De unge vil gerne fællesskabet
At de unge lønmodtagere er individualister og ikke gider fagforeninger, er en myte. For unge er meget mere solidariske, end vi tror – og de søger fællesskabet, viser undersøgelse fra Aalborg Universitet
De unge vælger fagbevægelsen fra. De gider ikke fællesskabet – og de erstatter 1. maj med ‘mig, mig, mig’. Sådan lyder nogle af de påstande, som arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet gerne gør en dyd ud af at tilbagevise.
– I vores samfund støder man ofte på påstanden om, at de unge er blevet mere individualistiske – og at både deres opdragelse og skolesystemet præger dem i den retning. Men disse teorier er vi stærkt kritiske over for, for vores seneste undersøgelse viser, at denne opfattelse slet ikke har hold i virkeligheden, siger Henning Jørgensen med reference til forskningsprojektet ‘Arbejdsliv og politik i et lønmodtagerperspektiv’, som CARMA har gennemført med støtte fra LO og FTF.
– Vores empiriske forklaring er, at når de unge i faldende grad lader sig organisere, så skyldes det ikke en individualiseringstendens, som man ellers ofte hører. Nej, det handler om, at de endnu ikke har fundet deres ståsted på arbejdsmarkedet. De unge render ind og ud af forskellige job, de veksler konstant mellem uddannelse, arbejde og måske et sabbatår og mangler kort sagt stabilitet i deres arbejdsmarkedserfaring, siger Henning Jørgensen, som mener, at der her ligger en kæmpe opgave for fagforeningen.
– Vores undersøgelser viser nemlig også, at de unge i rigtig mange tilfælde aldrig har haft besøg af en repræsentant fra fagforeningen hverken på deres uddannelse eller på arbejdspladsen. Jeg siger gerne, at der ligger guld på gaden – hvis bare fagforeningerne vil komme væk fra skrivebordet og ud og få organiseret denne gruppe. For det er da intet mindre end katastrofalt set fra et fagforeningssynspunkt, at der er så stor en potentiel medlemsgruppe, som man slet ikke når ud til.
Fagforeninger er nødvendige
Et af de tal fra den seneste undersøgelse, Henning Jørgensen gerne hiver frem, når det handler om unge og fagforeninger, er dette: Blandt de unge mellem 18 og 30 år, som ikke er organiseret, synes hele 60 pct. faktisk, at fagforeninger er helt nødvendige. Her ligger med andre ord en kæmpestor gruppe potentielle medlemmer, som fagforbundene kan rykke på.
– Men disse unge mennesker kommer ikke af sig selv – det er ikke længere far og mor, der siger, at du skal være medlem af en fagforening. Derfor er det i høj grad fagforeningernes opgave at påvirke de unges vaner og habitus, fordi de ikke pr. automatik overtager en række normer og traditioner, der bl.a. indbefatter medlemskab af en fagforening, siger Henning Jørgensen, som anbefaler fagforeningerne at ændre taktik, hvis de vil nå de unge på arbejdsmarkedet.
– Man skal væk fra at være den klassiske forhandlingsmaskine – for i stedet i højere grad at fokusere på rekruttering. Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god idé, at Socialpædagogerne kører en kampagne med fokus på at organisere ude på arbejdspladserne. Hvis ikke man når de unge og får dem med i fællesskabet, så ender fagbevægelsen med at blive en gammelmandsforening.
Ansigtsløft til solidariteten
Tilbage til myten om, at de unge ikke gider fagbevægelsen, som alt for mange ifølge Henning Jørgensen ukritisk hopper med på.
– Når vi analyserer de unges erfaringer og handlinger, og her taler vi om unge mellem 18 og 24 år, så er denne gruppe langt mere solidarisk orienteret end mange andre. De unge kan godt se, at fællesskabet er nødvendigt, og de er bange for at stå uden for. Unge søger hen mod at få et spændende job, hvor de er del af et team, og hvor de har indflydelse på tingene. De tænker på ingen måde mig mod de andre, men er tværtimod meget kollektivistisk orienterede.
Men måske skal man som fagforening se i øjnene, at det gamle solidaritetsbegreb trænger til en ansigtsløftning, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.
– Tanken om, at vi har en fælles identitet, og at den enkelte skal rette ind efter fællesskabet, den holder ikke blandt de unge. De ser fællesskabet som hele fundamentet for, at den enkelte kan udfolde sig og prøve sig selv af. Og det handler ikke om egoisme, for de unge føler absolut stor gensidig afhængighed. De opfatter på en måde en arbejdsplads ligesom et fodboldhold, hvor man træder ind for hinanden og hjælper hinanden, siger han og fortsætter:
– Det er også vigtigt, at man fortæller de unge, at det er dem, der ejer fagforeningerne – det er ikke lederne ude på arbejdspladserne. De unge vil gerne have indflydelse, og de stiller krav om selv at være med. Men de tænker mere netværksbaseret indflydelse, så det skal ikke nødvendigvis ske i form af den klassiske generalforsamling.
Arbejdsmiljø fylder meget
En anden ting, der slår klart igennem i undersøgelsen fra CARMA er, at arbejdsmiljø er en af de opgaver, som fagforeningerne bør sætte øverst på dagsordenen.
– Arbejdsmiljø er gået hen og blevet det vigtigste for lønmodtagerne, og det siger noget om, hvor pressede folk er i hverdagen. Et dårligt arbejdsmiljø er jo både med til at ødelægge arbejdsglæden og fjerne medarbejdernes fokus fra kerneopgaven. For mange i særligt den offentlige sektor, er det ikke løn, de vægter højst – de prioriterer at have et job med indhold, en følelse af fællesskab på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø, siger Henning Jørgensen og tilføjer, at også unge på arbejdsmarkedet bekymrer sig meget om deres arbejdsforhold.
– De unges erfaring med, hvordan de er blevet taget imod på arbejdspladsen, hvordan kolleger og ledelse behandler dem, og hvordan det ser ud med arbejdsbelastningerne i hverdagen er det, der får dem til at danne deres erfaringer og identitet på arbejdsmarkedet. Det skal fagforeningen tolke hele tiden og sørge for at være nærværende og komme de unge i møde, der hvor de er – møde dem på de platforme, hvor de kommunikerer, hvad enten det så er de sociale medier eller andre steder.