Spil med åbne kort
Vil man i mål med at fastholde en sygdomsramt medarbejder på arbejdspladsen, er samarbejde og åbenhed nøglen, lyder det fra faglig konsulent i Socialpædagogerne
– Det er sundest for os at gå på arbejde – det viser alle undersøgelser. Derfor er det så utrolig vigtigt, at vi gør alt, hvad der er muligt for at fastholde medarbejdere, der rammes af sygdom og risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Vi har en pligt til at holde fast i det sociale ansvar – både arbejdsgiver, kommune og os som fagforening.
Sådan siger faglig konsulent Anne-Marie Maarbjerg fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn. Hun har været bisidder og sparringspartner for Lise Hjortshøj i hele forløbet – og er i dag glad for, at det er landet på en fleksjobordning (se artiklen ‘Fra fyring til fleksjob’ på side 16).
– Det allervigtigste ord i den her sag er arbejdspladsfastholdelse. Og det handler om hele tiden at fokusere på, hvad man kan gøre for at fastholde medarbejderen, hvad enten det så er ved at ændre arbejdsopgaverne eller fjerne noget af det, der belaster, så vedkommende bliver mindre syg og kan holde til at arbejde, siger Anne-Marie Maarbjerg.
Og for at opnå fastholdelse, skal der åbenhed og samarbejde til, fastslår hun.
– Hvis en arbejdsgiver skal arbejde aktivt for at fastholde en medarbejder, så skal de jo vide, hvad de har med at gøre. Derfor er min anbefaling til medlemmerne altid, at de skal spille med åbne kort. De skal gå til sygefraværssamtalen, rundbordssamtalen eller mødet på jobcentret, også selvom de synes, det er svært og hårdt. For det hele bliver meget nemmere, når der er åbenhed omkring tingene.
|
Fakta om fleksjob En ansættelse i fleksjob betyder, at der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset. Arbejdet tilrettelægges derfor ud fra medarbejderens behov for at blive skånet. Arbejdsgiveren betaler løn for den reelle arbejdsindsats og modtager derudover et tilskud fra kommunen. For at kommunen kan bevilge et fleksjob skal tre betingelser være opfyldt:
|
Tovet var ved at briste
Netop diagnosen fibromyalgi kan være en udfordring, fordi lægerne ikke altid er helt enige om sygdommen. Nogle mener, som Anne-Marie Maarbjerg udtrykker det, at lidelsen ‘sidder mellem ørerne’ – mens andre ser det som en fysisk sygdom.
– Jeg mærkede det allerede ved den første rundbordssamtale, hvor vi sad over for repræsentanter fra kommunen og arbejdspladsen – og hvor meldingen fra kommunen lød, at fibromyalgi jo er en svær diagnose. Min rolle har derfor handlet meget om at være Lises advokat, sørge for at holde modet oppe hos hende, når hun var ved at give op og hele tiden skubbe på i processen, fortæller hun.
Ikke mindst i slutningen af 2014 var der behov for at sætte skub i tingene i Lise Hjortshøjs forløb, fordi arbejdspladsens tålmodighed var ved at rinde ud.
– Arbejdspladsen har i det her tilfælde hele tiden troet på en løsning, og de har virkelig villet Lise. Så da jeg fornemmede, at tovet var ved at briste, ringede jeg til kommunen og sagde, at ville de være med til at fastholde Lise, så skulle der rykkes nu. Der må vi godt som fagforening presse på, for vi bliver lyttet til, siger Anne-Marie Maarbjerg, som generelt oplever, at det er blevet sværere at få et fleksjob.
– Arbejdspladsernes tolerancetærskel i forhold til sygefravær er blevet mindre, og det tager også længere tid at blive indstillet til et fleksjob. Man skal regne med, at der gå minimum et år med at afprøve de sociale kapitler – og i den proces gør vi som faglige konsulenter alt, hvad vi kan for at guide medlemmerne og agere som sparringspartnere, siger Anne-Marie Maarbjerg.