Peter fik ingen erstatning
Peter Mogensen blev overfaldet med en grensav og fik kroniske smerter, men det gav ingen erstatning. Erstatningsnævnet har nemlig ændret praksis, så man kun kan få erstatning, hvis volden er politianmeldt inden for 72 timer
Ingen politianmeldelse – ingen erstatning. Så enkel er Erstatningsnævnets begrundelse for, at 42-årige ‘Peter Mogensen’ ikke skal have erstatning for den voldsepisode, der bl.a. har givet ham kroniske smerter i nakken, hovedet og skulderen.
– Hvis jeg kendte konsekvensen og kunne gøre det om, ville jeg ikke tøve to sekunder med en politianmeldelse, men dengang troede jeg, at jeg gjorde det rigtige. Og jeg synes, at det er dybt uretfærdigt, at jeg skal blive ramt af sådan en formalitet. Der er masser af anden dokumentation for overfaldet, fortæller Peter Mogensen.
Som vi skrev i sidste nummer af Socialpædagogen, har Erstatningsnævnet ændret praksis, så der kun udbetales erstatninger til ofre for vold på arbejdspladsen, hvis volden er blevet politianmeldt inden for 72 timer. Tidligere har der ellers været praksis for at dispensere for 72-timers-kravet, når volden blev begået mod personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner, fordi pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod en politianmeldelse.
Men nu er den praksis altså ændret, og det kan få store økonomiske konsekvenser for socialpædagoger, der bliver udsat for vold på arbejdet. Allerede nu har det betydning for i omegnen af 20-30 medlemmer af Socialpædagogerne, hvoraf Peter Mogensen er den ene.
For to et halvt år siden gik en 15-årig dreng til angreb på ham, da de sammen var på udflugt fra det socialpædagogiske tilbud, hvor Peter Mogensen var ansat, og hvor drengen var anbragt.
– Der var lavet en forebyggelsesplan på ham, fordi han tit kunne have en udadreagerende og næsten psykotisk adfærd, og jeg fulgte forebyggelsesplanen ved fx at prøve at tale beroligende til ham og holde afstand, men da han fik fat i nogle haveredskaber fra en trailer, gik det galt. Det var på en parkeringsplads, og jeg troede, han var bag en bil, da han pludselig kom farende fra den modsatte side med en stor grensav i hånden. Han råbte: ‘Kan du se, hvad jeg har her? Ved du hvad, jeg kan bruge den til? Til at slå dig ihjel med’. Han vejede omkring 130 kilo og var næsten to meter høj, så jeg blev bange. Jeg prøvede at få grensaven fra ham og i tumulten væltede han ned over mig. Jeg kunne med det samme mærke smerten i skulder, nakke og hofte, men jeg fik også øjenkontakt med ham. Og så var det som om, det psykotiske forsvandt. Han begyndte bare at tudbrøle, og jeg var nødt til at fokusere på at trøste ham.
|
Fælles kamp for bedre forhold Socialpædagogerne er gået sammen med tre andre fagforbund for at kræve bedre forhold for ansatte, der bliver udsat for vold på arbejdet. Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og FOA har skrevet et brev til beskæftigelsesministeren og justitsministeren. Her påpeger de problemet med kravet om en politianmeldelse inden for 72 timer og skriver: ‘Det er ikke en acceptabel retstilstand, at ansatte, som udsættes for vold på jobbet, er nødsaget til at politianmelde og eventuelt føre retssag mod den borger, som de er ansat til at støtte, pleje og drage omsorg for.’ Fagforeningerne foreslår, at der etableres en udvidet ansvarsforsikring på arbejdspladser, som dækker ansatte, der udsættes for vold og trusler. |
Trøstede i bilen
I bilen på vej hjem var drengen meget ked af det.
– Du politianmelder mig ikke, vel, spurgte han.
Og så svarede Peter Mogensen udglattende:
– Nej, nej, det tror jeg ikke. Tag det nu roligt. Der sker nok ikke noget.
I dag har Peter Mogensen bittert fortrudt den manglende politianmeldelse, for med den i hånden kunne han have fået erstatning for overfaldet.
– Og jeg synes godt nok, at jeg har betalt en høj pris. Jeg har kroniske smerter i bl.a. nakke og skulder, og selvom jeg stadig kan arbejde 37 timer om ugen, sker det med en særlig flexordning, hvor jeg kan holde pauser i løbet af dagen og så til gengæld fx arbejde i weekenden. Jeg har mistet så meget af mit sociale liv, fordi mit overskud er mindre, og sidste juleaften måtte jeg fx tilbringe fire timer med at ligge på sofaen på grund af smerter, siger han.
Der er flere grunde til, at Peter Mogensen undlod at politianmelde. For det første var han ikke klar over konsekvensen, for det andet opfattede han det som et arbejdsgiveransvar og for det tredje mente han, det ville gå ud over relationsarbejdet med drengen.
– Jeg havde brugt flere år på at opbygge en tillidsfuld relation til ham, og mit fokus var hele tiden at få ham til at ændre sit meget negative selvbillede, sådan så jeg konstant lagde vægten på det positive frem for det negative, og fx altid påpegede det, han gjorde godt. Og med den personlighed, han har, skulle der ikke særlig meget til, før han mistede tilliden. Så jeg tænkte, at en politianmeldelse ville være ødelæggende for vores forhold.
Som udgangspunkt mener Peter Mogensen slet ikke, der bør være krav om politianmeldelser – men skal det til, bør det være et arbejdsgiveransvar.
– Det kan ikke være rigtigt, at den enkelte pædagog, der er blevet udsat for vold, også skal have ansvaret for at politianmelde. Hvis det er arbejdsgiveren, der anmelder, er det også nemmere at bevare den gode relation, fordi det så ikke bliver så personligt.
Socialpædagogerne har klaget over Erstatningsnævnets afslag til Peter Mogensen.
Peter Mogensen optræder under pseudonym.