Det handler om kendskab
Specialinstitutionen Skodsborg har lov til at anvende mere magt end almindelige anbringelsessteder – men de gør alt for at undgå det. Blandt andet ved hjælp af KP-metoden, der handler om at afstemme pædagogikken efter den enkelte unge og nedtrappe konflikter
Pigen sad på sit værelse og filede på en skruetrækker. Majbritt Boye Mortier, der er leder af Specialinstitutionen Skodsborg, vidste, at hun var nødt til at få den fra hende. En skarpsleben, sylespids skruetrækker kan være et farligt våben.
– Men i stedet for fx at få to store stærke mænd til at gå ind til hende og bede hende aflevere, gik jeg alene derind med en overfaldsalarm på mig – mens en mandlig kollega ventede diskret lige uden for en glasdør. Jeg satte mig stille og roligt ned over for pigen, og begyndte at tale om noget helt andet. Hvilke planer havde hun for sit værelse? Mens pigen filede videre, fortalte hun mig, at hun godt kunne tænke sig nogle duftlys. Først efter et stykke tid spurgte jeg: ‘Hvad er det du laver der?’. ‘Det skal blive et våben’, sagde pigen. ‘Så jeg kan forsvare mig selv. Hvis der nu er nogen, der overfalder mig’. ‘Men der er jo ikke nogen, der kommer og gør dig noget her på Skodsborg’, sagde jeg. ‘Det kan jeg ikke vide med dem, der er her’, svarede pigen og filede videre.
Majbritt Boye Mortier vidste, at pigen havde haft nogle traumatiske oplevelser med mænd, og hun gik lidt i dialog med hende om det. Var der noget, de kunne gøre for at hun kunne få det bedre med de mandlige pædagoger på Skodsborg? Hun havde allerede en kvindelig kontaktpædagog, men var der mere, de kunne gøre? Var det fx en idé, at pigen altid blev vækket af kvinder?
– Da vi havde siddet sådan og været i dialog et stykke tid, sagde jeg: ‘Den der skruetrækker, den kan du ikke have. Sådan er reglerne her’. Og så sagde hun: ‘Okay, men kan du så ikke putte den i en plasticpose og gemme den på dit kontor. Og så give den til min mor, næste gang hun kommer?’. ‘Okay’, sagde jeg, ‘jeg lægger den op på mit kontor’. Og så rakte hun den til mig.
Fire elementer
Majbritt Boye Mortier fortæller historien som et eksempel på, hvordan de arbejder med KP-metoden på Specialinstitutionen Skodsborg.
KP står for Kongruens Pædagogik. Kongruens betyder ‘i overensstemmelse med’, og metoden handler kort sagt om, at man skal tilpasse sin pædagogik, så den er i overensstemmelse med den enkelte unges aktuelle situation. Der er fire hovedelementer i metoden:
- Afledning – i stedet for at konfrontere, så Majbritt Boye Mortier fx med det samme sagde, at pigen skulle aflevere skruetrækkeren, skal man i første omgang prøve at glide af og flytte fokus fra konfrontationen. Sådan som Majbritt Boye Mortier gjorde ved at tale om værelsets indretning.
- Opmærksomhed om kropssproget – medarbejderen skal være opmærksom på, hvordan han/hun taler og bevæger sig, og optræde på en måde, der dæmper konflikten. Kropssproget skal altid afpasses efter den enkelte unge, og da pigen med skruetrækkeren var bange for mænd, var det fx vigtigt, at den mandlige medarbejder blev udenfor – samtidig med, at han var så tæt på, at han kunne træde til, hvis situationen blev farlig. Majbritt Boye Mortier var også bevidst om, hvor hun selv placerede sig i rummet, så der var et sofabord imellem hende og pigen, og så hun var tæt på døren og hurtigt kunne komme ud.
- Selvrefleksion – medarbejderen skal altid være opmærksom på den pædagogiske tilgang. I eksemplet vidste Majbritt Boye Mortier, at hun havde en god relation til pigen, og hun vidste – med den adfærd, hun havde over for pigen – at hun ikke ville blive angrebet.
- Fælles refleksion – personalet skal i fællesskab reflektere over, hvad der er sket og om, de kan gøre noget bedre. I det konkrete eksempel talte de fx efterfølgende om, at det var en god måde at lade en kollega diskret stå uden for døren.
Nemt – og svært
Selv om KP-metoden umiddelbart er relativt enkel at forklare og forstå, kan den godt være svær at bruge i praksis, siger psykolog Niels Dueholm, der er tilknyttet specialinstitutionen Skodsborg.
– Det ligger på rygraden af mange af os, at når man skal opdrage, skal man korrigere og kritisere, når nogen gør noget forkert – men med KP-metoden gør man det stik modsatte og undgår konfrontationer. Det kan fx ske ved at bruge humor. De unge har typisk et meget grimt sprog, og engang var der fx en pige, der sagde til mig, at jeg skulle skydes. Så sagde jeg med et afvæbnende, ironisk tonefald: ‘Og hvad så med dig? Skal vi skære halsen af dig?’. Og så grinede hun højt.
