icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
OK 2017

Det private må aldrig blive discount

Privatansatte skal have bedre muligheder for kompetenceudvikling, og de skal fortsat sikres bedre løn- og ansættelsesvilkår, lyder det fra Socialpædagogerne forud for næste års overenskomstforhandlinger

  • Af Tina Løvbom Petersen
  • 15-2016 /

Nye arbejdstidsregler, fokus på arbejdsmiljø og generelle lønstigninger var nogle af de resultater, der kom i hus ved sidste års OK-forhandlinger på det kommunale område. Om kort tid gælder det så det private område, hvor der ved OK 2017 skal forhandles om løn- og arbejdsvilkår for de medlemmer af Socialpædagogerne, der arbejder på et privat opholdssted eller botilbud, skolebehandlingstilbud, er tilknyttet et pædagogisk vikarbureau eller på anden måde arbejder inden for det private område.

– Ligesom vi gjorde på det offentlige område, vil vi også for vores privatansatte medlemmer gå efter de forbedringer, vi kan få inden for de rammer, der nu er. Uanset om du er kommunalt, regionalt eller privatansat, så skal du have nogle ordentlige løn- og ansættelsesforhold, og det vil vi kæmpe for, når vi sætter os til forhandlingsbordet næste år, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han ser helt klart kompetenceudvikling som et af de områder, hvor der gerne må ske et løft for privatansatte.

– Høj faglighed og de rette kompetencer er helt afgørende for, at vi kan styrke det private område. Vi ved, hvor svært det kan være at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og det er altså nødvendigt med høj faglighed – ellers risikerer vi, at det private område udvikler sig til et discountområde.

Blandt Socialpædagogernes medlemmer på det private område arbejder størstedelen – ca. 1.500 medlemmer – på private opholdssteder, men overenskomsten kommer også til at gælde for det antal ansatte, der arbejder på de overenskomstdækkede steder, der ikke er organiseret – men som alligevelfår glæde af overenskomsten.



Vi har en fælles interesse


I disse år er hele det specialiserede socialområde voldsomt udfordret. Opholdsstederne er presset på økonomien – og hverdagen er præget af, at der skal skabes bedre service og mere udvikling hurtigere – og helst billigere. Forhold der nødvendigvis vil spille ind på de kommende forhandlinger, fordi man på begge sider af bordet er bevidste om de rammer, der er at forhandle ud fra. Sådan vurderer Søren Skjødt, som er forstander på behandlingsinstitutionen Godhavn – og samtidig sidder i forhandlingsudvalget på arbejdsgiversiden.

– Vi har en fælles interesse i at skabe nogle sunde og udviklende miljøer for de borgere, vi arbejder med – og sikre ordentlige forhold og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Men vi ved også godt, at resultatet skal afspejle de samfundsmæssige konjunkturer og de faktiske forhold, vi er underlagt. Jeg er dog overbevist om, at vi vil fortsætte den gensidige forståelse af hinandens perspektiver, som har været der hidtil, siger Søren Skjødt. Som leder for omkring 130 ansatte på Godhavn kender han alt til betydningen af at have en overenskomst – og dermed fælles regler og ordnede forhold.

– Vores allervigtigste ressource overhovedet er medarbejderne. Vi lever af at levere højt specialiserede ydelser, og vi er på et marked, hvor vi skal hele tiden skal sikre, at vi kan levere holdbare løsninger til kommunen og de borgere, der har brug for os. For at lykkes med det, er det helt afgørende at have et godt arbejdsmiljø, ordentlige arbejdsvilkår og høj faglighed. Og her fungerer overenskomsten som en slags kvalitetstjek.

 

Rammer for samarbejdet


Selvom der ikke i kroner og øre er så meget at forhandle om, så ønsker Benny Andersen – som ved de seneste forhandlinger – at kigge vilkårene for både løn og arbejdstid for privatansatte efter.

– Vi har jo opbygget system med en grundløn, hvor rammerne er på plads, men hvor man så har mulighed for at forhandle sig frem til lokale aftaler og forbedringer, og det synes jeg faktisk fungerer meget godt. Men vi kunne jo godt lade os inspirere af den nye arbejdstidsaftale, vi fik på plads ved de offentlige ok-forhandlinger sidste år – ligesom vi også godt vil se på forhold som fx honorering for arbejde på særlige tidspunkter, siger formanden og tilføjer, at man i Socialpædagogerne op til forhandlingerne planlægger at gennemføre en lønundersøgelse for medlemmer omfattet af forbundets overenskomst med Dansk Erhverv. Også forhold som arbejdsmiljø og samarbejde er på ønskelisten over emner, der forhåbentlig skal forhandles om.

– Vi vil gerne sikre gode samarbejdsrelationer på den enkelte arbejdsplads også på det private område. På offentlige arbejdspladser har man jo faste strukturer via både MED-udvalg og samarbejdsudvalg, og selvom man ikke nødvendigvis skal kopiere den form til de private arbejdspladser, så synes jeg, det er vigtigt at få den dialog og det samarbejde rammesat. Det handler om at finde den rigtige løsning, der bedst matcher behovet på det private område, lyder det fra Benny Andersen.



Pas på seniorerne


Selvom løn, tillæg, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø formentlig vil udgøre hovedparten af de emner, der skal forhandles om næste år, så håber Søren Skjødt, at man i et konstruktivt forhandlingsmiljø måske så småt også vil begynde at tænke lidt fremad. Han mener, at der på sigt er brug for en fælles forbedring, når det handler om den ældste del af medarbejdergruppen.

– Jeg tror, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tale åbent om de udfordringer, der er forbundet med, at vi har kolleger, der skal arbejde på gulvet, indtil de er 69-70 år. Ude på arbejdspladserne oplever vi mange, som føler, de er slidt ned – og som har svært ved at se sig selv som socialpædagog ti år frem i tiden, siger han. Og selvom man på flere arbejdspladser, herunder også Godhavn, har indført forskellige sundhedstiltag og arbejdsmiljøforbedringer, så er der en udfordring på seniorområdet, som ikke kun handler om at sikre gode pensionsforhold, mener Søren Skjødt.

– Som arbejdsgiver vil jeg gerne være med til at sikre, at jeg ikke bliver bragt i en situation, hvor jeg må sige farvel til en god medarbejder på 63, fordi vedkommende ikke kan klare sit arbejde længere. Vi ved jo, at mange af de attraktive seniorordninger, der blev lavet i kommunerne, de er nu rullet tilbage – så jeg tror, vi inden så længe bliver nødt til at se på det her felt også på vores område. For igen – det handler om at sikre de bedste forhold for medarbejderne – også på den lange bane.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, Overenskomst