Ny lov på vej
Det skal i særlige situationer være lovligt at fastholde et barn, der fx er ved at smadre et fjernsyn, reglerne skal gøres klarere og der skal undervises i dem. Sådan lyder nogle af de vigtige punkter i ny aftale om magtanvendelse over for anbragte børn
En 6-årig dreng er i raseri ved at smadre institutionens fjernsyn. Må en socialpædagog tage fysisk fat om ham for at forhindre ødelæggelsen?
I dag er svaret nej, kun hvis drengen er til fare for sig selv eller andre.
Fra første januar 2017 bliver svaret ja, hvis der ikke er andre muligheder.
Det er en af de konkrete lovændringer, der bliver en følge af den aftale, der i begyndelsen af november blev indgået mellem regeringen og partierne bag satspuljen (alle partier undtagen Enhedslisten).
Aftalen indebærer i hovedtræk tre punkter: For det første skal reglerne gøres tydeligere. For det andet bliver det på visse punkter lovligt at anvende magt, der i dag ikke er tilladt.
Det gælder såkaldt ‘afværgehjælp’, som indebærer, at døgninstitutioner, opholdssteder og kommunale plejefamilier får adgang til kortvarigt at fastholde et barn eller en ung eller føre vedkommende til et andet rum, når han eller hun er ved at ødelægge eller beskadige ting, som i eksemplet med den 6-årige dreng.
Og det gælder såkaldt ‘tilbageførsel’, der indebærer, at medarbejdere på et opholdssted eller en døgninstitution kan tilbageføre et anbragt barn eller en ung, der er stukket af – eller som forsøger at stikke af. ‘Tilbageførsel’ er kun tilladt, når det sker for at forhindre skade på barnet eller andre.
Undervisningsmateriale
For det tredje indebærer aftalen, at der skal laves undervisnings- og informationsmateriale som sikrer, at reglerne bliver ført ud i livet. Det drejer sig bl.a. om oplysning til de anbragte børn om deres rettigheder – og om undervisningsmateriale til fx socialpædagoger på anbringelsesstederne.
Al magtanvendelse skal indberettes, og den skal være proportionel og sidste udvej. I aftaleteksten slås det fast at: ‘Det er afgørende, at det altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt kan have for relationen og tilliden mellem barnet eller den unge og medarbejderen. Enhver anvendelse af magt over for et barn eller en ung skal således give anledning til refleksion blandt det pædagogiske personale på anbringelsesstedet, bl.a. i forbindelse med supervision’.
Socialpædagogerne giver aftalen en blandet modtagelse. Til Radioavisen siger formand Benny Andersen:
– Det er godt, at der nu kommer klarere regler. Men de yderligere magtbeføjelser er ikke noget, vi har bedt om. Jo flere beføjelser vi får, des større er risikoen for, at det bliver en del af redskabsskuffen. Magt skal være absolut sidste udvej.
Til gengæld er han positiv over for registreringsdelen:
– Vi vil jo gerne have, at vi lærer af det hver gang, vi er nødt til at anvende magt. Så vi finder ud af, hvorfor det skete, og hvordan vi undgår, at det bliver nødvendigt en anden gang.
I en pressemeddelelse påpeger han endvidere behovet for veluddannet personale og gode normeringer.
Længe undervejs
Aftalen om magtanvendelse har været længe undervejs. Bl.a. har et såkaldt ‘magtanvendelsesudvalg’ med repræsentanter for forskellige organisationer leveret input. Undervejs har det været diskuteret, om også familieplejere skulle omfattes af reglerne for magtanvendelse, men den nye aftale indebærer kun, at såkaldt kommunale familieplejere skal omfattes – ikke almindelige familieplejere.
Lovforslaget til ‘lov om voksenansvar for anbragte børn og unge’ skal efter planen fremsættes i første kvartal af 2016 – med ikrafttræden 1. januar 2017. Der er i perioden mellem 2016 og 2019 sat godt 42 mio. kr. af til at føre aftalen ud i livet – og fra 2019 13 mio. kr. om året.
Læs mere på Social- og indenrigsministeriets hjemmeside, hvor du bl.a. finder hele aftaleteksten: www.kortlink.dk/hqmk
Læs Socialpædagogens tema om magtanvendelse her.