished ved at belyse pædagogikkens etik. Efter en række begrebsafklaringer går han systematisk frem og beskriver omsorgens etik, indføringens etik, etik for det personlige ansvar, etikken i og for den pædagogiske profession samt etikken i og for videnskabelig pædagogik. Bogen henvender sig til såvel praktiserende socialpædagoger som studerende på diplom-, kandidat- og masterniveau.
Udgivet af Forlaget Klim.185 sider, 249 kr.