Specialinstitutionen Skodsborg har seks døgnpladser til piger, der både har komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder og en ekstrem udadreagerende og selvskadende adfærd – ofte kombineret med misbrugsproblemer. Der er tale om en delvist lukket døgninstitution, hvor de unge i særlige situationer med magt må føres ind på en skærmet afdeling, hvor døren må låses. Formålet med magtanvendelsen er at forhindre den unge i at skade sig selv eller andre – fx hvis den unge vil skære i sig selv eller er på vej ud for at prostituere sig selv (se uddybning i faktaboks).
– Men magt skal altid være den sidste udvej, og KP-metoden handler om at undgå magtanvendelser, siger Majbritt Boye Mortier.
|
Fakta om KP-metoden KP-metoden er en vidensbaseret videreudvikling af metoden low arousal, og personalet på Specialinstitutionen Skodsborg er bl.a. blevet løbende undervist i metoden over to år. Specialinstitutionen Skodsborgs arbejde med KP-metoden bliver evalueret af Socialstyrelsen i et projekt om særforanstaltninger. KP-metoden suppleres i foråret 2015 med metoderne kognitiv adfærdsmiljøterapi og motiverende interviews. Hele personalegruppen uddannes i metoderne. |
Indgående individuelt kendskab
Et kerneelement i KP-metoden er kendskab til den enkelte unge. Hvad kan gøre netop dén unge aggressiv? Og hvad skal der til for at dæmpe hende ned?
– Et godt eksempel er øjenkontakt. En af pigerne her på Skodsborg bliver aggressiv, når man kigger væk, fordi hun føler sig afvist. Så hvis der er ved at opstå en konflikt, gælder det om hele tiden at fastholde øjenkontakten – hvorimod andre har det stik modsat, så vedvarende øjenkontakt virker konflikt-optrappende, fortæller Majbritt Boye Mortier.
Et led i KP-metoden er derfor også udarbejdelsen af såkaldte stress-profiler, hvor den enkelte unge over for personalet sætter ord på grundlæggende stressfaktorer, situationsbestemte stressfaktorer, advarselstegn og kaos – de situationer, hvor KP-metoden slutter, og medarbejderne ikke længere skal forsøge at nå ind til den unge, men tage over.
I ‘Mikalas’ stressprofil står der blandt meget andet, at Mikala kan blive ked af det, hvis hendes mor er påvirket, når hun ringer til hende – og at det i den situation er yderst vigtigt at være lyttende. Hvis hun oplever ligegyldighed, kan hun blive aggressiv, hvilket kan føre til vold. Mikalas advarselstegn er fx, at hun er ekstrem urolig og går frem og tilbage. Taler hurtigt og gentager sig selv, køre i ring og fryser. Og her er Mikalas handleanvisning: Tilbyd andre muligheder. Få mine tanker væk og over på noget helt andet – fx kør en tur, spa eller fitness. Når Mikala skærer i sig selv og det er ekstremt voldsomt og bliver ved, skal man tale med Mikala og sige: Nu tager vi sammen ind på skadestuen og bliver syet. Hvis hun siger nej til det, skal man tage helt over.
Frivillig stressprofil
Det er frivilligt at få lavet en stressprofil, men alle unge på Skodsborg har valgt at gøre det – bortset fra en ny, der ikke har nået det endnu.
I praksis bliver stressprofilen lavet på den måde, at kontaktpædagogen først forbereder den unge på, hvad det går ud på. Dernæst deltager den unge i et personalemøde, hvor alt det faste personale som udgangspunkt er til stede – op til 17 mennesker. Der er sat to timer af, men varigheden afhænger af, hvor meget den unge kan rumme, og den unge har mulighed for at gå til og fra.
– Også i den situation tænker vi over vores kropssprog, så den unge fx ikke sidder for bordenden, men på den ene langside ved siden af den pædagog, hun er mest tryg ved. Det er også kun to medarbejdere, der stiller spørgsmål – resten tier stille og lytter, fortæller Majbritt Boye Mortier.
Når den unge har sat ord på, hvad der stresser, og hvordan personalet kan hjælpe, bliver stress-profilen skrevet ned og godkendt af den unge. Stressprofilen indeholder i høj grad den unges egne ord – I Mikalas står der fx at hun ‘får det stramt’ om aftenen.
– De unge oplever det meget anerkendende, at vi på den måde lytter til dem, og når den unge har deltaget i mødet om stressprofilen, er der en form for hyldest, hvor vi markerer, at den unge har haft mod til at medvirke. Vi klapper altid og den unge får en form for anerkendelse, der fx kan være en tur ud af huset, siger Majbritt Boye Mortier.
Pølser og varm kakao
Afdelingsleder Jette Kjørtsholtsen giver et konkret eksempel på, hvordan hun har brugt KP-metoden i praksis – og afværget en magtanvendelse:
En kold vinteraften var hun ude at gå en tur med ‘Sabina’, der ikke må stikke af, fordi der så er fare for at hun skader sig selv og fx kører ind til byen og prostituerer sig.
