Mange muligheder og en hel del faldgruber
Social it åbner masser af nye veje til sociale netværk og selvbestemmelse, men rejser også en række både konkrete og overordnede dilemmaer, lød det på Socialpædagogernes minikonference
Social it kan være vejen til selvbestemmelse og udviklingsmuligheder for den enkelte, og kan give mulighed for at indgå i sociale relationer eller ‘bare’ at mestre sit eget liv. Og som socialpædagoger må vi forholde os til mulighederne – og til de forbehold, der er.
Sådan sagde Socialpædagogernes forbundsnæstformand Marie Sonne, da hun indledte den minikonference, som forbundet holdt på den store Health & Rehab-messe i Bella Center i tidligere på måneden.
Konferencen, som var arrangeret i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, havde fokus på ‘Livskvalitet og etiske dilemmaer’, og netop de etiske udfordringer må ikke glemmes midt i begejstringen over de muligheder, social it rummer, sagde Marie Sonne.
– Vi skal være meget opmærksomme på de etiske dilemmaer. Hvad gør vi, når den borger, vi arbejder for, surfer på upassende sider? Hvordan blander vi os? Hvordan sikrer vi, at borgeren ikke overskrider sine egne grænser, lød de indledende spørgsmål.
Derefter tog socialfaglig konsulent Tore Kargo over og satte yderligere fokus på de etiske udfordringer – først via en hurtig panorering henover den forankring, hverdagsetikken har i en global sammenhæng: Her sætter FN’s Menneskerettighedskonvention, Børnekonvention og Handicapkonvention nogle grundlæggende rammer op for den etiktænkning, der også afspejler sig i den nationale etik, som den kommer til udtryk i lovgivningen – som så igen skinner igennem i den helt lokale etik på arbejdspladserne.
I praksis kan det etiske dilemma fx se sådan ud – fortalt via en case, som læsere af dette blad måske vil kunne huske fra et tidligere tema i bladet:
Morten er udviklingshæmmet og meget indadvendt, og pædagogerne på hans bosted har gennem lang tid arbejdet på at få ham til at indgå i sociale sammenhænge og relationer. Og nu har han via nettet fundet vej til et chatrum, hvor der er indkaldt til en demonstration, han nu gerne vil have hjælp til at deltage i. Arrangøren af demonstrationen er det danske nazistparti – og hvordan forholder man sig som socialpædagog så til det? Det er Mortens frie valg at deltage i den fuldt lovlige demonstration, så hvordan støtter man Morten i at deltage? Eller hvordan lader man være?
Venskab og viden
Tore Kargo skitserede derefter, med afsæt i Socialpædagogernes etiske udvalgs arbejde, tre områder, hvor det som socialpædagog er uomgængeligt at tage stilling til udfordringer, social it stiller i relationen til borgerne:
Hvilket ansvar har man som socialpædagog, når det handler om at give borgeren it-færdigheder, der er gode nok til at give mestring og bedre livskvalitet?
Hvordan håndterer man grænsefladen mellem det professionelle og det personlige, når det fx handler om venskabsanmodninger fra borgerne på Facebook? Hvordan kan man balancere med relationen der?
Og hvordan håndterer man så den viden, man fx får gennem sådan et venskab i professionel sammenhæng – hvad kan man tillade sig at bruge, og hvad skal man ‘glemme’, når man tager på arbejde? Og hvor skal man se gennem fingre med noget for at bevare den gode relation?
– Det handler om, hvordan vi kan og skal eller ikke skal begrænse borgerens færden på sociale medier, hvis de bliver udsat for mobning, diskrimination eller bliver involveret i noget kriminelt. Hvordan skal vi agere, for det er jo borgerens menneskeret at kommunikere og færdes, også digitalt. Men hvis vi har viden om en borgers uhensigtsmæssige eller måske endda ulovlige adfærd, skal vi så forhindre det eller sikre hans rettigheder, spurgte Tore Kargo og præsenterede to cases som eksempler:
Nicklas på 23 år bor på et bosted. Han fungerer ret godt, selvom han har en kognitiv funktionsnedsættelse. Men han er umoden og mangler impulskontrol. Socialpædagogerne ved, at han surfer porno på nettet og at han interesserer sig for mindreårige piger – altså børneporno. De ved også, at han i chat-fora udgiver sig for at være en anden og yngre person for at komme i kontakt med mindreårige piger. Hvordan skal bostedets socialpædagoger agere på den viden de har? Hvordan kan man hjælpe Nicklas – og hvornår ringer man til politiet?
Naja er 14 år og anbragt på en døgninstitution. I anbringelsesgrundlaget beskrives bl.a. hendes seksualiserende adfærd som problematisk, og Naja er meget aktiv på chat- og kontaktforummet Arto. Hun uploader erotiske billeder af sig selv og rygtet fra hendes veninder er, at hun laver ‘dates’ i weekenden. Hvordan skal personalet forholde sig?
Har I et beredskab?
Tore Kargo lagde vægt på det vigtige i, at arbejdspladserne har et beredskab i forhold til sådanne etiske dilemmaer og udfordringer. Man skal fx have afklaret, hvordan arbejdspladsen reagerer, hvis man som leder eller ansat bliver hængt ud af en borger, sagde han.
