icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bag tremmer

Jeg var faktisk en god dreng engang

I ny rapport fortæller 53 unge om deres oplevelser med at være frihedsberøvede i et fængsel eller på en sikret institution. I den anledning slår Socialpædagogerne et slag for social investering i kriminelle unge

  • Af Maria Rørbæk
  • 01-2016 /

Så længe vi er under 18 år, så synes jeg ikke, man kan sige, at vi er hårdkogte kriminelle. Alligevel får de os til at tro det’. Sådan siger en af de 53 mindreårige, der i en ny rapport fra Børnerådet fortæller, hvordan det er at være frihedsberøvet i fængsel eller på en sikret institution.

Et af kapitlerne er viet til ‘Personalet og den pædagogiske tilgang til de unge’. Her kommer det frem, at mange af de unge har været på flere forskellige sikrede institutioner og ungdomsafdelinger i fængslerne – og at der er i deres øjne er store forskelle. ‘Malthe’ på 17 år siger:

– Det andet sted kunne man mærke, at de ville dig det godt. Her er det meget anderledes.

Efter hans opfattelse er tilgangen på det sted, hvor han er nu, decideret nedværdigende og nedbrydende:

– Hvis du behandler et menneske som et dyr, og du bliver ved med at sige: ‘Du er ikke god, du er ikke et godt menneske’, så bliver du sådan: ‘Okay, jeg er et dårligt menneske’.

Rum til fortrolighed

I rapporten opsummerer Børnerådet, at det bl.a. er vigtigt for de unge, at de bliver mødt med oprigtig interesse og uden fordomme. At personalet både kan tale fortroligt, vise omsorg og være seriøse, men også lave sjov. Og at personalet skaber rammer for uformelle og fortrolige snakke, fx ved at lave mad sammen.

Rapportens andre kapitler handler bl.a. om hverdagen som frihedsberøvet, kontakten til venner og familie samt de unges opvækst og familie. Også her er erfaringerne forskellige. Nogle ser en direkte sammenhæng mellem forholdene i hjemmet og kriminaliteten. Det gælder fx 17-årige Victor, der siger:

– Alle min fars aggressioner skulle gå ud over mig. Så ja, mit liv fra niårs-alderen var tæsk hver evig eneste dag over de mindste ting. Hvis jeg kom to minutter for sent hjem, fik jeg tæsk. Fra jeg var tretten år, begyndte jeg på hash og stoffer for at kunne holde alt det lort ud. Ja, og det er jeg så ikke kommet ud af endnu.

Modsat siger 17-årige Asger:

– Jeg har jo nogle kanon forældre, der altid har været der for mig. Og det er simpelthen bare, fordi jeg har hængt ud i de forkerte kredse, at jeg er endt sådan her. Men vi boede i et kvarter, hvor kriminalitet er meget udbredt, og det har påvirket mig.

Sæt tidligt ind

I anledning af rapportens udgivelse har Socialpædagogerne flere gange blandet sig i den offentlige debat, bl.a. med et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Her påpeger formand Benny Andersen bl.a., at det næsten 800 gange om året sker, at en ung under 18 år bliver frihedsberøvet – og at det er alt for mange.

Det, der skal til, er i hans øjne veluddannet personale, tidlig indsats, helhedstænkning – og en håndsrækning til at komme videre efter ophold på sikret institution eller i fængsel.

 – Vi ved gennem talrige undersøgelser, at det virker, hvis man sætter ind med den rette faglighed på det rette tidspunkt. Og hvis der skal skabes positiv udvikling, er det vigtigt med faguddannet personale omkring de unge, skriver han.

Endvidere påpeger Benny Andersen, at mange af de frihedsberøvede har haft en svær opvækst – og at der bør sættes ind med en tidlig, forebyggende indsats.

– Det nytter ikke, at man skrider for sent ind med hjælp, når de første alarmklokker begynder at ringe allerede i børnehaven eller skolen.


Hent Børnerådets rapport via www.kortlink.dk/k6hn


 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Børn og unge

Relaterede artikler