Hvorfor er socialpædagoger noget særligt?
I Projekt Kernefaglighed forsøger praktikere og eksperter i fællesskab at sætte konkrete ord på kernen i det socialpædagogiske arbejde. Målet er at tydeliggøre, hvad det helt præcis er, der gør socialpædagoger unikke
En skolelærer underviser i det, som folkeskoleloven kræver. En kirurg kan reparere en krop, der er gået i stykker. Og jobkonsulenten arbejder med et defineret mål om at få den jobsøgende i arbejde.
Men hvad er egentlig kernen i en socialpædagogs arbejde? Det spørgsmål har været sat til debat i Projekt Kernefaglighed, som er et samarbejde mellem Socialpædagogerne og konsulentvirksomheden Actant. Gennem feltbesøg på tre socialpædagogiske arbejdspladser og interviews med 12 praktikere om deres arbejde har projektet i efteråret 2014 undersøgt og forsøgt at tydeliggøre den socialpædagogiske kernefaglighed i praksis.
– Vi arbejder i en verden af tværfaglighed, og det er faktisk ikke altid så let at beskrive, hvad netop vores faggruppe kan. Jeg har ofte tænkt over, at det arbejde, fx en ergoterapeut eller en socialrådgiver udfører, er lettere at sætte ord på, fordi det er mere målbart og knytter sig til nogle konkrete indsatsmål. Men vi socialpædagoger arbejder jo procesorienteret med mennesker og prøver at hjælpe dem til at finde mening i deres liv. Og det kan ikke altid koges ned til et konkret målbart resultat, siger Boris Poulsen, som er bostøttemedarbejder i Odense Kommune og var en af de 12 socialpædagoger i projektet.
– Det har virkelig været en lærerig proces at deltage i interviewundersøgelsen omkring kernefaglighed og på den måde få mulighed for at sætte fokus på ens egen faglighed. Det sætter en masse refleksioner i gang både om, hvordan vi selv som socialpædagoger opfatter vores faglighed og arbejde, men også om hvordan andre ser på os i hele det politiske system, vi agerer ud fra, siger Boris Poulsen.
Vi drikker jo ikke bare kaffe
Gennem mange år har Socialpædagogerne kommunikeret faglighed og haft et stort ønske om tydeligere at kunne udtrykke fagets kerne. Og det hænger ifølge næstformand Marie Sonne ikke alene sammen med, at socialpædagoger som så mange andre fag er underlagt stigende krav fra samfundet om evidens og dokumentation. Det handler i lige så høj grad om, at der er behov for at skabe et mere tydeligt billede af faget.
– Jeg tror, at der historisk set har været en manglende forståelse i samfundet af, hvad en socialpædagog egentlig er for en fagperson. Vi siger godt nok, at vi laver relationsarbejde – men det er der jo rigtig mange andre faggrupper, der også gør. Så hvad er det lige, der gør os unikke? Det mener jeg, at der er brug for at blive sat konkrete ord på, og det forsøger vi at gøre med Projekt Kernefaglighed, siger Marie Sonne.
Hun håber samtidig, at projektet og det stigende fokus på faglighed kan være med til at nuancere nogle af fordommene omkring socialpædagoger. Som fx myten om, at socialpædagoger ‘bare’ er glade for at arbejde med mennesker og drikker masser af kaffe med borgerne.
– Det er jo et reelt billede, som nogle mennesker har af vores fag. Derfor er der et stort behov for at synliggøre vores faglighed langt mere. Det er ikke nok, at vi selv har en oplevelse af, at vi hjælper nogle af samfundets mest udsatte, og vi internt er bevidste om, hvad der ligger i vores relationsarbejde. Vi skal også kunne fortælle omverdenen, hvorfor vi gør en forskel – og hvad der er det faglige grundlag for socialpædagogers måde at arbejde på. Det vil bidrage til at højne den faglige stolthed, siger Marie Sonne.
|
Fakta om Projekt Kernefaglighed I et samarbejde mellem Socialpædagogerne og konsulentvirksomheden Actant har projekt Kernefaglighed undersøgt den socialpædagogiske kernefaglighed i praksis. Actant har besøgt tre socialpædagogiske arbejdspladser og interviewet i alt 12 medarbejdere. De tre arbejdspladser er hhv. Drosthuset Dyssegården – en psykiatrisk behandlingsinstitution for børn og unge med psykiske lidelser, Bakkebo, Sødisbakke – et bo- og aktivitetstilbud for yngre mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt Odenses Boligsociale Indsatser, hvor man arbejder med marginaliserede voksne. Som en foreløbig afslutning på projektet er der nu lavet en rapport, ‘Socialpædagogisk kernefaglighed i praksis’, som dels indeholder data og analyser fra Actants feltarbejde – men også input fra en ekspertworkshop, der blev holdt i november 2014. Her var 11 praktikere og teoretikere inden for det socialpædagogiske felt samlet for at kvalificere materialet og analyserne. Endelig kommer rapporten også med bud på det videre arbejde med kernefagligheden. Læs mere om projektet på www.sl.dk/kernefaglighed |
Fanget af hverdagen
Et af formålene med Projekt Kernefaglighed har været at beskrive den socialpædagogiske faglighed på en måde, hvor medlemmerne kan tage ejerskab over beskrivelsen og bruge den i deres egne refleksioner over egen socialpædagogisk praksis. For at sikre, at undersøgelsen i praksis havde en tæt kobling til tidligere teoretiske kernefaglighedsanalyser, tog såvel interviews som feltstudier udgangspunkt i ni udvalgte nøglebegreber: Humanisme, dokumentation, refleksion, etik, helheldsforståelse, betydningsfuld intervention, relation, tværfaglighed og helhedsorienteret indsats.
De ni begreber er baseret på tidligere analyser af litteraturen om socialpædagogiske færdigheder, kundskaber og værdier – suppleret med andre begreber, som projektgruppen fra Socialpædagogerne mente, var relevante at undersøge.
I undersøgelsen blev de 12 praktikere hver især interviewet ud fra disse ni begreber – og bedt om at relatere begreberne til deres hverdag i praksis.
– For mig gav det rigtig god mening at snakke om disse nøglebegreber, og jeg synes, at hele den antropologiske tilgang og måden, der blev stillet spørgsmål på, var relevant og professionel, lyder det fra Susanne Rasmussen.
Hun er afdelingsleder på Drosthuset Dyssegården, en psykiatrisk behandlingsinstitution for børn og unge med psykiske lidelser, som var en af de tre arbejdspladser, der indgik i projektet.
– I det daglige arbejde handler vores miljøterapi i høj grad om at skabe rutiner, struktur og forudsigelighed i hverdagen, og vi udfordres ofte på at have fokus på tværfagligheden og familiesamarbejdet. Derfor var det interessant pludselig at få mulighed for at forholde sig til, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør, og hvad der ligger til grund for de værdier og den faglighed, vi arbejder ud fra. Det giver vores faglighed en helt anden tyngde, siger Susanne Rasmussen.
I forbindelse med de interviews, Actant gennemførte, blev deltagerne på de tre arbejdspladser også bedt om at reflektere over, hvorfor de mener, der er behov for socialpædagogiske indsatser. Med andre ord – hvad kan socialpædagogiske praktikere, som andre ikke kan. En øvelse, der for socialpædagog Jens Ravn fra Drosthuset Dyssegården var en god anledning til at reflektere over egen faglighed.
– I vores arbejde her på Dyssegården er relationer altafgørende, og det er vi som socialpædagoger skræddersyet til. Det er det, vi kan – bedre end alle andre. Det må vi godt blive mere bevidste om. Det er sundt at minde sig selv og hinanden om, hvorfor vi gør, som vi gør – og hvad vi baserer hele vores faglighed på, og det fik vi mulighed for i den her proces, siger han.
Relationer topper listen
Netop relationer var det begreb, som deltagerne brugte oftest i deres svar. Ud fra praktikernes synsvinkel er relationen til borgeren og det møde, der finder sted mellem borgeren og socialpædagogen, det helt centrale i arbejdet. Herunder også evnen til at møde borgeren på en anerkendende måde med respekt for borgerens valg.
– Som faggruppe kigger vi meget på, hvad der giver mening i livet for de mennesker, vi arbejder med. Hvor det for andre faggrupper fx kan være et mål i sig selv at lære en udsat borger at vaske op eller vaske tøj, så vil vores mål i højere grad være, at det skal give mening for borgeren at vaske op eller vaske tøj. Vi kigger mere på de bagvedliggende problemer, siger Boris Poulsen og supplerer med et eksempel på, hvorfor det nogle gange kan være svært at forklare, hvordan en socialpædagog konkret gør en forskel.
– Forestil dig en borger, der pludselig taber sig 15 kg, får mere selvtillid og bliver mere udadvendt. Vedkommende begynder måske at se flere mennesker, genoptager kontakten med sin familie igen – og kommer i arbejde. I det tilfælde er det svært at synliggøre, hvilken rolle jeg som socialpædagog har spillet. Det direkte mål med indsatsen har jo ikke været, at borgeren skulle tabe sig – men som led i en lang proces har vi medvirket til at sætte gang i en hel kædereaktion, der fører til, at borgeren får det bedre. Men kan det måles? Og kan det relateres direkte til vores faglighed? Det er den store udfordring, siger Boris Poulsen.
Skal sættes yderligere i spil
Som afslutning på Projekt Kernefaglighed blev der afholdt en ekspertworkshop, hvor 11 eksperter i det socialpædagogiske virke deltog – heraf syv af praktikerne fra de tre arbejdspladser, som indgik i undersøgelsen. Der blev deltagerne præsenteret for de indsamlede data og i grupper sat til at kvalificere Actants analytiske pointer (se boks).
Afslutningsvis blev alle bedt om – som en her og nu-temperaturmåling – at placere to stemmer på det eller de begreber, som de mente er mest sigende for den socialpædagogiske kernefaglighed i praksis. Resultatet var ikke til at tage fejl af: Relation og refleksion blev topscorere som de to begreber, ekspertpanelet så som kernen i den socialpædagogiske praksis.
– Hele den her proces, hvor både praktikere og eksperter er sat i spil for at kaste et fælles blik på, hvad der er vores kernefaglighed, har været rigtig god. Nu står vi så med et konkret produkt, en rapport, der kaster lys over vores faglighed på en meget konkret måde, og det skal vi bruge som afsæt for at snakke videre om kernefaglighed og sætte de nødvendige diskussioner i gang både internt og ude på arbejdspladserne, siger Marie Sonne.
I Odenses Boligsociale Indsatser er man allerede godt i gang med at sætte kernefaglighed på dagsordenen – inspireret af Projekt Kernefaglighed, fortæller Boris Poulsen.
– Helt konkret har vi i vores personalegruppe nu sat mere fokus på fagligheden ved, at vi hver anden uge på vores personalegruppemøde sætter et socialfagligt tema på dagsordenen og bruger tid på at diskutere det ordenligt igennem. Det kan være en helt konkret sag, man har brug for at vende med kollegerne, eller det kan handle om nogle af de faglige udfordringer, vi møder i vores arbejde. Vi definerer selv indholdet. Det er vores mulighed for at sætte fokus på fagligheden.
|
Ni bud på kernen i det socialpædagogiske arbejde I Projekt Kernefaglighed har interviews og feltbesøg taget udgangspunkt i ni nøglebegreber baseret på tidligere analyser af litteraturen om socialpædagogiske færdigheder, kundskaber og værdier – suppleret med andre begreber, som projektgruppen fra Socialpædagogerne mente, var relevante at undersøge. Konsulentvirksomheden Actant har ud fra interviews med praktikere og den efterfølgende ekspertworkshop kogt de mange udsagn omkring kernefaglighed ned til ni analytiske bud på, hvad nøglebegreberne dækker over i praksis: Humanisme handler om at både se og møde borgeren som et ligeværdigt menneske – og at kunne rumme alle borgerens kvaliteter og udfordringer. Etik handler om at forstå, anerkende og respektere borgerens liv, ønsker og mål og om at tage udgangspunkt i dette både i hverdagen, hvor man taler på niveau med borgeren, og i dokumentationen, hvor borgeren skal inddrages og kunne genkende sig selv. Dokumentation handler om intern videndeling blandt medarbejderne og om at inddrage borgerne i deres mål og udvikling. Det handler også om at kunne dokumentere effekten af indsatserne over for andre myndigheder eller købere i en konkurrencesituation. Relation handler om at skabe de forudsætninger, der skal til for overhovedet at kunne lave positive forandringer for borgerne. Det opnår man socialpædagogisk ved over lang tid at bruge sig selv professionelt og personligt til at opbygge relationer båret af tillid, tryghed, frivillighed og ligeværd. Refleksion handler om gennem refleksion – individuelt, kollegialt og med borgerne – at udvikle den socialpædagogiske praksis og derigennem skræddersy indsatsen overfor borgeren. Inddragelse af borgeren i refleksionerne er samtidig et redskab til at skabe forståelse for egen udvikling. Tværfaglighed handler om at sikre den helhedsorienterede indsats over for borgeren. Ved at bringe forskellige fagligheder i spil i den daglige praksis og i fælles refleksion og efteruddannelse, kan man håndtere borgeren som et helt menneske og arbejde professionelt med alle udfordringer og potentialer. En betydningsfuld intervention opfattes af mange som en markant, kraftfuld og drastisk indgriben i borgerens liv. De fleste anser dog den socialpædagogiske indsats som en mere langvarig relation til borgeren, som over tid skaber varig og positiv forandring. Helhedsorienteret indsats handler om at samle alle trådene i borgerens liv sammen med borgeren selv, borgerens netværk, andre fagligheder og andre kommunale aktører – med det mål at borgeren skal kunne mestre så stor en del af sit eget liv som muligt. |