icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Ferie for alle

Vi må ikke bringe os i en situation, hvor muligheden for at komme ud blandt andre – at komme på ferie et par dage eller komme ud og nyde naturen – afhænger af, om du har penge eller ej

Sommerferien står for døren. For de fleste af os er ferien et tiltrængt afbræk fra hverdagen. En pause, hvor vi kan slappe af og lade op, og også en mulighed for at få nye oplevelser. Mange bruger ferien på at rejse og få nye indtryk – besøger måske familie eller venner, som man ikke ser til dagligt. Det er livskvalitet. Men ikke alle i vores samfund kommer på ferie. Vi har set masser af eksempler på, at udviklingshæmmede med behov for socialpædagogisk støtte ikke kommer på ferie, endsige bare ud at nyde vejret – særligt efter at kommunerne fik indskærpet, at de skal overholde loven og ikke må kræve penge fra borgeren til at dække udgifterne til ledsageren.

Socialministeren har for nylig meldt ud, at der nu skal findes en løsning på ledsagerproblematikken og har derfor nedsat en arbejdsgruppe der bl.a. skal undersøge, om mennesker med handicap skal kunne tilkøbe ledsagelse for egne penge, hvis de ønsker det.  

Det er positivt, at regeringen nu tager det her problem alvorligt. Og det er fornuftigt at få udarbejdet helt klare retningslinjer for, hvordan reglerne administreres, så der ikke opstår tvivl om kommunernes forpligtigelse til at tilbyde ledsagelse efter servicelovens bestemmelser, som det lyder i arbejdsgruppens opdrag. Det kan vi jo kun være glade for, for der har helt tydeligt hersket uklarhed og rod.

At tilkøbe ledsagelse for egne penge er en mulighed, man kan åbne for borgere, hvis det drejer sig om helt ekstraordinære ønsker, fx en tur til Australien. Dog er det de færreste i denne gruppe, der har penge i den kaliber, så det er et noget tænkt eksempel. Problemet er til gengæld, hvis åbningen for brugerbetaling bliver en glidebane, hvor omfanget af selvbetaling udvikler sig til også at gælde de basale ydelser, vi som samfund har ansvar for er til stede. Så for os handler det om at sikre, at den enkelte fortsat får bevilget det, vedkommende efter en individuel vurdering har ret til via serviceloven.

De mennesker vi taler om, skal have mulighed for ferie, koncerter, besøg hos familie og venner, biografture og deltagelse i foreningslivet. Og ja – de er helt afhængige af den rigtige socialpædagogiske støtte og hjælp, og de er helt afhængige af, at det er en socialpædagog, de kender, og som kender dem. Vi må ikke bringe os i en situation, hvor muligheden for at komme ud blandt andre – at komme på ferie et par dage eller komme ud og nyde naturen – afhænger af, om du har penge eller ej. For så skaber vi en ulighed, som vi ikke kan være bekendt.

Vi glæder os til at se, hvad udvalget finder frem til, og bidrager naturligvis gerne i konstruktive løsninger på dette felt, så alle uanset handicap kan komme ud af huset en gang imellem med den socialpædagogiske ledsagelse, deres livssituation fordrer.

Rigtig god ferie!

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat