Høringssvar peger i mange retninger
Betænkningen om magtanvendelse over for anbragte børn og unge har nu været i høring, og der er kommet bud på, hvordan reglerne bør være. Som andre organisationer roser Socialpædagogerne store dele af betænkningen – men der er også uenigheder
Nick er rasende. ‘Jeg smadrer sgu billedet af din mor’, råber han. I fuld fart løber han over mod reolen, hvor et af de andre børn på døgninstitutionen har stillet et billede af sin afdøde mor. Moren har selv lavet rammen – og den kan ikke erstattes.
Må en socialpædagog gribe ind og holde Nick fast fysisk?
Det – og mange andre – spørgsmål om magt i forhold til anbragte børn er for øjeblikket til diskussion. I slutningen af april bad socialminister Manu Sareen (R) en lang række organisationer mv. om kommentarer til anbefalingerne fra det såkaldte magtanvendelsesudvalg. Nu er høringssvarene klar, og selvom der er bred opbakning til dele af udvalgets forslag – fx forslaget om at fokusere på børns rettigheder og gøre reglerne klare og tydelige – får ministeren ikke en entydig anbefaling. Bl.a. er der uenighed om, hvorvidt det – som magtanvendelsesudvalget foreslår – i særlige situationer bør være tilladt at anvende fysisk magt for at forhindre, at et anbragt barn ødelægger ting af stor økonomisk værdi eller affektionsværdi. Anden uenighed går bl.a. på familieplejernes status og spørgsmålet om såkaldt mindre indgribende magt.
Afværgehjælp
I eksemplet med den rasende Nick er det i dag kun tilladt at holde ham fast, hvis han er til fare for sig selv eller andre – ikke hvis han kun er til fare for ting. Og det uanset tingens værdi. Men magtanvendelsesudvalget, der var nedsat af Socialministeriet og bestod af en række eksperter, praktikere og repræsentanter for forskellige organisationer, anbefaler, at det i visse situationer også bliver tilladt at foretage såkaldt afværgehjælp, så man forhindrer, at værdifulde ting smadres.
Om det forslag er godt eller skidt, er der delte meninger om i høringssvarene.
Socialpædagogerne modsætter sig og skriver:
‘Vi støtter ikke, at magtanvendelse skal tages i brug af hensyn til tingsskade med eller uden affektionsværdi.’
I høringssvaret argumenteres for en øget indsats for at forebygge magtanvendelser:
‘Det er Socialpædagogernes opfattelse, at socialpædagoger over hele landet er rigtig gode til via pædagogiske veje og med velegnede metoder at forebygge og forhindre magtanvendelser over for børn og unge. Det er helt afgørende, at den indsats skal fastholdes og udvikles. Det forudsætter den nødvendige faglighed, de nødvendige kompetencer og den nødvendige supervision på landets anbringelsessteder’, står der.
Udtryk for omsorg
For muligheden for afværgehjælp taler derimod FADD, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, der skriver:
‘FADD er enige i, at der etableres hjemmel til, at et barn eller en ung, der ødelægger eller beskadiger ting af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller barnet eller den unge selv, i særlige tilfælde kortvarigt kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum. Og at indgreb kun kan ske efter en konkret vurdering og under iagttagelse af proportionsprincippet.’
Opbakningen begrundes med hensynet til barnet, idet FADD skriver:
‘I vores optik er det netop omsorg for det enkelte barn/den enkelte unge – og udtryk for en forståelse for, at barnet ikke kan konsekvensberegne sine handlinger – at forhindre, at barnet/den unge efterfølgende vil skulle kunne håndtere erstatningskrav og ærgrelse over mistede ejendele med affektionsværdi.
I lighed med Socialpædagogerne udtrykker også TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, modstand mod udvidede magtbeføjelser:
‘Vi ved, hvor alvorligt det opleves at blive udsat for en eller anden form for magt, når man er anbragt. Det slår meget hårdt, og det kan lynhurtigt nedbryde de fremskridt, man måske har gjort gennem længere tid, fordi man mister tilliden til de mennesker, der skulle tage sig af en. […] Derfor skal man være yderst forsigtig med at udvide mulighederne for magtanvendelse. Vi er sikre på, at alle muligheder vil bliver udnyttet helt til grænsen før eller siden. Ikke alle steder og altid, men nogle steder og i situationer, der er yderst følsomme for anbragte børn.
TABUKA slår ligesom Socialpædagogerne til lyd for, at pædagogikken skal styrkes.
Mindre indgribende magt
Et flertal i magtanvendelsesudvalget anbefaler også, at såkaldte omsorgshandlinger i form af ‘mindre indgribende magt’ skal være tilladt uden registrering.
I betænkningen står der:
‘Uanset at børn og unge generelt har en grundlæggende ret til bevægelsesfrihed, kan det være en nødvendig omsorgshandling at stille sig i vejen foran hoveddøren for en ung, der er på vej ud fx for at prostituere sig. Ligesom det uanset børns og unges ret til elektronisk kommunikation kan være en nødvendig omsorgshandling kortvarigt at fratage en mobiltelefon fra en ung, der fx er ved at uploade nøgenbilleder af sig selv på internettet […] Det er udvalgets vurdering, at der tilsvarende kan være tilfælde, hvor det enkelte barn eller den unge må tåle mindre begrænsninger i den pågældendes rettigheder af hensyn til fællesskabet på anbringelsesstederne. Fx kan det for at varetage omsorgen for de øvrige børn og unge, der opholder sig på anbringelsesstedet, være nødvendigt at skrue ned, hvis der spilles høj musik fra et anlæg midt om natten eller at fratage en joint fra ung, der ryger i fællesrummet.
Det præciseres, at der ikke må være tale om en egentlig fysisk magtanvendelse, idet det er en forudsætning, at ‘barnet eller den unge accepterer handlingen uden at gøre fysisk modstand, og på den vis indirekte samtykker hertil ved fx at undlade at tage af sted, når man stiller sig i vejen’.
Forskellige holdninger
Spørgsmålet om mindre indgribende magt deler også vandene.
I sit høringssvar erklærer KL sig fuldt ud enig i forslaget, mens eksempelvis FADD har et vist forbehold, idet de vil afvente den nærmere beskrivelse i en kommende vejledning:
‘Vi kan udelukkende anerkende muligheden for mindre indgribende magt under forudsætning af, at der alene er tale om eksempelvis at lægge armen omsorgsfuldt om en ung og guide den unge andetsteds hen, uden at den unge gør modstand. I så fald kan vi støtte, at dette ikke skal registreres.’
Børnerådet er derimod uenig i at åbne op for magtanvendelser uden registrering. De skriver:
‘Børnerådet er af den opfattelse, at der skal ske registrering af også den mindre indgribende fysiske magt, så antallet af denne type magtanvendelse kan overvåges på linje med de øvrige magtanvendelser.’
Socialpædagogerne støtter heller ikke forslaget om at tillade mindre indgribende magt. Ligesom i spørgsmålet om afværgehjælp, lyder argumentet, at der skal noget helt andet til:
‘Socialpædagogernes indfaldsvinkel er, at reglerne skal støtte barnets rettigheder og støtte en udvikling af en praksis, der med faglighed og socialpædagogisk indsigt og indsats forebygger konfliktsituationer, og som møder barnets uhensigtsmæssige adfærd med forståelse, støtte og guidning og ikke magt og tvang’, står der i høringssvaret.
Familieplejerne
Også når det gælder familieplejerne får ministeren forskellige input fra høringssvarene. I dag er familieplejerne ikke omfattet af reglerne for magtanvendelse, og i udvalget var der uenighed om, hvorvidt de bør være det.
Socialpædagogerne har tidligere været fortalere for, at familieplejerne generelt omfattes af regler for magtanvendelse, men i høringssvaret stiller organisationen et mere nuanceret forslag:
‘Socialpædagogerne foreslår, at der i forbindelse med familieplejernes generelle godkendelse, hvor der på baggrund af familieplejens kvalifikationer og erfaring tages stilling til, hvilken opgave familieplejen kan løfte, herunder også tages stilling til, hvorvidt familieplejen skal være omfattet af reglerne for magtanvendelse. Forudsætningen for, at familieplejen kan modtage behandlingskrævende børn og være omfattet af reglerne om magtanvendelse, er at familieplejen har en pædagogisk uddannelse.’
Andre familieplejere skal ikke være omfattet af reglerne for magtanvendelse, og de skal heller ikke modtage børn, der har udfordringer og adfærd, der gør magtanvendelse aktuelt:
‘Realiteten er imidlertid, at børn og unge i stigende omfang er anbragt i familiepleje, og at der reelt sker magtanvendelse i familieplejerne. Den aktuelle anbringelsespraksis tilsiger derfor, at kommunerne skal være langt mere opmærksomme på, hvilke børn der anbringes i familiepleje’, skriver Socialpædagogerne i høringssvaret.
Står det til TABUKA, skal ingen familieplejere omfattes af reglerne for magtanvendelse. I deres høringssvar skriver de:
‘I forvejen er et af de afgørende problemer i en plejefamilie forskellen på egne børn og de anbragte. Det er noget, der optager én overordentligt meget som anbragt, og det kan vælte helt, hvis der pludselig kommer forskellige regler om magtanvendelse mellem de to grupper børn. Derfor vil vi kraftigt advare mod, at der skal kunne anvendes magt i plejefamilien, som om det var en institution.’
Også KL er imod, at familieplejerne omfattes af reglerne for magtanvendelse.
Såvel magtudvalgets rapport som høringssvarene kan læses via dette link: www.kortlink.dk/gt5c