Voldsdom chokerer advokat
Torben Koch var med egne ord ‘chokeret’, da han sidste år tabte en sag i landsretten. Forstanderen på en kommunal døgninstitution blev dømt for vold efter bl.a. at have ført en dreng fra sit værelse og ind i et andet rum, hvor han skulle rydde op efter hærværk. Socialpædagogerne er uenige med advokaten
Der skal meget til at chokere mig efter 25 år som advokat, men jeg må sige, at jeg er meget overrasket og chokeret over denne sag. Jeg synes simpelt hen ikke, det er retfærdigt. Hverken over for min klient eller over for andre, der arbejder med potentielt voldelige unge.
Sådan siger advokat Torben Koch, der sidste år tabte en sag i landsretten, hvor en forstander på en kommunal døgninstitution blev idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod to af de anbragte unge og på baggrund af dommen mistede sit job.
– Jeg var helt sikker på, at han ville blive frifundet, og i min optik bør dommen give anledning til, at fx socialministeren kigger på lovgivningen om magtanvendelser. Jeg synes ikke, at det er i orden, at ansatte på institutioner for ufatteligt komplicerede børn har så begrænsede muligheder for – i -citationstegn – at sætte børnene på plads. Børn, der selv om de måske kun er 13-14 år gamle, i værste fald kan slå personalet ihjel, siger han.
Socialpædagogerne er helt uenige med advokaten og formand Benny Andersen siger:
– Socialpædagoger har mange faglige og pædagogiske redskaber til at sætte grænser for børn og unge. Men at ‘sætte på plads’ via magt er bestemt ikke et af dem. Og det skal det heller ikke være.
To forskellige forhold
Voldsdommen bygger på to forskellige ‘forhold’, som det hedder i retsplejen. Forstanderen er både fundet skyldig i at have slået drengen ‘Nick’ med flad hånd, skubbe et bord ind i hans bryst og presse hans hoved ned i bordpladen. Og i at slæbe drengen ‘Ali’ cirka 10 meter hen ad gulvet. Når det gælder forholdet vedrørende Nick, mener Torben Koch, at forstanderen er dømt uretmæssigt.
– Hvis han havde slået med flad hånd, ville det være vold, men det, han har gjort, er at rive fat i siden af drengens kasket og smide den på bordet, fordi han ville have ham til at se ham ind i øjnene. Han har heller ikke skubbet bordet ind i Nick for at udøve vold, men er måske kommet til at skubbe til bordet, da han rejste sig fra det for at gå over til Nick. Men i det spørgsmål kan jeg nu ikke gøre andet end at tage til efterretning, at Østre Landsret altså har vurderet beviserne anderledes end mig, siger han.
Når det gælder forholdet vedrørende Ali, er der ingen tvivl om, at forstanderen har gjort det, han er fundet skyldig i – han erkender selv at have taget fat i Ali og ført ham fra hans værelse og ud til et fællesrum, hvor han havde udøvet hærværk og skulle rydde op.
I Torben Kochs øjne er der – i modsætning til forhold ét – ikke tale om en fejl i retten, men om en problematisk lovgivning, der stiller de ansatte dårligt.
– Jeg mener, at ansatte på fx døgninstitutioner bør have beføjelser, så de i sådan en situation må føre den unge og sige: ‘Nu skal du komme med’. Hvis de ikke kan sætte sig i respekt, forrykkes magtbalancen mellem de anbragte og de ansatte, og jeg er chokeret over, at det ikke er tilladt, siger Torben Koch.
Slag og spark
Af vidneforklaringerne i Roskilde Byret fremgår det, at forstanderen blev kaldt ud på døgninstitutionen efter en voldsom episode, hvor Ali var blevet fastholdt fem gange. På baggrund af vidneforklaringen fra en af de andre medarbejdere, beskrives episoden således i domsudskriften:
‘Ali kastede uhæmmet med tingene. Der lå lysestager, urtepotter og sko over det hele. Fastholdelserne var nødvendige for at beskytte et andet barn og dem selv. Ali var meget udadreagerende. Vidnet fik spark og slag og blev ramt af en urtepotte, så hans telefon gik i stykker. Vidnet bad Ali rydde op, hvilket Ali nægtede. Ali gik herefter ned på sit værelse.’
Efterfølgende gik forstanderen ind på Alis værelse, hvor han bad ham rydde op. Da Ali nægtede, fortæller forstanderen selv, at han trak ham ind i fællesrummet. I forstanderens øjne var det en lovlig magtanvendelse, men det var Østre Landsret ikke enig i.
Af magtanvendelsesbekendtgørelsen fremgår det da også, at det kun er tilladt med fysisk magt at føre et barn til et andet opholdsrum, hvis barnet er til fare for sig eller andre – eller fortsat ophold i fællesrummet er ‘uforsvarligt’.
Forstanderen indberettede selv begge episoder som magtanvendelser, og først et halvt år efter blev han politianmeldt af to tidligere ansatte. Forstanderen mener selv, at det var en form for hævn efter en afskedigelse og manglende forlængelse af et vikariat.
I byretten blev forstanderen også dømt for at have slået Ali, men det blev han frifundet for i landsretten.
Uacceptabelt at tillade
I modsætning til advokat Torben Koch mener Socialpædagogerne ikke, at loven bør ændres, så det fx bliver lovligt med magt at føre et barn ind i et andet rum for at rydde op efter hærværk.
– At tillade den slags magt vil være helt uacceptabelt set med vores øjne. Der er ikke tale om, at en ung er til fare for sig selv eller andre, men der er alene tale om, at magt bruges som en opdragende eller straffende indsats. Det skal vi aldrig tillade, siger Benny Andersen.
Sagen vækker ikke hans bekymring for, om socialpædagoger generelt tror, de er på lovens sikre grund, når de anvender magt – og så alligevel ikke er det.
– Jeg har rigtigt svært ved at forestille mig, at en socialpædagog af i dag vil mene, at det er en lovlig magtanvendelse at bruge magt til at føre en ung til et opholdsrum alene med det sigte at få den unge til at udføre en bestemt handling. For år tilbage har jeg hørt drøftelser af den slag, men der er socialpædagoger og socialpædagogisk indsats ikke i dag, siger han.
Et udvalg under Socialministeriet kigger for øjeblikket nærmere på reglerne for magtanvendelse og ventes snart at komme med et forslag til eventuelle lovændringer.
Navnene på ‘Ali’ og ‘Nick’ er ændret.
Artiklen er led i Socialpædagogernes tema om magtanvendelser.