Ny lov giver flere magtbeføjelser
Efter en årelang proces har Folketinget nu vedtaget en ny lov om magt mod anbragte børn. Socialpædagogerne håber, at høj faglighed vil overflødiggøre brug af nye magtbeføjelser
Når nytårsklokkerne bimler, gælder der nye regler for, hvornår man må anvende fysisk magt mod anbragte børn. Lige inden Folketingets sommerferie vedtog et bredt flertal ‘Lov om voksenansvar’, der bl.a. giver socialpædagoger nye magtbeføjelser. Hvor det i dag kun er tilladt at føre eller fastholde et barn, hvis det er til fare for sig selv eller andre, bliver det med den nye lov i visse situationer også tilladt, når barnet ellers vil ødelægge ting. Endvidere åbner den nye lov op for, at man som led i omsorgspligten kan tilbageføre et barn eller en ung, der er stukket af fra fx en døgninstitution eller et opholdssted – og for at man i større udstrækning kan tilbageholde barnet (læs mere i faktaboksen ‘Hvad siger den nye lov?’).
Derudover er det hensigten, at den nye lov skal være mere tydelig og præcis om de regler, der også gælder i dag.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) siger:
– Hvis du spørger mig, hvad der er det vigtigste ved loven, så er det at skabe klarhed: Det er afgørende, at man som medarbejder på et anbringelsessted ved, hvornår man kan og må gribe ind og sætte grænser for børn og unge – og hvornår man ikke må. Magtanvendelse skal være den absolutte undtagelse, men vi kan ikke lukke øjnene for, at der er situationer, hvor det vil være omsorgssvigt, hvis man ikke griber ind og anvender magt. Og formålet med loven er at ramme den balance, hvor man på den ene side griber ind, når det er nødvendigt – og på den anden side ikke anvender unødvendig magt.
Årelang proces
Den nye lov er resultatet af en årelang proces, hvor der bl.a. har været nedsat et magtanvendelsesudvalg under socialministeriet med deltagelse af Socialpædagogerne og en lang række andre organisationer. Også i nærværende fagblad med tilhørende facebookgruppe har der været lange og indgående diskussioner af emnet, for det er langt fra entydigt, hvad der opfattes som nødvendig og unødvendig magt.
Hvad skader fx et anbragt, omsorgssvigtet barn mest: At barnet i udadreagerende afmagt smadrer det eneste minde, det har tilbage om sine forældre? Eller at barnet bliver udsat for en magtanvendelse? Socialpædagogerne har talt imod den udvidelse af magtbeføjelserne, der efter nytår kan gøre det lovligt at fastholde barnet med magt for at forhindre, at det smadrer mindet om sine forældre.
– Vi har sagt, at det kun bør være lovligt at anvende fysisk magt, når det sker for at forhindre, at barnet gør skade på sig selv eller andre – ikke når det sker for at forhindre skade på ting. Og det mener jeg stadig er en god rettesnor, for det kan være meget skadeligt for et sårbart, omsorgssvigtet barn at blive udsat for fysisk magt, siger næstformand Verne Pedersen.
Hun opfordrer medlemmerne af Socialpædagogerne til fortsat at fokusere på høj faglighed og alternativer til magt, så de nye magtbeføjelser optimalt set slet ikke bliver brugt.
Vigtig forebyggelse
Socialminister Karen Ellemann pointerer også, at det gælder om at forebygge magtanvendelser – og i loven slås det fast, at magt kun må anvendes, når der først er forsøgt med socialpædagogiske metoder.
Omvendt understreger hun også, at det netop er lovens intention, at den voksne skal forhindre barnet i handlinger, der kan skade barnet eller andre – også hvis det indebærer brug af magt.
– Og hvis et barn i total afmagt er ved at smadre det sidste minde fra sine forældre, så må man da ikke bare undlade at gribe ind. Så bør man jo yde den tilstrækkelige omsorg i stedet for bare at se til. For ellers vil barnet jo være dybt ulykkeligt bagefter. På samme måde skal man heller ikke bare se til, hvis et barn er i gang med at smadre inventaret på et opholdssted. Så skal man prøve at stoppe det, for helt ærligt: Barnet får det ret svært senere i livet, hvis der sendes nogle signaler om, at det er i orden.
Ministeren medgiver dog, at der i praksis kan være konkrete situationer, hvor det alligevel er bedst for barnet, at man undlader at gribe ind med fysisk magt.
– Det er vigtigt, at de ansatte forstår lovens intention: Altså at der skal være en balance, så man hverken overskrider sine magtbeføjelser eller undlader at gribe ind, når det er nødvendigt. Men selve den pædagogiske indsats er ikke noget, vi kan lovgive om. Det er et spørgsmål om, at personalet skal have de rette kompetencer, og at man skal anvende de relevante faglige tilgange og metoder.
Fysisk guidning
Selv om Socialpædagogerne ikke er glade for de nye magtbeføjelser, er næstformand Verne Pedersen positiv over for andre dele af loven. Især glæder hun sig over, at alle magtanvendelser skal indberettes og registreres. Tidligere i processen var der ellers lagt op til at tillade ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ uden hverken indberetning eller registrering – men det er efter protest fra bl.a. Socialpædagogerne blevet ændret, så der nu kun tillades såkaldt ‘fysisk guidning’ uden registrering og indberetning. Og i lovbemærkningerne understreges det, at fysisk guidning ikke er en magtanvendelse, og at guidningen kun må forekomme så længe, barnet undlader at gøre fysisk modstand.
– Jeg er glad for, at ordlyden er ændret, for ellers kunne der være opstået en hel bermudatrekant af skjulte magtanvendelser, og det kunne være blevet en meget farlig glidebane. Men vi har dog til gode at se den endelige vejledning, før armene ryger i vejret, siger Verne Pedersen.
Videndeling
Verne Pedersen understreger, at formålet med indberetningerne er at fremme refleksion og læring.
– Vi skal altid fagligt kunne begrunde, hvorfor vi vælger at bruge fysisk magt – eller hvorfor vi vælger at undlade det, siger hun.
I Verne Pedersens øjne har Socialpædagogerne som fagforening nu en forpligtelse til at fastholde fokus på faglighed frem for magt.
– Vi skal hele tiden udvikle vores faglighed, og det kan fx ske gennem faglige diskussioner i faglige miljøer, videndeling i nærværende fagblad og andre af forbundets kanaler samt gennem forskellige medlemsaktiviteter i kredsene, siger hun.
Der skal nu laves en detaljeret vejledning til loven, ligesom der skal produceres undervisningsmateriale til ansatte på anbringelsessteder.
|
Hvad siger den nye lov? ‘Lov om voksenansvar’ er vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og træder i kraft 1. januar 2017. Loven beskriver bl.a., hvornår ansatte på anbringelsessteder må anvende fysisk magt over for anbragte børn og unge – og indeholder en række udvidelser af magtbeføjelserne. For det første indføres der adgang til såkaldt ‘afværgehjælp,’ der indebærer, at fx ansatte på døgninstitutioner kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang. Generelt for magtanvendelser gælder, at de kun må ske undtagelsesvist og ikke må erstatte omsorg og socialpædagogisk støtte, at man først skal afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken, og at magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der ønskes opnået. For det andet etableres der en hjemmel til, at medarbejdere på anbringelsessteder kan tilbageføre et anbragt barn eller en ung, der stikker af fra anbringelsesstedet, når tilbageførelsen sker som led i omsorgspligten, og hvor barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre. For det tredje udvides adgangen til at tilbageholde børn og unge på anbringelsesstedet, når det ‘må anses for at have afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling’. I dag kan barnet eller den unge tilbageholdes i op til 14 dage i starten af anbringelsen – med den nye lov kan barnet også tilbageholdes i op til 14 dage i løbet af anbringelsen. Endvidere gives der adgang til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse som tilbageholdelse i yderligere 14 dage, når ‘særlige forhold gør sig gældende’. For det fjerde udvides den eksisterende adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede døgninstitutioner, så der også kan ske undersøgelse af barnets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, uden at der foreligger en konkret mistanke. Og for det femte er personkredsen udvidet, så personale, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning på interne skoler på anbringelsessteder, nu omfattes af samme regler som andre ansatte på institutionen. I løbet af processen har det også været diskuteret, om familieplejere skulle omfattes – det er endt med, at loven omhandler kommunale plejefamilier – men ikke almindelige plejefamilier. Læs hele lovteksten via www.kortlink.dk/meyk |