I nærheden af stationen sagde Sabina pludselig, at hun ikke ville hjem, og så ringede Jette Kjørtsholtsen til en mandlig kollega, Adam, der kom i bil og holdt sig i nærheden. Jette Kjørtsholtsen vidste, at han kunne løbe Sabina op og fange hende, hvis hun prøvede at stikke af i et tog. Men hun sagde ikke, at Sabina skulle med hjem.
– I stedet ventede hun ved siden af en elevator på stationen, hvor pigen kørte op og ned – og spurgte ind imellem om, hun ville med.
Nej, lød svaret flere gange – indtil Jette Kjørtsholtsen efter en time sagde:
– Nu fryser jeg simpelt hen så meget, at jeg vil hen på tanken og have en kop varm kakao og en pølse. Så kan Adam vente her imens… Eller… Du vil måske med ned og have en pølse? Så kan Adam køre os.
Jo, det ville Sabine da godt, og da de havde spist, sagde Jette Kjørtsholtsen:
– Pyha, nu skal det blive godt at komme hjem i varmen.
– Ja, det skal det, sagde Sabine.
Og gik frivilligt med.
|
Specialinstitutionen Skodsborg Specialinstitutionen Skodsborg har til huse i de bygninger, der tidligere dannede rammen om Skodsborg Observationshjem. Målgruppen er piger fra 12 til og med 17 år (med mulighed for efterværn), der har en ekstrem udadreagerende og selvskadende adfærd og i perioder kan være selvmordstruede. Pigerne har komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder, såsom personlighedsforstyrrelser, psykiske udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser, stofmisbrug og psykoser. Specialinstitutionen Skodsborg er en delvist lukket institution, der reguleres efter servicelovens paragraf 123 b – og stedet har delvist lukkede afdelinger. Det er børn- og ungeudvalget i den unges hjemkommune, der kan træffe afgørelse om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution og fastsætter de nærmere kriterier for skærmningen. En delvist lukket afdeling må altså alene anvendes, når det er i tråd med de kriterier, der er besluttet af børn- og ungeudvalget og den unges sagsbehandler. Den unge må højst låses inde fem dage ad gangen – og højst 30 dage om året. Dog er det sådan, at det også her er de kriterier, der gælder for den enkelte unge, der sætter rammerne. |
Undlad ikke krav
– Så er der nogen, der kalder det bolchepædagogik, men jeg tænker, at skidt med en pølse… Vi fik afværget en magtanvendelse, siger Jette Kjørtsholsen.
Hun og kollegaerne understreger dog, at KP-metoden slet ikke handler om at give de unge alt, hvad de peger på og undlade at stille krav.
– Sådan var der nogen, der opfattede det i starten, men man skal ikke lade være med at stille krav. Men man skal prøve at stille dem på en måde, hvor den unge gør det frivilligt, siger Majbritt Boye Mortier.
Det kan fx ske, hvis en ung har hærget sit værelse og skal rydde op. Så insisterer pædagogerne ikke på, at oprydningen skal ske her og nu – men venter til den unge er klar og tilbyder sin hjælp. Også selv om der fx går 24 timer.
Undgå fængsel
Specialinstitutionen Skodsborg åbnede i 2013, og har fra begyndelsen arbejdet med KP-metoden, så det er ikke muligt at sammenligne før med efter.
Men Majbritt Boye Mortier, Niels Dueholm og Jette Kjørtsholsen er alle overbevist om, at metoden har effekt – og også kan bruges andre steder.
– Hvis det ikke var for KP-metoden er jeg sikker på, at nogle af vores piger ville sidde i fængsel. For så havde de fået en dom for vold mod personalet, siger Jette Kjørtsholsen.
Niels Dueholm lægger også vægt på, at metoden gør det nemmere at trænge ind til de unge, så de fx bliver modtagelige for misbrugsbehandling eller psykoedukation, men metoden kan ikke helt forhindre brug af fysisk magt – kun minimere den.
– Hvis fx en ung er ekstremt selvskadende, er det ikke lige tidspunktet, hvor vi sætter os ned og taler – det er der, hvor KP-metoden har sine begrænsninger, siger Majbritt Boye Mortier.
Et andet eksempel har Jette Kjørtsholsen oplevet:
– Det var en dag, hvor nogle ældre piger mobbede en yngre pige og sagde, at hun lugtede og simpelthen var så ulækker, når hun spiste. Da sagde jeg: ‘Nu stopper det! Nu går vi’, og så gik jeg sammen med den pige, der blev mobbet. Og der blev de andre noget overraskede over, at de fik ‘gammeldags’ skældud.
– Men jeg tænker, at det var ok., indskyder Niels Dueholm.
– De kunne se, at du gjorde det for at beskytte en ung på Skodsborg. Og så fik de oplevelsen af, at du også vil beskytte dem, hvis det bliver nødvendigt.
De medvirkende unge optræder under pseudonym.