En fordel at trække på egne erfaringer
Hvad gør ledere på socialpædagogiske arbejdspladser for at forebygge og håndtere stress? Socialpædagogen har bedt fire ledere om at give deres bud på, hvad der skal til for at knække stresskurven
Vær det gode eksempel
– Mange ledere har travlt med hele tiden at fortælle, hvor travlt de har. Og det er ikke just med til at nedbringe stress blandt medarbejderne. Jeg tror på, at man som leder hjælper mest, hvis man selv signalerer, at man ikke er stresset – og at man har et vist overskud til de opgaver, man skal løse.
Sådan fortæller en mand med mere end 20 års erfaring som leder, Jan Christensen. I dag er han daglig leder på Bøgeskovgård Aktivitetscenter i Viby J – og selvom han har været på flere lederkurser og læst adskillige bøger, er den vigtigste egenskab ikke noget, man kan læse sig til, mener han.
– Små børn kigger jo på, hvordan voksne agerer, og sådan er det på mange måder også på en arbejdsplads. Som leder kan du have læst nok så mange bøger om, hvordan man leder – men hvis ikke man formår at udstråle ro, være til stede og virkelig lytte til medarbejderne, så er man ikke troværdig, og det skaber usikkerhed.
I aktivitetscentret arbejder omkring 22 medarbejdere i dagtimerne med voksne psykisk og fysisk udviklingshæmmede borgere. Og det, at aktiviteterne foregår i dagtimerne, gør det lettere at være en synlig leder.
– Jeg ser mine medarbejdere stort set hver dag, så derfor kan jeg i høj grad være synlig og tilgængelig. Men jeg har da oplevet flere medarbejdere gå ned med stress, og der gør jeg meget ud af at anerkende, hvor den enkelte person er, finde ud af hvad det handler om – og hjælpe vedkommende med at finde den bedste vej videre, hvad enten det så er et kursus i mindfulness, færre timer eller nye arbejdsopgaver, fortæller Jan Christensen og tilføjer, at det ofte er et broget billede af flere forskellige faktorer, der ligger bag en stresstilstand.
– Nogle bliver måske stressede af, at her ofte er meget larm – vi er jo op mod 100 mennesker samlet under ét tag. For andre er det måske personlige og private ting som fx en depression, der gør udslaget. Det er min klare oplevelse, at både privatlivet og arbejdslivet spiller ind, når en medarbejder føler sig stresset.
Farligt at generalisere stress
Stress kan ikke proppes ind i kasser – og hvad der virker for én medarbejder, er ikke nødvendigvis løsningen for sidemanden. Med andre ord skal man styre uden om at behandle stress som et generelt problem, som der findes én fast løsning på. Sådan lyder det fra viceforstander på Autismecenter Storstrøm, Helle Riis.
– Vi har her i huset to psykologer ansat, ligesom vi har aftaler med eksterne stresscoaches. Men jeg er da meget opmærksom på, at man ikke bare kopierer det samme behandlingstilbud fra medarbejder til medarbejder. For stress er utrolig komplekst, siger hun og påpeger, at der nok er en generel tendens til at tale lidt for ukritisk om stress.
– Der er travlhed – og der er stress. Og hvis det handler om, at man har svært ved at nå sine opgaver, jamen så er det jo der, vi skal tage fat og fx tilbyde supervision. Men der kan også være tilfælde, hvor det er opgavernes kompleksitet, der er problemet – og hvor det kan forekomme uoverskueligt. Men jeg synes, der er en fare for, at det, jeg betegner som midtergruppen – altså dem der føler sig stressede – holder fri en uge, og så vender tilbage. De er med til at mudre billedet for de kolleger, der virkelig er syge af stress. For når det sker, er man jo aldrig i tvivl, siger Helle Riis.
På autismecenteret er nogle borgere udadreagerende, og derfor er voldsproblematikker en del af arbejdet. Og her skal man som leder være opmærksom på, at ikke alle kan holde til jobbet, vurderer Helle Riis.
– Hvis man går og er bange for at gå på arbejde, hvis man går og tænker, ‘bare jeg slipper for at skulle være sammen med den og den borger’, ja så risikerer man at blive syg af det. Og selvom vi selvfølgelig gør alt for at skabe de bedste rammer for arbejdet, så er der en risiko for, at man støder ind i konflikter med vores borgere.
Hun oplever særligt, at nye medarbejdere bliver udfordret af det psykiske arbejdsmiljø. Derfor har hun som leder en særlig opmærksomhed på helt unge, som kan ryge ned med stress forholdsvis hurtigt.
– Hvis jeg står med en ny medarbejder, der i flere omgange sygemelder sig og udviser symptomer på stress, så siger jeg gerne til vedkommende, at de måske slet ikke skal være i det her miljø, for man skal aldrig blive syg af sit arbejde. Og bliver man for påvirket i det miljø, man arbejder i, ja så er det nok ikke det rigtige sted for en. Det er vigtigt at turde tage den snak.
