Fastholdelse uden registrering
Nyt lovforslag vil tillade ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’, hvis et anbragt barn fx chikanerer andre børn i fællesrummet. Der stilles ingen krav om hverken indberetning eller registrering, og det møder kritik fra Socialpædagogerne og en række andre organisationer – ministeren afviser kritikken
– Stop Peter. Det der går ikke… Nu går vi to ned på dit værelse.
En socialpædagog lægger armen om et 10-årigt barn, der generer de andre børn og smider med maden under frokosten på et opholdssted.
– Nej, jeg vil ej. Jeg vil blive her, skriger barnet.
– Kom. Nu går vi ned på dit værelse, siger socialpædagogen, og fører, med armen om barnet, barnet ud af opholdsrummet, mens barnet stritter imod og skriger:
– Jeg vil blive her.
Sådan lyder et fiktivt eksempel på en situation, hvor et nyt lovforslag om magtanvendelse – kaldet ‘forslag til lov om voksenansvar’ – kan blive aktuelt.
For ifølge lovforslaget skal det være tilladt ‘kortvarigt at fastholde og bortvise’ et barn fra fællesrummet, når det fx sker for at sikre tryghed og trivsel i situationer, hvor barnet generer eller chikanerer de andre børn (se faktaboks).
Og det skal hverken registreres eller indberettes.
Lovforslaget har været længe undervejs, og det meste af indholdet stod i grove træk allerede klart, da satspuljepartierne i begyndelsen af november vedtog den såkaldte ‘aftale om voksenansvar over for anbragte børn og unge’.
Men når det gælder spørgsmålet om registrering og indberetning, er det først med selve lovforslaget blevet klart, at såkaldt kortvarig fastholdelse og bortvisning tænkes undtaget fra kravet om registrering.
Og det vækker stor bekymring hos Socialpædagogerne, hvor næstformand Verne Pedersen siger:
– Vi er i det hele taget modstandere af flere og nye magtbeføjelser over for anbragte børn, for i vores øjne er der i konfliktsituationer brug for pædagogik – ikke for magt. Og når det så nu med selve lovforslaget også viser sig, at den form for magtanvendelse ikke skal indberettes, ja, så bliver vi altså nødt til at sige meget tydeligt fra, siger hun.
Socialpædagogerne er langt fra de eneste, der gør indsigelse mod det manglende krav om registrering – det gør i hvert fald også Børnerådet, Børns Vilkår, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) samt Socialtilsyn Hovedstaden.
Stor gråzone
Lederen af sektionen for børn og unge i Socialtilsyn Hovedstaden, Kristina Vang Jensen, mener, at børnenes retssikkerhed er i fare.
– I dag kan man sige, at der ikke er nogen form for fysisk magtanvendelse, der ikke skal indberettes, og det giver en garanti, fordi der så skal være eksterne øjne på enhver magtanvendelse. Men hvis det nye lovforslag bliver gennemført, får vi pludselig en gråzone, hvor nogle typer af magtanvendelse ikke skal indberettes – og hvor det langt hen ad vejen kan blive det enkelte anbringelsessted, der skal afgøre, hvad der skal indberettes – og hvad der ikke skal. Og det er problematisk i forhold til barnets retssikkerhed.
Formanden for Børnerådet, Per Larsen, ligger på linje og siger:
– Det er alfa og omega, at al magtanvendelse bliver registreret og indberettet, så Socialtilsynet får et klart billede af, hvad der foregår – og fx kan se, hvis der er behov for at justere lidt på nogle pædagogiske principper.
Jurist Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår er helt enig:
– Uanset om der er tale om en såkaldt mild magtanvendelse, mener vi, at enhver magtanvendelse skal registreres. Ellers får vi jo et kæmpe mørketal.
|
Fakta om lovforslaget
Forslag til ‘lov om voksenansvar’ er en udmøntning af aftalen om ‘Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge’, der i november blev vedtaget af samtlige af Folketingets partier – med undtagelse af Enhedslisten.
Lovforslaget omhandler bl.a. såkaldt ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’, der ikke skal registreres og indberettes. I § 8 beskrives det sådan: Personalet på opholdssteder og døgninstitutioner samt kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede, kan kortvarigt fastholde eller bortvise et barn eller en ung fra fællesskabet på anbringelsesstedet, når dette vurderes at være nødvendigt: 1. af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg eller 2. af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller den kommunale plejefamilie. På flere områder indeholder lovforslaget en udvidelse af adgangen til at anvende magt overfor anbragte børn og unge. Herunder muligheden for såkaldt tilbageførsel af børn eller unge, der stikker af, og derved er til fare for sig selv eller andre, udvidet adgang til tilbageholdelse på anbringelsessteder, udvidet adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede afdelinger og institutioner samt adgang til såkaldt afværgehjælp, der indebærer, at fx socialpædagoger i bestemte situationer kortvarigt må fastholde et barn for at forhindre skade på ting. Find hele lovforslaget på www.kortlink.dk/kgdd |
Minister: Ingen magtudvidelse
Socialminister Karen Ellemann (V) mener slet ikke, at bestemmelsen om ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ udvider magtbeføjelserne over for anbragte børn. Til fagbladet Socialpædagogen siger hun:
– Bestemmelsen omhandler det, der efter min opfattelse allerede i dag er tilladt som følge af omsorgspligten, men som ikke er beskrevet særlig tydeligt. Den omhandler det, jeg vil kalde helt almindelige hverdagssituationer, hvor almindelige forældre også ville gribe ind. Som en situation, hvor barnet sidder med fødderne oppe på spisebordet og ikke vil tage dem ned, og forælderen så siger: ‘Nu går du ind på værelset’. Og hvor forælderen så måske lægger en hjælpende hånd på skulderen og fører barnet på vej.
