Facebook-debat om afstemning
Målet om en højere stemmeprocent blev nået. 31,1 pct. af medlemmerne stemte – mod 26,5 i 2013. I Socialpædagogens facebook-gruppe blev OK-afstemningen ivrigt diskuteret, og familieplejerne kritiserede deres manglende overenskomst
Ja, jeg har stemt. En af hovedgrundene er min fællestillidsrepræsentants lokale aktiviteter. Hun gør det nærværende for mig, og giver mig mulighed for tæt-på-information både fra hende og selv og fra informations-/debatmødet.
Sådan skrev Tanja Grønbæk Nielsen i Socialpædagogens facebook-gruppe, hvor der har været en livlig diskussion af spørgsmålet: Har du stemt? Hvorfor / hvorfor ikke?
Og Tanja Grønbæk Nielsen er en af mange. I alt nåede stemmeprocenten denne gang op på 31,1, hvilket er noget højere end sidste gang, i 2013, da stemmeprocenten landede på 26,5.
I facebook-debatten blev der dog også ytret negative røster fra familieplejere, der ikke havde tænkt sig at stemme. Eksempelvis Maja Hørdum Dausell, der skrev:
– Overenskomst? Hvad er det? Ikke noget man har som plejefamilie. Derfor stemmer jeg ikke.
Familieplejer Signe Schou Welling skrev:
– Jeg har stemt nej, da jeg som familieplejer ikke er i overenskomsten (form for protest)!
Og den holdning vakte til gengæld utilfredshed hos Jeanette Thiesen, der skrev:
– Jeg mener, at familieplejere skal have ordentlig løn, men så længe de ikke er en del af overenskomsten burde de ikke stemme om, hvilke betingelser en faggruppe, de ikke er en del af, skal arbejde efter.
Alle stemmer om alt
Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, forklarer, at det står i Socialpædagogernes vedtægter, at stort set alle har stemmeret. Undtaget er kun passive medlemmer, pensionister, efterlønnere og visse studerende.
– Det er de spilleregler, vi har sat op for demokratiet, nemlig at alle, der er med i foreningen, har den samme ret, uanset om de fx er i arbejde eller er arbejdsløse. Og uanset om de arbejder under en overenskomst eller fx er ansat på et privat opholdssted, der ikke har tegnet overenskomst. Medlemmerne stemmer ikke kun om den overenskomst, der gælder for dem selv – men om den samlede pakke af overenskomster. Så der er altså ingen, der udelukkende skal forholde sig til deres egne vilkår. Alle skal forholde sig til det samlede forhandlingsresultat, og en stemme kan i mine øjne også være et tegn på opbakning til den danske model og systemet med overenskomster, siger hun.
Spørgsmålet om familieplejernes overenskomst bliver ikke afgjort ved overenskomstforhandlingerne, der handler om at forny de gamle overenskomster – men foregår i en løbende proces. Om det siger Verne Pedersen:
– KL vil jo desværre ikke være med til at tegne overenskomst for familieplejerne, men vi prøver løbende at påvirke dem. Ligesom vi fx også løbende prøver at få private opholdssteder til at tegne overenskomst.
I facebook-debatten foreslår nogle familieplejere selv en mere målrettet indsats, der fx kunne starte med et stormøde, hvor man diskuterede, hvordan der kan lægges et større pres på KL – fx gennem påvirkning af folketingspolitikere.