OK sikrer høj faglighed
Vil man sende et signal om, at arbejdspladsen har ordentlige forhold – og vil man kunne tiltrække kompetente medarbejdere, så er en overenskomst et must. På tre private opholdssteder sætter både ledelse og medarbejdere pris på at have et stærkt fælles regelsæt
Hvis beboerne skal have den rette hjælp, skal fagligheden være i top. For sikre den nødvendige faglighed, skal man kunne tiltrække kompetente og engagerede medarbejdere. Og skal det lykkes, må arbejdspladsen selvfølgelig have en overenskomst.
Så enkelt kan regnestykket stilles op, hvis man spørger Mette Johansen, som er leder af botilbuddet Sct. Mikkelsgade i Slagelse – et socialpædagogisk tilbud til unge med forstyrrelser inden for autismespektrummet.
– Jeg har selv en baggrund inden for det offentlige, og selvom jeg i dag er leder for et privat og fondsejet botilbud, har jeg svært ved at se, hvordan man kan drive sådan en virksomhed uden at have en overenskomst, siger Mette Johansen, som til daglig er leder for otte fastansatte medarbejdere.
Selvom det at være overenskomstdækket i høj grad handler om behovet for at have et fælles regelsæt at ty til, hvis man er i tvivl om regler og rettigheder omkring fx barsel, løn under sygdom, opsigelsesvarsler og arbejdstider, så handler det for Mette Johansen også om at sikre den nødvendige faglighed i arbejdet.
– Hvis man som privat tilbud ikke har en overenskomst, så er der en risiko for, at man tiltrækker personale, der først og fremmest er interesseret i at have et arbejde i kortere tid eller på fleksible vilkår. Men for de borgere, vi arbejder med, er det utrolig vigtigt med stabilitet. Derfor er ordende forhold, et godt arbejdsmiljø og den sikkerhed, en overenskomst giver i forhold til fx at få løn under sygdom, altafgørende for, at vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere.
Fordomme dementeret
Det billede genkender socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant Brian Hansen, som har været ansat på Sct. Mikkelsgade i snart 12 år. For ham var det afgørende, at arbejdspladsen havde overenskomst, da han i sin tid søgte jobbet.
– Dengang spurgte man nok ikke så meget til den slags, men for mig betød det rigtig meget, og jeg havde aldrig taget jobbet, hvis ikke jeg vidste, at der var ordnede forhold, siger han og tilføjer, at det for ham i høj grad handler om, at man som medarbejder føler sig sikker på fx løn under sygdom og ordentlige opsigelsesforhold.
– Selvom alle borgerne skulle blive opsagt i morgen, og der skal fyres medarbejdere, så har jeg jo via overenskomsten en vis sikkerhed, og det betyder meget. Samtidig er det også rart at vide, at man som medarbejder har et fagforbund i ryggen, som man kan kontakte, hvis tingene ikke fungerer, som de skal. Ligesom Mette Johansen har Brian Hansen skiftet fra det kommunale til det private – et skift der for hans vedkommende dementerede en masse fordomme.
– Jeg opdagede hurtigt, at man også på det private område har orden i tingene og har et højt fagligt niveau. Hos os er vi en ret stabil personalegruppe, og vi bliver løbende uddannet, så vi matcher borgernes behov. Jeg ved godt, at det måske ikke er sådan alle steder – men her i huset er der en grundlæggende idé om, at det er nødvendigt at bruge ressourcer på at opkvalificere os medarbejdere, siger Brian Hansen.
Kan ikke få øje på ulemperne
Mens Botilbuddet Sct. Mikkelsgade er et af de mindre private bosteder, er der mere end 100 ansatte på Dyssegården i Kokkedal – en psykiatrisk behandlingsinstitution for børn og unge. Men stor eller lille arbejdsplads – på det private område er en overenskomst ikke til at komme uden om, lyder det fra forstander Peter Rødbro Johannessen.
– Jeg kan ganske enkelt ikke se nogen ulemper ved at have en overenskomst. Det giver os et sæt regler at arbejde ud fra, det giver medarbejderne en tryghed i hverdagen – og det er med til at signalere overfor omverdenen, at vi har styr på tingene. Jeg tror helt overordnet, at langt de fleste allerhelst vil arbejde et sted, hvor man har ordnede forhold og vil hinanden det bedste.
På Dyssegård har man valgt at forbedre flere forhold gennem lokalaftaler, og det er også nødvendigt, vurderer socialpædagog og tillidsrepræsentant Michael Myrwick.
– Jeg er faktisk ikke imponeret af den overenskomst, vi fik sidst. Så lokalt har vi forhandlet os frem til nogle forbedringer både hvad angår økonomi, arbejdstidstillæg og spørgsmålet om barns sygedag, så vores forhold mere ligner de kommunale arbejdspladser. De lokalaftaler har vi det rigtig godt med, for selvom det er små ting, så betyder det meget for medarbejderne, at de ikke føler, vi halter bagud på det private område, siger han.
Som TR er han lidt bekymret over, at flere af hans kolleger er af den opfattelse, at de ikke får nok ud af en overenskomst og et medlemskab af Socialpædagogerne.
– Derfor er det så vigtigt, at ledelsen går forrest og signalerer, at det er vigtigt med gode arbejdsforhold, ordentlige regler – og glade medarbejdere. Det private område har jo kun en lille stemme at tale med, når de sidder ved forhandlingsbordet, så derfor må vi stå sammen lokalt og sikre nogle gode rammer, siger Michael Myrwick.
Står stærkere som partner
At man som medarbejder ikke får nok ud af at være på en overenskomstdækket privat arbejdsplads, er også argumenter, forstander på behandlingsinstitutionen Godhavn, Søren Skjødt, er stødt på en del gange.
– Jeg hører selvfølgelig også historierne om, at man får mere i løn på de private bosteder, hvor der ikke er overenskomst. Men jeg ved også, at når man sætter sig ned og kigger på lønsedlen og medregner feriepenge, løn under sygdom og pension, så holder den påstand ganske enkelt ikke, siger han og tilføjer, at man som medarbejder bør se overenskomsten som en slags forsikring.
– Det er let at sige fra over for hele det faglige sikkerhedsnet, når det går godt. Men det gør det jo ikke altid, og særligt i disse år er hele det specialiserede socialområde voldsomt udfordret, fordi vi skal skabe bedre service og mere udvikling for minimum de samme penge. Så det at have en aftale om, hvilke minimumskrav vi som arbejdsplads skal leve op til, det er vigtigt. Og ifølge Søren Skjødt er en overenskomst på den lange bane en nødvendighed for en behandlingsinstitution som Godhavn.
– Jeg tror, der i fremtiden vil opstå en masse nye konstruktioner med fx partnerskaber mellem private aktører og kommuner, hvor medarbejdere glider ud og ind. Her er en overenskomst med til at betrygge kommunen i, at man er en ordentlig partner. Se bare hvad der fx sker på plejeområdet, når private aktører går konkurs og giver kommunerne massive problemer. Den udvikling skal helst ikke ske inden for vores område, hvor vi jo har en fælles interesse i at skabe sunde og udviklende miljøer for vores børn.