– Hvis man ikke er forberedt, kan det i sig selv være et problem, bl.a. fordi det er et tegn på, at man ikke er ajour med den viden og de kompetencer, der skal til for at sikre både borgerens og arbejdspladsens udviklingsmuligheder. Og for de ansatte er det afgørende at kende det råderum, man har og kan manøvrere i uden at komme på kant med det ansættelsesretlige. Man skal vide, hvad man må og ikke må i forhold til social it, sagde Tore Kargo.
Afslutningsvis fremlagde han endnu en case, hvor en socialpædagog via sit venskab på Facebook med to kontaktunge får nys om, at den ene har været med til at stjæle for mange hundrede kroner kosmetik i en butik. Hvad skal socialpædagogen gøre? Dele det med kolleger og ledelse eller beskytte den fortrolige relation til pigen, lød spørgsmålet til salen.
En deltager fra salen mente, at hvis man har kendskab til en ulovlig handling, og pigen kommer hjem til behandlingsstedet med tyvekoster, så må man gå til politiet. Men hvorfor, spurgte deltageren, var socialpædagogen da også private venner med de unge på Facebook?
En anden mente, at relationen ville blive ødelagt, hvis det blev gjort til en sag, og politiet blev inddraget. Socialpædagogen skulle i stedet gå til pigen og arbejde med hende og være åben om, hvordan hun havde fået kendskab til tyveriet.
Og sådan cirka var det også gået i den virkelige begivenhed bag casen, fortalte Tore Kargo:
– Det blev ordnet uden om politiet, pigen afleverede tingene tilbage og sagde undskyld – og sådan er det ofte. Det bliver ordnet som i en familie. Jeg ville jo heller ikke gå til politiet om det, hvis min søn kom hjem og havde stjålet et eller andet, sagde han.
Hvem skal have adgang?
I anden halvdel af konferencen fortalte Maria Lincke Jørgensen fra Social IT Lab på Socialt Udviklingscenter SUS om to af de mange konkrete it-projekter, SUS er involveret i.
I det første har en række tilbud i Rødovre Kommune introduceret brugen af QR-koder som redskab for borgerne. QR-koder er en kvadratisk stregkode, som, når de læses med en smartphone eller en tablet, forbinder en med en hjemmeside. Systemet ScanHow betyder, at man kan lave individuelle brugsanvisninger om fx tøjvask, som en udviklingshæmmet borger så kan tilgå via sin mobil.
Men, sagde Maria Lincke Jørgensen, det rejser også etiske problemer: Hvem skal fx kunne se og dele QR-koderne? Og hvem skal have adgang til at ændre indholdet og lægge billeder ind – og af hvad?
I den anden case fortalte Maria Lincke om et botilbud for unge med ASF. I samarbejde med et it-firma og støtte fra fonde har beboerne været med til at udvikle IBG (Interaktiv Bostedsguide) – en slags digital opslagstavle, der har afløst den for de autistiske beboere meget forvirrende og uoverskuelige opslagstavle i fællesrummet. Den nye digitale tavle – der er på størrelse med reklameskiltene ved et busstoppested – rummer de samme informationer, men de er sorteret og ordnet, så det hele er langt mere overskueligt.
Men så er der nogle andre afgørende forskelle: IBG’s brugerflade kan individualiseres, så den kan tilpasses alt efter, hvem der ser på den og bruger den. Den kan bruges af såvel beboerne, der også har en personlig profil med cv og billeder på tavlen, og fx også let kan tilmelde sig måltider og se, hvem der er på arbejde. Den kan bruges af pårørende, ligesom den er koblet sammen med det administrative system. Det betyder fx, at lederen på stedet ikke længere skal sidde og tælle streger, når månedsregnskabet for måltiderne skal gøres op – det bliver automatisk bogført ud fra tilmeldingerne.
Men også her er der etiske udfordringer: Hvilken information og billeder kan man lægge ind i systemet – og hvem skal have adgang til det? Kan man som beboer eller ansat fravælge sin profilbeskrivelse? Og hvordan sikrer man helt basalt, at brugerne også logger ud igen efter brug?
Ikke en erstatning
Maria Lincke Jørgensen understregede, at det selvfølgelig er afgørende, at man vælger den teknologi, der giver mening for den enkelte. Det skal ikke være teknologi for teknologiens skyld, sagde hun.
– Men jeg må også sige, at pædagoger faktisk er rigtig dygtige til at bruge og tillempe it-teknologi. For hver pædagog er der nærmest en ny måde at bruge metoderne på, og jeg er tit blevet overrasket over, hvor bredt et redskab, der måske var tænkt til én bestemt anvendelse, faktisk bruges ude i den pædagogiske praksis, sagde Maria Lincke Jørgensen.
Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne lukkede minikonferencen ned med to konstateringer:
– Teknologien er kommet for at blive, og udviklingen går rasende stærkt, så det er kun et spørgsmål om, hvordan den bliver implementeret bedst muligt for borgerne. Og det må og skal vi som socialpædagoger involvere os i.
– Men bliver social it ikke også brugt som et spareredskab, vil mange indvende. Og jo, det sker mange steder, og netop derfor skal vi som faggruppe være på tæerne og sikre, at indførelsen af social it ikke bliver en erstatning for relationer og faglighed, men netop bruges til at forstærke dem til glæde for borgeren, sagde Marie Sonne.
|
Diskuter på facebook: Hvad er det største dilemma ved social it? Vil du være facebook-venner med de borgere, du arbejder for? Hvad gør du, hvis en borger surfer på sider med børneporno? Der er mange dilemmaer forbundet med social it – hvad ser du som det vigtigste? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |