icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Ulighed

Tal på fattiges afsavn

Mens børn i økonomisk fattige familier generelt har en høj livstilfredshed, lider især økonomisk fattige med en psykisk sygdom mange afsavn. Sådan lyder to af konklusionerne i ny undersøgelse fra SFI

Er der råd til fodtøj? Adgang til internettet? Mad på bordet? Mulighed for at betale tandlægeregningen? Og penge nok til at invitere klassekammeraterne til fødselsdag?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som SFI har undersøgt i rapporten ‘Fattigdom og afsavn’. På baggrund af en spørgeundersøgelse belyser rapporten forholdene for såkaldt økonomisk fattige familier – det vil sige familier, der har haft en lavere indkomst end det, den daværende regering definerede som fattigdomsgrænsen (og som lidt forenklet sagt indebærer, at man mindst tre år i træk har haft en disponibel indkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten – og ikke er studerende eller formuende).

Rapporten viser, at økonomisk fattige på flere punkter lider afsavn – men når det gælder børn, er der ifølge forskerne ikke tale om markante afsavn. Fx er der blandt børn i fattige familier ikke en overvægt af børn, der på grund af økonomi må undvære daglig frugt eller grønt – ligesom stort set ingen på grund af kroner og øre må afstå fra tre måltider mad, briller eller tøj og fodtøj (men der kan fx være tale om tøj fra genbrugsbutikken).

Børn i fattige familier vurderer også selv, at de har en høj trivsel. På en skala på 1 til 10 vurderer børnene i de fattige familier i gennemsnit, at deres trivsel ligger på 8,3 – mod 8,2 i ikkefattige familier.

I rapporten forklarer forskerne de forholdsvis gode forhold sådan:

– Når afsavnene ikke har et markant omfang blandt børnene i de økonomisk fattige familier, kan det hænge sammen med, at velfærdssystemet, herunder de sociale ydelser, i høj grad er orienteret mod at afbøde omfanget af økonomisk fattigdom blandt børnefamilier. En anden mulig forklaring kan være, at de økonomisk fattige forældre prioriterer børnenes behov før deres egne.

Barks virkelighed

Selvom det altså kunne stå meget værre til for børnene i de fattige familier, viser rapporten dog også, at der lides afsavn. Fx er det næsten hver fjerde af de fattige børn i familier, hvor forældrene er uden beskæftigelse, som af økonomiske årsager har undladt at invitere klassen eller kammerater til fødselsdag. Endvidere viser undersøgelsen, at afsavnene er større blandt børn i fattige indvandrerfamilier.

Når det gælder de voksne uden børn, peger rapporten også på mange afsavn. Fx angiver 16 pct., at de af økonomiske årsager ikke spiser tre måltider om dagen, mens 42 pct. af økonomiske årsager har undladt at gå til tandlæge – og 15 pct. har undladt at købe lægeordineret medicin.

Hos Rådet for Socialt Udsatte konkluderer formand Jann Sjursen, at det er alt for mange:

– SFI giver håndfast dokumentation for, at fattigdom i Danmark ikke er en teoretisk størrelse, men barsk virkelighed, der fører til et liv på kanten af samfundet.

Værst ser det ud for de økonomisk fattige, der også lider af en psykisk sygdom eller misbrug – samt enlige uden hjemmeboende børn og folk på kontanthjælp. I pressemeddelelsen fra SFI siger forsker Lars Benjaminsen, der står bag rapporten:

– Den økonomiske fattigdom er kun en del af udfordringen for de mest udsatte borgere. Men det er en meget vigtig del, for det kan virke som katalysator for andre problemer.


Læs rapporten på SFI’s hjemmeside via www.kortlink.dk/kr76

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik