Svært at få anerkendt PTSD
Selvom man har fået diagnosen PTSD fra en læge, psykiater eller arbejdsmediciner, er det ikke sikkert, at sagen anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen, der har helt faste kriterier for, hvad der skal til for at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade
Et medlem ringer til arbejdsskadeteamet i Socialpædagogerne – hun er sygemeldt og har det rigtig skidt. Hun har gennem længere tid følt sig voldsomt belastet i jobbet og har også oplevet både trusler og voldelige episoder i flere omgange. Nu er filmen knækket. En tur omkring lægen har betydet, at medlemmet har fået stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. Og nu henvender hun sig til sit fagforbund for at høre, hvordan hun skal agere i forhold til at skulle køre en arbejdsskadesag.
– Når vi taler med et medlem, handler det i første omgang om at forventningsafstemme mest muligt. Vi ved, at der er nogle helt bestemte kriterier, der skal være opfyldt, for at der er en realistisk chance for, at PTSD kan anerkendes som en arbejdsskade – og det er langt fra altid nok, at medlemmet har fået stillet diagnosen PTSD hos egen læge eller en specialist, forklarer Louise Sølyst Lildholdt, som er arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogernes arbejdsskadeteam.
For at Arbejdsskadestyrelsen anerkender diagnosen PTSD, skal den skadelidte have været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer, der var af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur – hvor man fx har følt, at man var i livsfare. Det særlige ved netop PTSD er, at påvirkningens karakter og styrke indgår i betingelserne for, at diagnosen kan stilles.
– Vi oplever ofte, at et medlem, som gennem flere år har været udsat for fx slag, spark, spytteri eller trusler, er brudt sammen og fået stillet diagnosen PTSD. Alligevel sker det, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at belastningen ikke har været voldsom nok til, at det kan anerkendes som PTSD. Og det kan være rigtig svært at forstå for mange, supplerer arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogerne, Susanne Reinemer.
Første og eneste på listen
I 2005 blev PTSD som den første psykiske sygdom optaget på fortegnelsen over de erhvervssygdomme, der kan anerkendes som en arbejdsskade. Men selvom det endnu kun er PTSD, herunder forsinket PTSD, der optræder på listen, er der også andre psykiske sygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader – fx depression og uspecificeret belastningsreaktion.
– En stor del af de sager, hvor vores medlemmer får afvist PTSD som en arbejdsskade, går vi videre med og forsøger at få det anerkendt som fx en uspecificeret belastningsreaktion. Det kan være sager, hvor symptomerne ligner PTSD, men hvor enten belastningerne eller symptomerne ikke helt opfylder kravene for at kunne stille diagnosen PTSD. Der skal altid og uanset hvilken sygdom, der er tale om, være en tidsmæssig sammenhæng mellem de relevante belastninger og symptomdebut, siger Susanne Reinemer.
Sager, der handler om en uspecificeret belastningsreaktion, kan ikke som PTSD anerkendes direkte af Arbejdsskadestyrelsen men skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, der gennemgår og vurderer hver enkelt sag og kigger på, hvorvidt sygdommen skyldes arbejdet.
For alle psykiske arbejdsskadesager gælder det, at også arbejdsgiver indgår som part og derfor har ret til at blive hørt omkring de oplysninger i sagen, som vedrører arbejdspladsen som fx arbejdsforhold og belastninger.
– Desværre oplever vi, at nogle medlemmer afholder sig fra at anmelde en psykisk arbejdsskade, fordi de er bekymrede for, hvad deres arbejdsgiver siger til det. Men det er sådan, at hvis sagen skal anerkendes, så skal belastningen dokumenteres – enten af arbejdsgiveren eller af eventuelle vidner, siger Louise Sølyst Lildholdt.
Du skal selv have stået for skud
Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at 93 socialpædagoger i årene fra 2010 til 2014 har ført sager om PTSD i Arbejdsskadestyrelsen. Heraf har 43 fået anerkendt sygdommen og fået erstatning. I samme periode har Socialpædagogerne generelt oplevet en voldsom stigning i omfanget af psykiske erhvervssygdomme. Det mærker arbejdsskadeteamet, der gør meget ud af at vejlede medlemmerne om både fakta, muligheder og faldgrupper.
– Vi oplever ofte, at medlemmer tror, at der først er tale om vold, hvis de mere eller mindre er blevet slået ned. Men vold er jo mange ting – det er også hverdagens niv, krads, spark og verbale trusler, og det kan godt udløse forskellige psykiske lidelser. Men når vi taler specifikt om PTSD, er det helt afgørende, at der er tale om voldsomme traumatiske begivenheder, hvor man fx har følt, at man var i overhængende livsfare, siger Susanne Reinemer.
En anden ting, der spiller ind omkring anerkendelsen af PTSD, er, at man selv skal have været udsat for en voldsom belastning.
– Mange af vores medlemmer arbejder dagligt med borgere med udadreagerende adfærd og oplever arbejdsdage, hvor der sker voldsomme ting. Men med PTSD skal man så at sige selv have stået for skud – det anerkendes ikke, at man gentagne gange har oplevet fx kolleger bliver udsat for vold og trusler, og at man generelt arbejder i et hårdt belastet psykisk arbejdsmiljø, forklarer Louise Sølyst Lildholdt.
Et typisk sagsforløb omkring en arbejdsskadesag inden for det psykiske område kan tage op mod to-tre år, og arbejdsskadeteamet overtager først formelt sagen, når den er anmeldt i Arbejdsskadestyrelsen.
|
Psykiske sygdomme som arbejdsskader Sager om psykiske arbejdsskader er nogle af dem, det tager længst tid at behandle i Arbejdsskadestyrelsen. I dag er der blot én sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme, nemlig posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. Men Arbejdsskadestyrelsen beskæftiger sig også med andre diagnoser som fx akut belastningsreaktion, uspecificeret belastningsreaktion og depression, hvor kravene til diagnoserne er defineret af WHO. For at PTSD kan ankendes som arbejdsskade, skal du som følge af dit arbejde eller de forhold, som arbejdet er foregået under, have været udsat for enten traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed, der var af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. For at få diagnosen PTSD skal sygdommen opstå inden for seks måneder efter, at du har været udsat for sådanne begivenheder eller situationer. Der er dog også mulighed for at få anerkendt forsinket PTSD, hvis symptomerne på PTSD er opstået inden for seks måneder og sygdommen er fuldt ud til stede inden for få år. Læs mere om psykiske arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside via www.kortlink.dk/hckm |