Karen Ellemann pointerer, at formålet er at kunne sende et meget klart signal til barnet om, hvad man forventer af det – ikke om egentlig fysisk magtanvendelse.
– Og det er derfor, at det ikke skal registreres og indberettes. Det vil være at indføre et helt unødigt bureaukrati, siger hun.
Intet stopur
Lovforslaget bliver kritiseret for at være alt for uklart, når det drejer sig om den såkaldte kortvarige fastholdelse, der ikke skal indberettes.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at man ikke kan bruge et stopur som målestok for, hvad der er en kortvarig fastholdelse – og hvad der er en fastholdelse. Der står:
‘Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.’
Som eksempel på en situation, der vil falde inden for bestemmelserne, nævnes et barn, der chikanerer de øvrige anbragte børn og fastholdes i nogle sekunder indtil barnet er faldet til ro.
Som et eksempel på en situation, der falder udenfor, nævnes en ‘vedvarende’ fastholdelse af et barn, der smider med maden – ligesom det slås fast, at bestemmelsen ikke kan bruges, hvis barnet begynder at gøre ‘markant fysisk modstand’.
Voldsom uklarhed
Men den beskrivelse er alt for uklar, lyder det fra bl.a. Kristina Vang Jensen.
– Jeg havde sat næsen op efter mere tydelige regler. Hvad menes der med markant fysisk modstand? Hvor meget modstand er det? Og hvad er kortvarigt? Er det ti minutter? Jeg synes ti minutter er lang tid, siger hun.
Socialpædagogernes Verne Pedersen er enig:
– Det bliver i alt for høj grad et spørgsmål om en individuel vurdering, og det er hverken godt for børnenes retssikkerhed eller de ansattes arbejdsvilkår. Der er behov for større afklaring, siger hun – og det synspunkt vækker genklang hos Søren Skjødt, der er formand for Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD. Han siger:
– Hvis lovforslaget bliver gennemført, mener vi, at det både vil forringe børnenes og de ansattes retsstilling – for det er voldsomt uklart, hvad der menes med bestemmelserne om ‘kortvarig fastholdelse’. Teoretisk set kunne jeg tage et barn og lægge det ned enormt massivt og hurtigt – og så bagefter sige: ‘Det skal ikke indberettes, for det var en kortvarig fastholdelse’. Vi mener ikke, at det skal registreres og indberettes, hvis man guider et barn ved fx at lægge armen om barnet, og det så følger frivilligt med – men hvis barnet gør fysisk modstand, og man alligevel fører det af sted, bør det indberettes. Uanset omfanget af barnets protest.
Om kritikken af uklarheden siger Karen Ellemann:
– Der er tale om en ny hovedlov, der skal følges op med både vejledninger og undervisningsmateriale, og i en hovedlov får du mig ikke til at skrive, at en fastholdelse kun må vare i så og så mange sekunder. Der vil altid være tale om en konkret, individuel vurdering, men det er helt klart, at en ‘kortvarig fastholdelse’ på ingen måde må indebære hård fysisk magt.
Uenighed
Børnerådet, Børns Vilkår, FADD, Socialtilsynet Hovedstaden og Socialpædagogerne er altså alle enige om at efterspørge større klarhed og krav om registrering.
De er derimod uenige om selve spørgsmålet om, hvorvidt det bør være tilladt ‘kortvarigt at fastholde’ et barn ud fra de begrundelser, der gives i § 8 – altså fx en situation, hvor barnet generer eller chikanerer andre børn, eller om det kun bør være tilladt, når barnet er til fare for sig selv eller andre.
Børnerådet mener, at det i særlige situationer bør være tilladt, og formand Per Larsen siger:
– Selvom udgangspunktet skal være et tæppebombardement af pædagogik, er vi enige i, at der kan være situationer, hvor pædagogikken ikke rækker – og hvor kortvarig fysisk fastholdelse og bortvisning er nødvendig. Fx af hensyn til de andre børn.
Søren Skjødt fra FADD ligger på linje, mens såvel Socialpædagogerne som Børns Vilkår er uenige. Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen siger:
– Det er klart, at man gerne må tage et barn i hånden og sige: ‘Kom, nu går vi’. Og hvis barnet så følger med, er det ikke en magtanvendelse. Men så snart barnet gør fysisk modstand og protesterer, og man så alligevel tvinger det til at gå med, er der efter min opfattelse tale om en magtanvendelse – og en magtanvendelse er kun på sin plads i en situation, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre. I alle andre situationer gælder det om at finde alternativer ved hjælp af høj faglighed og pædagogik.
Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår er helt enig:
– Man kan ikke sammenligne en situation, hvor forældre i omsorg og kærlighed for deres barn fx fører et protesterende barn væk, med en situation, hvor professionelle gør det samme. For vi skal stille nogle helt andre krav til professionelle, der ikke altid vil have en tæt relation til barnet. I stedet for at tillade mere magt bør der sættes mere fokus på fx uddannelse og faglighed på anbringelsesstederne.
Det forventes, at lovforslaget bliver fremsat i Folketinget i marts – og det skal efter planen træde i kraft 1. januar 2017.
KL ønsker først at udtale sig efter høringsfristen, der var efter dette blads deadline.
|
Diskuter på facebook: Hvor går grænsen for registrering?
Barnet stritter imod – men socialpædagogen holder fast i armen og fører barnet ud af opholdsstuen. Bør hændelsen være omfattet af et krav om registrering? Hvor mener du, at grænsen går for, hvad der skal registreres – og hvad der ikke skal?
Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |