20 års arbejdsmiljøarbejde gav pote
Center for Senhjerneskade i Kolding får Arbejdsmiljøprisen 2014. ‘Det er et kæmpe cadeau til det arbejde, vi gør i hverdagen, siger socialpædagogernes tillidsrepræsentant
Det var en omfattende renovering af boligerne, som satte gang i en teknologisk udvikling på specialtilbuddet Center for Senhjerneskade i Kolding. Da beboerne fik boliger med to rum i stedet for et, blev der plads til at installere loftslifte i alle lejlighederne, og det betød en voldsom forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø.
Loftslifte var kun første skud på stammen af en række arbejdsmiljømæssige forbedringer, og i dag – 20 år senere – er arbejdsmiljøet blevet så godt, at Center for Senhjerneskade, der hører under Region Syddanmark, har fået Arbejdsmiljøprisen 2014 i kategorien muskelskeletpåvirkninger. Prisen bliver givet til den arbejdsplads i Danmark, som har gjort mest for at forbedre arbejdsmiljøet.
Beboerne er voksne med en erhvervet hjerneskade, fx som følge af en hjerneblødning, en forgiftningsskade eller sygdomme i hjernen. 25 af de i alt 27 beboere er kørestolsbrugere, og det betyder, at medarbejderne flere gange dagligt skal forflytte borgere fra fx kørestol til seng eller til toilet.
– Tidligere løftede medarbejderne borgerne, og det belaster kroppen. Som ung tænker man ikke så meget over belastningerne og mærker dem nok heller ikke, men i længden kan man ikke holde til belastningerne, siger centerleder Heidi Lindberg Jensen.
I dag er medarbejdernes løft af beboere erstattet af forflytningsteknikker ved brug af hjælpemidler, og resultatet er, at medarbejderne ikke løfter, forklarer tillidsrepræsentant for centrets omkring 35 socialpædagoger, Ann Mari Gajhede.
– Det har kun kunnet lade sig gøre at nå så langt, fordi ledelsen har prioriteret at lette medarbejderne for tunge løft, selv om det tager længere tid at forflytte en beboer med hjælp fra en lift. Desuden skal man ved de tunge løft være to medarbejdere om opgaven, hvor vi tidligere ofte var alene om at løfte en beboer, siger hun.
Forflytningsvejleder
Samtidig med, at der blev installeret loftslift i lejlighederne, blev der blandt medarbejderne uddannet forflytningsinstruktører. Ann Mari Gajhede er en af dem.
I 2012 blev forflytningsordningen udvidet, så der er en forflytningsinstruktør i de enkelte teams, og jobbet går på skift. Instruktøren har ansvar for, at nyansatte lynhurtigt bliver introduceret til forflytninger. Desuden har instruktørerne ansvaret for i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne at bringe ting op, som alle medarbejdere kan tage ved lære af. Forflytningsinstruktørerne sidder kun for en toårig periode. Herefter overgår jobbet til en anden uddannet instruktør, fortæller Heidi Lindberg Jensen.
– Vi ønsker, at flest mulige bliver uddannet på et højt niveau, derfor har vi i kursusbudgettet prioriteret, at der skal være penge til at uddanne forflytningsinstruktører.
Der er lavet individuelle forflytningsvejledninger for hver enkelt beboer.
– Det betyder, at man i videst muligt omfang tager hensyn til det menneske, der skal flyttes. Er det fx et menneske med ufrivillige bevægelser, som medarbejderne skal tage højde for, når de forflytter beboeren, siger hun.
Om det har nedsat sygefraværet er svært at sige, da der ikke er ført statistik på, hvad sygefraværet skyldes, fortæller Heidi Lindberg Jensen.
– Jeg tror, at vi har færre sygedage. Vi kan dog ikke bevise det. Men vi kan se, at vi får færre sygemeldinger på grund af forflytninger. Så det er ikke der, skaderne sker.
Både for ledelsen og medarbejderne er arbejdsmiljøprisen et dejligt skulderklap og en anerkendelse af deres arbejde, fortæller både Heidi Lindberg Jensen og Ann Mari Gejhede.
En masse ære og gejst
– Det er en kæmpe cadeau til det arbejde, vi gør i hverdagen, både som medarbejdere og som forflytningsinstruktører. Og prisen er med til, at andre måske synes, at vi er et godt tilbud med et godt arbejdsmiljø, hvor de gerne vil være en del af medarbejdergruppen, siger Ann Mari Gajhede.
Heidi Lindberg Jensen supplerer:
– Prisen betyder, at man bevarer gejsten hos medarbejderne. Beboerne er faktisk også stolte af det. Vi gør meget ud af at sige til beboerne, at det her kan vi kun gøre i samarbejde med dem. Vi kan også bruge prisen til at lære andre, at det kan lade sig gøre at veksle fraværsdage på grund af slid til nærværsdage med beboerne, siger hun.
Ann Mari Gajhede fremhæver, at prisen har betydet, at der er kommet fokus på det arbejde, som medarbejderne yder i hverdagen. Det giver en god stemning hos personalet.
– Desuden er det måske gået op for nogle, at man skal passe på sin krop. Man tænker ikke på som 25-årig, at man skal holde i 40 år, siger Ann Mari Gajhede og tilføjer:
– Arbejdsmiljøprisen er en anerkendelse af, at vi gør noget rigtigt.