Vi vil være et fagligt tilbud
Uddannelse og erfaring skal klæde medarbejderne på til at støtte kvinderne på Hanne Mariehjemmet, og det skal beskytte dem selv mod trusler og vold
Hver gang Ida ser, at en bestemt medarbejder kommer på arbejde, siger hun altid ‘ih, hvor er det det dejligt, du er her. Du er den bedste’. Ida er stofmisbruger og prostitueret og bor på Hanne Mariehjemmet i Roskilde. Her kan hun få en pause fra livet på gaden, få mad og et bad og få vasket tøj. Måske har hun også en drøm om at ændre sit liv, og medarbejderne kan – hvis hun ønsker det – støtte hende i den proces.
Ida har desværre en uskik med at fremhæve en bestemt medarbejder frem for en anden. I fagsproget hedder det splitting, og det kan være meget belastende for den, det går ud over. I værste fald kan det ødelægge en medarbejder, fortæller daglig leder Maybritt Zola Christensen.
– Hvis du ikke er opmærksom på det, kan det ramme personligt og påvirke medarbejderens faglighed og selvtillid.
Hanne Mariehjemmet er krisecenter for kvinder over 18 år, og er det eneste specialiserede døgntilbud i Danmark til socialt marginaliserede kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet.
Ida er ikke alene om at bruge splitting. Det er en ofte brugt forsvarsmekanisme blandt de kvinder, som bor på Hanne Mariehjemmet, fortæller Maybritt Zola Christensen.
– Mange af kvinderne er tidligt skadede, og splitting er en forsvarsmekanisme til at holde det, der er svært, ude fra sig selv.
Splitting kan være meget ødelæggende for en arbejdsplads, fortæller Maybritt Zola Christensen.
– Når en kvinde bruger splitting, kan det påvirke en hel personalegruppe, fordi hun devaluerer en medarbejder og favoriserer en anden, og hvis man ikke er bevidst om det, kan man føle sig som en dårlig medarbejder.
Gode medarbejdere smitter
Maybritt Zola Christensen er 52 år og blev uddannet socialpædagog for 11 år siden. Hun har arbejdet med fysisk og psykisk udviklingshæmmede, men skiftede hest, da partierne bag satspuljen i 2007 afsatte penge til en hjemløsestrategi, hvor formålet var at gøre en ekstra faglig indsats, så der bliver færre hjemløse i Danmark. Hun blev i 2012 ansat som socialpædagog på Hanne Mariehjemmet og blev samtidig valgt som arbejdsmiljørepræsentant for sine kollegaer. I 2014 blev hun daglig leder.
For hende har faglighed og arbejdsmiljø altid været hinandens forudsætninger. Hvis arbejdsmiljøet er dårligt, kan medarbejderne ikke levere et godt stykke arbejde. Modsat betyder et godt arbejdsmiljø gode medarbejdere.
– Med tiden er jeg blevet opmærksom på, at arbejdsmiljø ikke kun handler om personalet, men også om beboerne. Hvis personalet trives og har det godt, vil det spejle sig i kvinderne, siger hun.
Hanne Mariehjemmet har otte pladser, og de er oftest fyldt op. Kvinderne er i alderen 18 til omkring 70 år og har en meget bred vifte af problemstillinger. Fælles for dem er et misbrug af stoffer og/eller alkohol, og mange af dem er eller har været prostituerede. Mange af kvinderne er blevet udsat for vold, og ofte ved de ikke fra hvem, da de har været påvirket af stoffer eller alkohol. Også indbyrdes lever de med vold og trusler fra et hårdt liv på gaden, fortæller Maybritt Zola Christensen.
– Nogle af de kvinder, som kommer her, er afkræftede og tynde og har måske ikke fået mad i flere dage. Her kan de få hjælp til at blive stabiliseret, og vi kan hjælpe med kontakt til fx sagsbehandler, misbrugskonsulent og egen læge.
De fleste kvinder, som kommer på Hanne Mariehjemmet, er i forvejen kendt af systemet. Mange af dem er vokset op med forældre, der var misbrugere, og er omsorgssvigtede. En del har været anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution.
Kvinderne kan kun være på Hanne Mariehjemmet i tre uger, dog med mulighed for forlængelse. Stedet er drevet af penge fra satspuljen og grunden til, at det de kun kan være der relativt kort tid er, at der skal være plads til, at flere kan komme ind, fortæller Maybritt Zola Christensen.
På længere sigt forventer hun, at opholdstiden bliver ændret, så de som andre institutioner, der er drevet efter § 109 i Serviceloven (kvindekrisecentre), kan have kvinderne boende i tre-fire måneder, så kvinderne får mere tid til at komme på højkant.
Et fagligt tilbud
På Hanne Mariehjemmet arbejder de bevidst med faglige metoder og har taget udgangspunkt i psykolog og psykoterapeut Per Revsteds teorier om motivationsarbejde og kognitive metoder.
– Vi vil være et fagligt tilbud. Og det fælles faglige udgangspunkt betyder, at personalet er bedre klædt på i arbejdet med kvinderne, siger Maybritt Zola Christensen.
Medarbejderne er enten uddannede socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter. Derudover er der ansat to pædagogmedhjælpere/omsorgsassistenter, hvor deres mangeårige erfaringer kan opveje den manglende uddannelse.
Maybritt Zola Christensen har sammen med en kollega fra et andet Mariehjem taget initiativ til at danne et arbejdsmiljønetværk for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter (beskrevet i Socialpædagogen nr. 21/2014).
Et dårligt arbejdsmiljø fylder rigtig meget på en arbejdsplads, fortæller hun.
– Jeg har altid været optaget af, hvordan vi skaber et godt arbejdsmiljø. Ofte er der en skidt aura omkring ordet, noget med problemer, men det handler også om, hvordan man løfter det gode arbejdsmiljø på en fagligt velfunderet måde, siger hun.
Kvinderne på Hanne Mariehjemmet er ofte meget vrede og kan komme med verbale trusler mod personalet. Derimod er det yderst sjældent – for ikke at sige aldrig – at personalet bliver udsat for fysisk vold.
Maybritt Zola Christensen og en kollega oplevede at blive truet af Susanne, der var meget vred over noget medicin, som hun ikke måtte få – Hanne Mariehjemmet har ingen kompetence til at ændre i lægens ordinering. ‘Jeg smadrer dig’, råbte hun til en af dem. Der er nul tolerance over for vold eller trusler, og de meddelte derfor Susanne, at hun var udskrevet. Den besked gjorde hende kun endnu mere vred.
‘Du er udskrevet, vi kan lige så godt finde ud af det på den bedste måde’, sagde medarbejderen. Da Susanne stadig var vred, fik hun at vide, at hun havde en halv time til at pakke. Det blev gentaget et par gange mere, inden hun til sidst stille og roligt pakkede sine ting.
Eksemplet viser den konfliktnedtrapningsmodel, som medarbejderne bruger, fortæller Maybritt Zola Christensen.
– Vi skal være direkte og ærlige i kommunikationen. Hvis vi fx havde sagt, at ‘vi kan godt forstå, at det er hårdt for dig’ og begyndt på en lang samtale, var vi dermed blevet mere utydelige og utroværdige.
Det svære er ofte at lade kvinderne beholde ansvaret selv, forklarer hun.
– Ofte er vi mennesker skruet sådan sammen, at vi gerne vil hjælpe andre mennesker og være søde og rare. Hvis vi i stedet fx siger, ‘du har valgt at være misbruger, og det er derfor, du ingen penge har’, så lader vi ansvaret være hos kvinden og giver hende kompetencer til at løfte opgaven.
Beboerne optræder under pseudonym.