Vigtigt med struktur og rammer
Kaj Lauritsen har selv oplevet stress på egen krop og ved derfor, hvor lang tid det kan tage at vende tilbage til en normal tilstand. Den viden sætter han som daglig leder i ITC Dagcenter i Køge gerne i spil, når han sidder med en stressramt medarbejder.
– Hele den proces med at få medarbejderne til at erkende, hvad problemet er – og erkende, at det ikke kun er arbejdspladsen, lederen, kollegaen eller samarbejdsproblemer, der udløser stress, den proces tager tid. Lang tid. Ofte er der jo mange ting, også fra privatlivet, der spiller ind, og derfor er det meget vigtigt at få medarbejderne til at arbejde med det selv, fortæller Kaj Lauritsen.
Men det handler også om at udvise tillid, uddelegere ansvar og opgaver – og være professionel som leder.
– Ledelse gennem følelse og for meget anerkendelse fordrer ikke altid et godt arbejdsmiljø. Jeg mener, at det er vigtigt, at man giver medarbejderne plads til at gøre tingene på egen hånd – og skaber klare rammer, så ingen er i tvivl om arbejdsdelingen – hvilke opgaver de selv skal løse, og hvad kollegerne har ansvaret for. Altså en tydelig struktur.
Som leder arbejder Kaj Lauritsen meget bevidst med den såkaldte domænetænkning, der omfatter det private, det personlige og det professionelle. Det private omfatter følelser som angst, vrede og kærlighed. Det personlige handler om den enkeltes præferencer, evner, moral og etik – mens det professionelle går på uddannelse, specifik viden og praksis.
– Når man fx bliver presset i arbejdet, ryger man ofte hurtigt over i det private, hvor man kan føle afmagt. Der går jeg ind som leder og tager snakken med den pågældende medarbejder. Det kan jo være, at vedkommende ikke føler sig fagligt klædt på til at løse opgaven – og derfor reagerer med at blive meget følelsesmæssigt påvirket. Så ser vi på, om der er sammenhæng mellem kompetencer og krav, eller om jeg skal supplere med supervision eller faglig sparring, siger han og tilføjer, at man netop ved at tage udgangspunkt i den enkeltes præferencer kan forebygge meget stress.
Har været der selv
For syv år siden gik hun selv ned med stress. En kombination af for meget travlhed gennem længere tid, sygdom i den nærmeste familie og til sidst et voldeligt overfald fra en beboer, sendte Ulla Blok Kristensen til tælling. Dengang – som nu – var hun afdelingsleder i Mejeriet, en afdeling under Hedebocentret i Herning Kommune.
– Overfaldet udløste noget, der havde været undervejs længe. Jeg gik helt ned og brød reelt rent fysisk sammen. Men efter en kort sygemelding bad jeg faktisk selv om at få lov til at arbejde igen – på den betingelse, at der var fuldstændig klarhed og åbenhed omkring hvilke opgaver, jeg havde, og i hvilket tempo min tilbagevenden til arbejdet skulle foregå, fortæller hun.
For netop inddragelse og indflydelse er altafgørende, når man som medarbejder skal hjælpes tilbage efter en stresssygemelding.
– Dengang fik jeg selv lov til at vælge psykolog. Jeg satte selv tempoet og fik maksimal indflydelse på den hjælp, jeg skulle have og på, hvordan helingen skulle foregå. Og det er vigtigt, for når man er nede med stress har man i den grad brug for at tilbageerobre sit råderum på en måde, hvor det ikke hele tiden er andre, der fortæller en, hvad man skal gøre.
Når man selv har oplevet stress, er det på mange måder lettere at hjælpe andre, fortæller Ulla Blok Kristensen.
– Som stressramt bliver man ekstremt følsom over for alt det, der er uforudsigeligt, det man ikke har indflydelse på, det der ikke er planlagt. Det ved jeg, fordi jeg har prøvet det – og det bruger jeg meget bevidst, når jeg skal hjælpe en stressramt medarbejder, siger hun og tilføjer, at tid og ro er helt centrale faktorer.
– Man skal undgå deadlines – og det gælder altså også alle de aftaler, en stressramt ofte skal overholde med samtaler på jobcentret, lægen, arbejdspladsen osv. Det kan i sig selv være retraumatiserende, når andre skal handle eller træffe beslutninger for en.
I dag er Ulla Blok Kristensen meget mere opmærksom på symptomer på stress – både hos sig selv og blandt medarbejderne.
– Det er jo ofte, når noget er uden for ens kontrol, og man rammer kanten for sin formåen, at stressen viser sig. Så forudsigelighed, klare rammer, åbenhed omkring opgaver og ansvar – og indflydelse på eget arbejde er vigtigt at have øje for i hverdagen.