Behov for uddannelse og støtte
For at en anbringelse af børn med behov for særlig støtte skal gå godt, så kræver det, at plejefamilierne får efteruddannelse, supervision og grundig viden om barnet, viser ny evaluering
Kun et fåtal af kommunerne har udarbejdet et program for efteruddannelse af plejefamilier – og langt fra alle plejefamilier får tilstrækkeligt med viden og oplysninger om det barn, der skal anbringes. Sådan lyder to af de konkrete udfordringer, plejefamilier med særlige opgaver står overfor, viser en ny evaluering fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Evalueringen, som er gennemført for Socialstyrelsen, har kigget på kommunernes brug af forskellige typer plejefamilier. Baggrunden er, at et stigende antal børn, der er meget støttekrævende, bliver placeret i familiepleje frem for på en døgninstitution. Samtidig er der en tendens til, at flere kommuner vælger at rekruttere familier blandt de almindelige plejefamilier til at modtage særligt behandlings- og støttekrævende børn og unge.
– Det er en stor og vanskelig opgave, disse plejeforældre har. De har brug for grundig information om barnet inden anbringelsen, en klar handlingsplan og behandlingsplan samt særlig rådgivning og superviserende støtte fra kommunen, siger programleder i KORA Jill Mehlbye, der står bag undersøgelsen.
I evalueringen dækker begrebet ‘plejefamilier med særlige opgaver’ over to typer plejefamilier: Kommunale plejefamilier, som i kraft af deres særlige kvalifikationer og kompetencer er godkendt til at have børn i pleje, som har tungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har, og specialiserede plejefamilier, der er plejefamilietyper, som kommunerne har udviklet med henblik på børn med helt særlige støttebehov.
Hver tiende forløb afbrydes
Men selvom plejefamilier med særlige opgaver har behov for mere viden og støtte, så er det langt fra alle kommuner, der giver disse plejefamilier de nødvendige planer og informationer, viser KORA’s evaluering. Og det kan være en del af forklaringen på, at cirka 10 pct. af plejeforholdene svarende til 31 anbringelsesforløb er blevet afbrudt.
– Selvom der sker en generel opkvalificering af de almindelige plejefamilier, er det vigtigt, at kommunerne fortsat er opmærksomme på, at de særligt støttekrævende børn og unge, som ellers ville være placeret på en døgninstitution, kræver særlige pædagogiske kvalifikationer af plejefamilien, siger Jill Mehlbye.
Ifølge rapporten skyldes de afbrudte plejeforløb i nogle tilfælde også, at barnet var fejlanbragt, at der ikke forelå en grundig beskrivelse af barnets forhold og fx manglede oplysninger om misbrug, kriminalitet og voldelig adfærd hos den unge – eller at plejefamilierne ikke havde de fornødne kompetencer til at løfte opgaven.
Plejefamilierne selv efterlyser især faglig viden om plejebørnenes problemer og deres eventuelle diagnoser, ligesom de også i undersøgelsen giver udtryk for, at de har brug for viden om plejeforholdets påvirkning på plejefamiliens egne børn, og hvordan de håndterer denne påvirkning, når det giver problemer fx i form af jalousi.
Undersøgelsen er en del af et samlet projekt, der har evalueret kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver. Alle rapporter kan ses på www.kortlink.dk/h93b