icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Arbejdsmiljø

Skam udløser stress

Skam er en vigtig overset faktor, når medarbejdere bliver syge af stress, konkluderer en ny forskning. Men det handler ikke om at komme af med skam, men om at håndtere den rigtigt, mener to eksperter

  • Af Roberta Montanari
  • 18-2016 /

– Hvad gør man som socialpædagog, hvis man står med et ungt menneske, som skærer i sig selv? Hvis ens arbejdsvilkår er blevet forringede, man er presset og der ikke er råd til supervision og støtte, er svaret jo ikke bare at stå fast og sige nej.

Sådan siger Pernille Steen Pedersen, der er forfatter til en ny ph.d. afhandling om, hvad der får stress til at ende i sygemeldinger. Afhandlingen med titlen ‘Udkast til et nyt copingbegreb – en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer’, blev præsenteret på Copenhagen Business School (CBS) tidligere på året, og er netop blevet til en bog: ‘Slip stress ud af skammekrogen – et forsvar for arbejdsfællesskabet’.

Pernille Steen Pedersen har været ansat som erhvervs ph.d. hos den psykiatriske og psykologiske klinik PPclinic og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, hvor afhandlingen fik rosende ord som ‘banebrydende’ og ‘nyskabende’ med på vejen. Det nye består i måden at se stress og sygefravær på: Meget af den stress, vi ser på arbejdspladserne, er en skjult og uforløst skamfølelse, som påvirker relationen negativt mellem leder og medarbejder og medarbejdere imellem.

Ifølge forskeren vil førnævnte situation med socialpædagogen typisk skabe et moralsk dilemma mellem ens værdier – det man synes, man burde gøre – og så de faktiske muligheder for at handle. Det dilemma rammer ens selvforståelse og avler skam – en skam, der, hvis den ikke mødes og håndteres rigtigt, kan blive så stor en stressfaktor, at sygefravær lurer rundt om hjørnet, lyder en af hovedkonklusionerne i hendes afhandling.

Afhandlingen har været fire år undervejs. Først to et halvt år inde i forløbet gik det op for Pernille Steen Pedersen, at den røde tråd gennem de i alt 55 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere fra offentlige og private virksomheder – deriblandt pædagoger – var skam. Den viste sig ifølge hende i frygten for at blive afsløret, i trangen til at gemme sig, en insisterende indre kritisk stemme og en stærk følelse af at være forkert.

En værdifuld indre sensor

Netop forkerthed er en følelse, som optager Lars J. Sørensen. Han er nyligt pensioneret chefpsykolog og forfatter til bogen ‘Skam. Medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord’ fra 2013. Gennem sine år som ansat på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland arbejdede han bl.a. med psykisk syge kriminelle.

– Jeg opdagede, at de mennesker, jeg skulle hjælpe, var de allersværeste at få kontakt til. De undgik mit blik og var svære at fastholde, og det gik hurtigt op for mig, at når mennesker er ramt så meget, så gemmer de sig. Hver gang vi er sammen og gemmer os ved ikke at tage hånd om det, vi tænker eller har indeni, eller undgår at vise, hvad der rører sig, så handler det simpelthen om skam, siger Lars J. Sørensen.

Skam er ifølge ham fuld af paradokser. Et af de største er, at skam på den ene side er medfødt som en værdifuld indre sensor, der nøjagtigt registrerer, hvad der er betydningsfuldt for os og får os til at være samvittighedsfulde. På den anden side kan skam føles så ubærlig og altopslugende, at den skamfulde selv tyer til modmagt for at komme af med ubehaget gennem aggression, vold og skamløshed.

Hverken chefpsykologen eller forskeren mener, at det handler om at komme af med sin skam, som ligger latent i os alle og ofte blusser op og smitter, hvis man forsøger at sætte ord på den.

Skam handler ifølge Lars J. Sørensen om væren, og vokser frem, når vi er ramt på vores selvfølelse og selvforståelse.

– Skam er en slags konstant kropslig bærebølge – balancen mellem følelsen af den, vi er, og følelsen af at være forkert. Så det handler om at møde den skamfulde på en accepterende måde, så han føler sig set, hørt og rummet – og atter kan forstå sig selv. Det afgørende spørgsmål er: Kan du være til stede med det, som er vigtigt for dig? Alle psykiske lidelser er faktisk måder ikke at kunne være sammen med sig selv på, siger Lars J. Sørensen.

Nærvær, relationer og tilknytning

Han pointerer, at kan man ikke hvile i sig selv, vil man også have svært ved at være sammen med andre. Gensidighed i relationen mellem mennesker er afgørende for ham, såvel som for Pernille Steen Pedersen, der i sin forskning netop har fokus på relationen mellem leder og medarbejder.

– Uanset hvilken rolle, du indtager i relationen, må du – for at kunne opløse skam – tage et ansvar for den. Filosoffen K.L. Løgstrup siger, at hver gang, du indgår i en relation, bærer du et andet menneskes skæbne i dine hænder. Hvis man i sin socialisering som barn ikke er blevet mødt og spejlet rigtigt, så ligger skammen aflejret i ens grundværen og selvforståelse, det gælder os alle, siger Lars J. Sørensen.

Han har lavet en graduering, som handler om, hvor meget eller lidt man kan være med sig selv: ‘Kan ikke være sig selv bekendt’, ‘ude af sig selv’, ‘afskyr sig selv’, ‘hader sig selv’. Det sidste gælder ifølge ham ofte mennesker, som er psykisk syge eller misbrugere – eller mennesker, som er blevet misbrugt.

– Heldigvis er vi tilknytningsvæsener hele livet, og det er i en positiv ny tilknytning, at der sker en nødvendig neuro-affektiv afstemning, hvor man simpelthen får et nyt nervesystem, siger psykologen, der mener, at kvaliteten af relationen – snarere end metoden – mellem klient og psykoterapeut er det afgørende.

Derfor er nærvær, relationer og tilknytning ifølge ham alfa og omega, hvis den skadelige skam skal opløses. Derimod kan det at sætte ord på skam for både ham og Pernille Steen Pedersen blot gøre ondt værre. Humor og en nøje læsning af den andens kropssignaler kan ofte være en effektiv vej ind til den skamfulde, siger Lars J. Sørensen, der har taget adskillige kropsterapeutiske uddannelser.

– Vi er hele tiden i kropslig ballet med hinanden, uanset hvad vi siger, så reagerer kroppen og lægger underforståelse til. Når en samtale ikke har fungereret, så er det ikke på grund af ordene, men fordi der ikke var overensstemmelse mellem ord og de kropslige signaler. Hvis en kvinde har været udsat for overgreb, vil bare det faktum, at jeg er mand, være en truende faktor. Så skal jeg måske sætte mig halvvejs med siden til hende og minimere blikkontakten ved det meste af tiden at kigge sidelæns op i loftet, for at hun kan være til stede, forklarer han.

Sin betydning pinligt bevidst

Selvom Lars. J. Sørensen og Pernille Steen Pedersen har forskelligt fokus på skam, er de enige om, at netop overensstemmelse mellem det indre og ydre – eller snarere manglen på samme – er afgørende for, om den ubehagelige følelse melder sin ankomst. Skam har ofte rod i at se sin egen svaghed og føle, at man ikke har levet op til sine egne forventninger.

– Når spændingen mellem ideal og faktiske muligheder bliver for stor, opstår skam, som kan få os til at miste dømmekraften. For socialpædagoger er dilemmaet accentueret. De står ofte med et stort ansvar for andre mennesker og er deres betydning pinligt bevidst, når de føler, at de svigter dem, de skulle hjælpe, siger Pernille Steen Pedersen.

– I de senere år er problemstillingerne blevet mere komplekse. Der er kommet flere flygtninge, udsatte familier, alvorligt psykisk syge unge, og det er med til at forstærke problemet. Mange socialpædagoger vil have fokus på relationerne, frem for opgaverne, når de rammes af skam.

Ifølge hende opstår et ‘anerkendelsesparadoks’, hvor lederen blot gør ondt værre ved at rose og anerkende medarbejderens indsats eller komme med gode råd i situationer, hvor medarbejderen selv har svært ved at stå inde for egne handlinger.

Fejloversættelser

Problemet er, at jo mere medarbejderen længes efter anerkendelse, jo sværere har han eller hun ved at tage imod den.

– Min empiri viste, at der foregår nogle fejloversættelser, så det, en leder siger og gør, kommer til at betyde noget andet for medarbejderen. En leder af en integreret institution fortalte, at det kunne blive misforstået, når hun gjorde noget for at hjælpe. Hun fik simpelthen den modsatte effekt. Det, hun troede var en hjælp, blev faktisk til et angreb, forklarer Pernille Steen Pedersen.

I sin forskning fandt hun frem til, at skam typisk viser sig som en følelse af at være uværdig til et arbejdsfællesskab, angst for at blive afsløret i ikke at være god eller værdig nok, en trang til at gemme sig væk, en insisterende kritisk indre stemme, der skaber overdreven selvbevidsthed, og en manglende evne til at tage imod anerkendelse – selvom man netop har behov for det.

To mønstre

Pernille Steen Pedersen fandt frem til to grundlæggende stressreaktioner på skam, som hun kalder for henholdsvis ‘problemløseren’ og ‘relationsmesteren’. Normalt indeholder vi begge måder at reagere på, pointerer hun, men når vi kommer under pres, vil den ene som regel overtage.

Problemløseren har fokus på opgaven og dens kvalitet, og er bange for at svigte andre. Vedkommende skammer sig over ikke at løse opgaven godt nok, og skammer sig over sig selv og sin manglende formåen.

Relationsmesteren er derimod bange for at blive svigtet af gruppen og udelukket fra fællesskabet. Vedkommende er meget opmærksom på signaler fra lederen og de andre kolleger, som han eller hun føler sig uværdig til. Her er relationen omdrejningspunktet for skam. Pernille Steen Pedersen mener, at mange socialpædagoger vil reagere sådan.

– Relationsmestre er afhængige af anerkendelse fra lederen og teamet og kan derfor let føle sig krænkede. Hvis der er en uforløst frustration på jobbet, går det ofte ud over de andre kolleger. Socialpædagoger oplever nok også en stor indbyrdes konkurrence, hvor opmærksomhed og anerkendelse fra lederen og de andre kolleger latent er på spil, siger hun.

Et eksempel fra hendes afhandling:

‘Jeg tænker hele tiden på, hvad de andre tænker om mig. Når min leder ikke svarer på min mail, så tænker jeg, at jeg har gjort noget galt. Når de andre står og taler, så er jeg bange for at de taler om mig. Jeg er så bange for, at de skal finde ud af, hvor dårligt jeg har det’, siger en medarbejder, der reagerer på stress som en relationsmester.

To reaktionsmønstre



Ifølge Pernille Steen Pedersen er der to grundlæggende stressreaktioner på skam. I stikordsform kan de karakteriseres således:


Problemløseren

  • Opgaven er kilde til skam
  • Skam som angst for at præstere dårligt
  • ‘Hvad tænker andre om min præstation?’
  • Manglende tillid til sig selv
  • Bange for at løse opgaven
  • Bange for at svigte andre

Relationsmesteren

  • Relationer er kilde til skam
  • Skam som angst for at være uværdig til fællesskabet
  • Skam som samarbejdsvanskeligheder
  • ‘Hvad tænker andre om mig?’
  • Manglende tillid til den anden
  • Bange for den anden
  • Bange for at være udenfor


Følelser kan ikke tænkes væk

De to ‘skamprofiler’ skal lederen håndtere helt forskelligt, understreger Pernille Steen Pedersen. Hun er nu ved at finde samarbejdspartnere til at forske videre. Hensigten er at udvikle og afprøve en ny ledelsespraksis, som tager afsæt i ph.d.-afhandlingen.

– Der findes ikke en knage, vi kan hænge vores følelser op på, når vi går på arbejde. Vi bliver nødt til at tage højde for, at mennesker også på en arbejdsplads har følelser som misundelse, mindreværd og vrede, fordi det er en del af at være menneske. Følelserne skal ikke gemmes væk, men ses i øjnene og håndteres, så de ikke udvikler sig til destruktive relationer mellem leder og medarbejder, siger hun.

Pernille Steen Pedersen stiller sig kritisk over for den aktuelle bølge af positiv psykologi og mental robusthed, som hun mener er ‘meget farlig’.

– Man kan ikke tænke sine følelser væk, og det skal man heller ikke. Det skaber netop skamfuldhed, når man ikke er i stand til at være rationel hele tiden, selvbeherskende, ikke vise unødig aggressivitet, eller glæde sig over noget forkert. Hvis man som kvinde kommer tilbage fra barsel, er det fx yderst skamfuldt at sige, at man simpelthen ikke kan magte det samme som før.

Ledernes svære balance

Pernille Steen Pedersen mener, at det i dag er blevet en svær opgave at være leder i et arbejdsliv, hvor vi er blevet mere og mere selvstyrende og skal kontrollere og lede os selv. Hun går ind for, at det personlige lederskab skal tilbage på arbejdspladserne.

– Lederskabet skal ikke udliciteres til coaches og sundhedsforsikringer, som kan reparere medarbejderen, når det først er gået galt. Hvad skal en leder gøre, når to afdelinger skal lægges sammen? Bare sende sine medarbejdere på kursus i arbejdsglæde og i at have armene op? Det løser jo ikke noget. I stedet må lederen få redskaber til at sætte ord på frustrationen og fx omformulere mål og arbejdsindsats i en periode. 

– Løsningen af kerneopgaven skal tages alvorligt, men lederen må samtidig tage hånd om medarbejdernes ve og vel og interessere sig for deres måde at løse opgaver på. Forud for sygemeldinger er nemlig altid en lang og kompliceret proces, som kan forebygges ved at håndtere problemerne tidligere. Skam kommer ind før diagnoser, understreger hun.

Blå bog



Pernille Steen Pedersen er politolog, og har været fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet med fokus på sygefravær og arbejdsskader – og erhvervs-ph.d.-studerende på PPclinic og CBS i København. Forfatter til bogen ‘Slip stress ud af skammekrogen – et forsvar for arbejdsfællesskabet’.


Lars J. Sørensen er psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Han har været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland samt arbejdet med psykoterapi i privat praksis og i psykiatrien. Forfatter til flere bøger, bl.a. ‘Smertegrænsen’ og ‘Sjælens længsel’.






Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø