Det er ikke metoden, der forandrer noget…
Brugen af særlige metoder sikrer ikke nødvendigvis kvaliteten i det sociale arbejde – derimod gør fagpersonens energi, intention og evne til at være til stede i en nærværende relation en afgørende forskel
Hvad er det, der virker i det sociale og det pædagogiske arbejde – hvilke metoder skal en institution eller fagperson beslutte at anvende, så det både tilgodeser den nyeste forskning, samfundsmæssige krav og målgruppens behov? Det synes at præge debatten om kvalitet i socialt og pædagogisk arbejde.
Vores bud er, at det handler mindre om metoden og mere om måden, den professionelle anvender metoden på. Vores erfaring er, at mange fagpersoner, fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, har en oplevelse af, at de bruger deres intuition og mavefornemmelse, når de er på arbejde. I jagten på den gode metode hævder vi, at den fornemmelsesbaserede del af arbejdet kan leve sit eget upåagtede liv – på godt og ondt. Her vil vi gerne bidrage til at sætte nogle begreber på den uudtalte faglighed, så vi kan gøre den del af arbejdet mere bevidst, for derigennem at øge kvaliteten af fagpersoners indsats.
I socialt og pædagogisk arbejde er der en søgning efter evidensbaserede metoder, som skal sikre en høj kvalitet af indsatsen. Vi vil gerne udvide forståelsen af, hvad der virker i arbejdet med metoder. Vi mener ikke, at brugen af særlige metoder nødvendigvis sikrer kvaliteten i arbejdet, og hvis ikke det er metoden, der gør forskellen – hvad er det så?
Vi forfølger det udgangspunkt, at det er fagpersonens energi og intention, herunder evnen til at være til stede i en nærværende relation, der gør en afgørende forskel for kvaliteten af behandlingsarbejdet.
Alt det som ikke bliver sagt
Scott D. Miller har lavet en undersøgelse, der viser, at 60 pct. af oplevelsen af effekten (i dette tilfælde psykologbehandling) handler om alliancen. Altså forholdet mellem behandler og klient. Vores bud er, at alliancen tager udgangspunkt i fagpersonens energi forstået som fagpersonens intentioner, tilgang til klienten og ikke mindst fagpersonens kontakt til sin egen indre bevidsthed parallelt med samspillet med klienten.
Der er forforståelser på spil i socialt og pædagogisk arbejde, som kan rumme både positive og negative forventninger til klienten. Forforståelser kan ikke undgås, det er et vilkår, at fagpersonen har implicitte antagelser om klienten, som sjældent direkte kommer til orde. Det er heller ikke sikkert, at fagpersonen er bevidst om eventuelle negative forventninger til klienten. Uanset hvad, så kan klienter antageligt mærke, når de bliver mødt med negative forventninger, fx i form af en nedmuntrende tilgang til dem.
Forforståelser kommer til udtryk, hvad enten der arbejdes miljøterapeutisk, systemisk, narrativt eller med en anden metode, medmindre fagpersonen er meget bevidst om sin egen fremfærd. Forforståelser kommer til udtryk i såvel den verbale som den nonverbale kommunikation, og vi er optaget af sidstnævnte. Den måde, fagpersonens blik, tone, gestik, krop og fokus følger de sagte ord, afspejler fagpersonens bevidsthed i nuet, intentioner og grad af tilstedeværelse, som vi her samler i begrebet ‘energi’. Vores påstand er, at fagpersonens egen energi er et vigtigt bidrag til at skabe forandring i relationsarbejdet, og det er med det ‘håndtag’, at fagpersonen griber en eller anden metode.
Fælles ånd skaber vejen
Vi har valgt at bruge metoden Den Motiverende Samtale som et eksempel på en metode, der delvist indfanger betydningen af fagpersoners indstilling. Metoden har fat i, at det er fagpersonens energi, evne og forudsætninger for at være nærværende, der virker.
Det er på den måde en metode, hvor det er særligt tydeligt, at det ikke er spørgestrategier i sig selv, der afgør kvaliteten af arbejdet, men den energi fagpersonen lægger i samtalen, som metaforisk set bør være en dans mere end en brydekamp.
Metoden arbejder med begrebet ‘ånd’, som indfanger dimensioner ved en samtalepartners værensform, som kan bane vejen for, at man tillidsfuldt og åbent hører sig selv fortælle væsentlige livsfortællinger, også uden at man nødvendigvis har en tæt relation til vedkommende. I vores perspektiv kan man sige, at man så at sige danner et fysisk energifelt, som betyder, at en nærværende samtale kan finde sted.
Ånd relateres til bl.a. begreberne samarbejde og accept, og erfaringer fra træningsforløb med metoden viser, at fagpersoners forforståelser og energi kan komme til at stå i vejen for at skabe en samtale, hvor samarbejde kan opstå og udvikle sig i kraft af netop samtalen. Forskning i metoden Den Motiverende Samtale hævder, at der er sammenhæng mellem den ånd, som fagpersonen lægger i samtalen og chancerne for, at klienten efterfølgende indfrier sit ønske om en given forandring i adfærd.
Bevidste handlinger
Det vigtige budskab er, at du som fagperson ved, at du spiller en stor rolle i forandringsarbejdet. Det handler om dig og mindre om metoden i forståelsen til det, du spørger til, og de problemantagelser, du spørger med.
Din tilstedeværelsesform – din energi – har stor betydning. Hvordan arbejder man så med sin energi som fagperson? Det har vi forskellige tilgange til som bl.a. lyder således:
Hvad nu, hvis mennesker har en energifrekvens, som kan være på forskellige niveauer. Metaforisk kan man sidestille det med en cykellygte. Den lyser godt med nye og friske batterier – og knap så godt, hvis batterierne er ved at være færdige. Batterierne på cykellygterne kan sidestilles med fagpersonens energi.
Hvis det er rigtigt, så er der en præmis, der handler om, at effekten af indsatsen starter langt inden ‘metoden’. Den kommer med de intentioner og den energi, man lægger til grund for sin indsats, herunder tanker og ønsker om, hvordan man kan skabe god udvikling for klienten.
Fagpersoner har både bevidste og ikke-bevidste intentioner i arbejdet. En intention kan fx lyde således: ‘Jeg ønsker, at klienten får noget brugbart ud af at være her i dag’. De fleste vil sikkert sige, at det altid er intentionen, men vi gør her en pointe ud af at sige, at det er det kun, hvis fagpersonen bevidst lægger den intention i sin energi.
Uopmærksomheden omkring intentioners kraft bidrager til, at nogle af de intentioner, der lægges ind i samtaler, er af mere privatpersonlig karakter end til gavn for relationen. Men husk – alt er ubevidst, indtil det gøres bevidst! Ubevidste intentioner har en lige så stor indflydelse på energifeltet og fagpersonens energi som de bevidste.
Fem basale spørgsmål
Ideelt set tager fagpersonen ansvar for, hvordan energien er hos sig selv. Hvis den ikke er ‘høj’, så vil det give en mislyd i forhold til samtalen.
Derfor mener vi, at det er relevant, at fagpersonen spørger sig selv:
- Hvor mange samtaler bør og kan jeg have på én dag, hvis min energi skal være ‘høj’?
- Er jeg grounded lige nu, og hvis ikke, hvad kan jeg så gøre for at blive det?
- Hvor kan jeg sidde i fred og samle mig inden samtalen skal begynde, således at jeg har de bedste forudsætninger for at være nærværende?
- Er jeg renset fra dagens tidligere oplevelser, eller bringer jeg noget gammel energi ind i den relation, jeg skal til at etablere?
- Hvad ønsker jeg oprigtigt fra mit hjerte at bidrage med i forhold til at hjælpe klienten?
Ovenstående forslag til at udøve lidt energiarbejde omkring sig selv er kun første spadestik i forhold til at blive mere bevidst omkring, hvordan man danner gode energifelter i arbejdet med andre mennesker. Det er såvel en personlig, en kollegial og en organisatorisk opgave at sikre, at der skabes sammenhæng mellem fagpersoners indstilling til arbejdet og den faktiske praksis som udfolder sig i arbejdet med klienter.
Læs om Scott D. Millers undersøgelse via www.kortlink.dk/mhvt
Læs mere om Den Motiverende Samtale i fx Gregers Rosdahl: ’Den Motiverende Samtale i teori og praksis’, Munksgaard, 201.
Charlotte Brønsted er sociolog, ekstern lektor og selvstændig konsulent og Kathrine Hansen er socialrådgiver, master i Antropologi og selvstændig konsulent.
Hvis du har kommentarer til artiklen, er du velkommen til at skrive dem på facebooksiden ‘Det er ikke metoden der forandrer noget’.