Frivillighed kalder på faglighed
Frivillige kan spille en stor rolle som netværk for borgerne. Men det kræver, at socialpædagogerne træder til som facilitator, lød det på session om frivillighed
Bjarke går hver tirsdag til gospelkor i den lokale kirke i Brejninge udenfor Vejle. Annelin er startet i ungdomsklub, og Sidse får et par gange om måneden en tur på ladet af sin veninde Pernilles cykel.
De tre bor alle på Skansebakken, et bo- og aktivitetstilbud for borgere med multiple funktionsnedsættelser. På sessionen ‘Frivillighed og socialpædagogisk faglighed’ delte Trine Holm Eriksen, der har titel af pædagogisk relationsdesigner, ud af sine erfaringer med Skansebakkens relationsprojekt ‘Sammen i livet’.
Baggrunden for sessionen var, at frivillighed og facilitering af borgernes netværk er i høj kurs blandt kommunale beslutningstagere, og mange kommuner har lavet strategier for at tiltrække og bruge de ekstra frivillige ressourcer i den kommunale kernevelfærd.
Men hvor godt akkompagnerer de frivillige indsatser den socialpædagogiske opgave, og hvilke barrierer opleves der?
Klædt på til opgaven
På Skansebakken bruger personalet den socialpædagogiske faglighed til at opbygge, facilitere og vedligeholde netværk og relationer mellem beboerne og civilsamfundet i Brejninge. Og erfaringen er, at inddragelse af frivillige stiller krav om en styrket faglighed.
Fagligheden kommer i spil, når personalet med udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og interesser ser på muligheder og tilbud i det omkringliggende samfund. Den kommer også i spil, når de skal tage den første kontakt på beboernes vegne. Og når der skal lægges en strategi for, hvordan en kontakt over tid kan udvikle sig til en relation. For mens selve kontakten måske blot kræver mod til at foretage et enkelt telefonopkald, så kommer den langvarige relation langt fra af sig selv, fortalte Trine Holm Eriksen:
– Det kræver en særlig kompetence at finde, opbygge og vedligeholde relationer mellem borgeren og civilsamfundet. Som socialpædagog skal man klædes på til at navigere i en facilitatorrolle, sagde hun og opfordrede til en indsats for at sikre både uddannelse og efteruddannelse for at klæde socialpædagoger på til opgaven.
Casen fra Brejninge blev fulgt op af et oplæg om frivillighed af Hans Stavnsager, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og en efterfølgende debat mellem deltagerne om rammerne for at inddrage frivillige i arbejdet. Og med erfaringerne fra Skansebakken var der ingen basis for en bekymring for, at frivilliges indtog på de socialpædagogiske arbejdspladser vil indlede en ‘Frivilligheds-tsunami’ og resultere i en glidebane imellem frivillige og ansatte ressourcer.
– Jeg har ikke mødt frivillige, der giver udtryk for, at de vil ind og udføre vores arbejde. De kommer ikke for at skifte ble eller made de udviklingshæmmede. Den slags frivillige findes ikke. Jeg synes, at det er en spændende ny opgave og udfordring, vi som socialpædagoger skal tage på os, sagde Jan Christensen, leder på aktivitetstilbuddet Bøgeskovgård i Aarhus.