icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Vold

Skub, spark og slag skal undersøges

Knap 15.000 af Socialpædagogernes medlemmer får snart mulighed for at deltage i et stort forskningsprojekt om fysisk vold. Målet er at afdække, hvornår vold i arbejdet bliver skadelig og gør medarbejderne syge – og for første gang fokuseres der specifikt på socialpædagoger

  • Af Tina Løvbom Petersen
  • 09-2016 /

Det er aldrig acceptabelt, at man bliver udsat for vold i sit arbejde. Men faktum er desværre, at socialpædagoger mere end nogen anden faggruppe rammes af vold på jobbet. Det kan være niv, spark, slag og krads – eller voldsomme overfald som det tragiske knivoverfald, der i 2012 kostede en medarbejder livet på det socialpsykiatrisk bosted Blåkærgård.

Men hvad gør det ved medarbejdernes helbred, at de på arbejdet udsættes for fysisk vold – og hvor mange slag og spark skal der egentlig til, før man bliver syg af det? Det er noget af det, et nyt forskningsprojekt vil undersøge med udgangspunkt i de af Socialpædagogernes medlemmer, der arbejder inden for voksenområdet.

– Projektet er formet ud fra en tanke om, at der findes nogle brancher, hvor vold er et grundvilkår. Og har man et arbejde, hvor man risikerer at blive udsat for vold, så skal man sikre, at medarbejderne i mindst muligt omfang bliver syge af det. Derfor vil vi nu undersøge, hvornår, hvordan og under hvilke forhold vold i arbejdet bliver skadelig for det psykiske helbred, fortæller psykolog og ph.d.-studerende Jesper Pihl-Thingvad fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitets Hospital, der står bag forskningsprojektet ‘Vold i hverdagen’.

Det er første gang, at et forskningsprojekt omkring vold udelukkende fokuserer på faggruppen socialpædagoger, og det sker i samarbejde med Socialpædagogernes Landsforbund.

– Vi sender spørgeskemaer ud til knap 15.000 af Socialpædagogernes medlemmer, hvoraf hovedparten, 11.100, arbejder inden for voksenhandicapområdet, godt 2.800 arbejder med voksne med sociale problemer inden for psykiatrien – og de sidste ca. 580 arbejder med voksne socialt udsatte som fx hjemløse og misbrugere. Vi håber naturligvis på stor deltagelse, for jo flere medlemmer, der er med, jo større datastyrke og slagkraft får vi, siger Jesper Pihl-Thingvad.  

Ser det ikke som vold

I sit arbejde som psykolog møder Jesper Pihl-Thingvad en del socialpædagoger blandt patienterne. Og noget af det, han ofte har undret sig over, er, at mange af dem ikke betragter de gentagne små dagligdags voldsepisoder som bid, niv, skub og krads som vold – men som noget, der helt naturligt følger med, når man arbejder tæt på udsatte borgere.

– Når jeg spørger, om de har været udsat for vold, er svaret mange gange nej. Men når jeg så spørger, om de har oplevet at blive bidt i skulderen, revet i håret eller sparket over benet, så begynder de at svare ja, fortæller han og kommer med en sammenligning, der plejer at gøre indtryk på patienterne.

– Prøv at forestille dig, at du bliver slået gentagne gange om året, når du går ud og handler – at du nede i Netto jævnligt lige får en lammer på skulderen eller en lussing. Hvordan ville du have det med det? Selv ville jeg da have et noget andet forhold til butikken, hvis jeg oplevede at blive slået der, og jeg ville uden tvivl være mere på vagt og i en mere anspændt tilstand, siger Jesper Pihl-Thingvad.

Mens de fleste danske forskningsprojekter har taget udgangspunkt i faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedspersonale eller ansatte inden for psykiatrien – og ofte har fokus på risikofaktorer og forebyggelse og håndtering af vold, så ønsker Jesper Pihl-Thingvad at dykke ned i de helbredsmæssige konsekvenser af vold.

– Processen fra der, hvor volden opstår, til man går hen og bliver syg af det, den ved man ikke så meget om. Så mit perspektiv er, at når man bliver udsat for vold, hvordan undgår man så bedst, at det udvikler sig til sygdom. Og vi taler om alle former for vold lige fra nap, bid og dask til overfald med våbenlignende genstande.

Holdning til vold afdækkes

Det første spørgeskema i undersøgelsen sendes ud til medlemmerne den anden uge i maj – og fordi der er så mange potentielle deltagere, sendes de ud i tre blokke med 5.000 spørgeskemaer i hver.

– Det første spørgeskema kan måske virke lidt voldsomt, fordi der er rigtig mange spørgsmål. Men det er ligesom basis for det videre forløb, så jeg håber virkelig, at folk hænger ved – også dem, som måske ikke synes, at vold er noget stort problem, eller som kalder det negative handlinger eller noget andet, forklarer Jesper Pihl-Thingvad.

I undersøgelsen bliver der bl.a. spurgt ind til medlemmernes holdning til vold – om man fx synes, at folk, der udsættes for vold, selv er skyld i det, om vold er noget, man som socialpædagog skal kunne tåle – eller om man synes, det er urimeligt, at man skal udsættes for vold i sit arbejde.

– Jeg oplever, at nogle ser vold som en udtryksform eller en reaktion hos mennesker, som har en mere begrænset vifte af muligheder for at udtrykke sig. Men jeg oplever også, at der nogle steder er en kultur, hvor vold ikke har været italesat som et problem – og hvor holdningen er, at man skal kunne klare mosten. Endelig er der også dem, der føler, at de selv er skyld i, at der opstår vold, fordi de ikke synes, de er dygtige nok rent fagligt. Så det er meget vigtigt at få afdækket, hvordan medlemmerne forholder sig til vold, siger han.

Fakta om projekt ‘Vold i hverdagen’


Projektet er bygget op omkring følgende forskningsspørgsmål:

  • Har voldens frekvens, karakter og alvorsgrad en særlig betydning for, om der udvikles symptomer på psykisk belastning?
  • Påvirkes voldens effekt på helbredet af andre arbejdsmiljøfaktorer?
  • Påvirkes voldens effekt på helbredet af den subjektive forståelse og evaluering af volden?
  • Har de øvrige arbejdsmiljøfaktorer betydning for den ansattes subjektive forståelse og evaluering af volden?

Projektet gennemføres over et år med udgangspunkt i godt 11.000 socialpædagoger inden for voksenhandicapområdet – men også knap 3.000 socialpædagoger, der arbejder indenfor for psykiatrien med målgruppen voksne med sociale problemer samt omkring 500, der arbejder med voksne sociale udsatte som fx hjemløse og misbrugere, vil få mulighed for at deltage.

Der gennemføres baseline- og opfølgningsmål, hvor der måles på kliniske symptomer på psykisk belastning, positive såvel som belastende faktorer i arbejdsmiljøet samt den subjektive forståelse og håndtering af volden. Parallelt med disse spørgeskemaundersøgelser indsamles der månedligt data om voldseksponering og reaktioner via sms eller mail.

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemføres af Jesper Pihl-Thingvad, der er ansat som psykolog på Arbejds-og Miljømedicinsk Klinik, OUH. Projektet gennemføres i samarbejde med Det Nationale Center for Psykotraumatologi, det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Institut for Psykologi på KU samt Socialpædagogerne.


Svar på sms

Når først man har besvaret det indledende spørgeskema, vil man en gang om måneden modtage en sms med spørgsmål – og det er en helt ny måde at gøre det på, fortæller Jesper Pihl-Thingvad.

– I de fleste undersøgelser spørger man typisk én gang, om deltagerne i det seneste år har været udsat for vold. Men det kan altså være svært at bevare overblikket over, hvad man helt konkret har været udsat for, hvis man skal huske flere måneder tilbage. Vi har behov for at vide mere om, hvorvidt der er forskel på at være udsat for vold hver uge med små slag og spark – eller om det måske er en enkeltstående voldsom hændelse, der gør udslaget. Derfor indsamler vi løbende data om voldseksponering, forklarer Jesper Pihl-Thingvad.

Han understreger samtidig, at man godt kan fravælge at modtage spørgsmål via sms.

– Vi bruger det med at sende en sms hver måned for at komme tættere på medlemmerne. Men hvis man ikke ønsker at bruge sin telefon til at deltage i undersøgelsen, fordi man måske synes, det er for privat og personligt, så kan man i stedet vælge at modtage spørgsmålene på mail. Det bestemmer man selv – det er frivilligt.

Klar definition af vold

Selvom der i undersøgelsen også stilles spørgsmål omkring trusler om vold, er fokus først og fremmest på fysisk vold. Og her er typen af vold inddelt i forskellige kategorier. Der er det, der betegnes som nap, bid, dask og lignende, så er der slag med knytnæver på krop og ansigt – og endelig er der overfald med våbenlignende genstand.

– Så svarer man så, hvorvidt man har været udsat for en eller flere af de forskellige typer vold – og om det har været en gang om ugen, to eller tre gange osv. Derefter spørger vi ind til, hvor voldsomt man har følt sig truet – og der opererer vi med en tipoint skala, så vi får et overblik over, hvordan hændelsen var oplevet, siger Jesper Pihl-Thingvad.

For en del af undersøgelsen skal også afdække, hvilke følelser det medfører hos den enkelte, når man udsættes for vold i sit arbejde.

– Vi spørger fx ind til, om man efter en given voldsepisode havde en af følgende følelser: Frygt, vrede, skyld og skam, afmagt, andet ubehag eller slet ikke noget ubehag. Ved at afdække, om der også er en følelsesmæssig reaktion, kan vi fx se, om man er i større risiko for at blive syg, hvis man reagerer med frygt frem for vrede – eller om man måske er i større risiko for at blive syg, hvis man føler skyld, end hvis man reagerer med frygt, lyder det.

Arbejdsmiljø og risikofaktorer

I de fleste forskningsprojekter om vold på arbejdspladsen bliver der også fokuseret på andre arbejdsmiljøfaktorer, som har betydning for vold i arbejdet – men primært med fokus på risikofaktorer for voldens opståen. Det kan være arbejdspresset, rolleuklarhed, rollekonflikter, mangel på social støtte og opbakning – eller manglende ledelseskvalitet.

– De steder, hvor det halter på nogle af de områder, ser man ofte også en højere forekomst af vold. Men det kan jo være svært at se, hvad det er, der faktisk gør folk syge. Er det volden i sig selv, er det en blanding af det hele eller hvad? Det er derfor også noget af det, vi vil undersøge – altså hvordan øvrige arbejdsmiljøfaktorer påvirker effekten af vold på de ansattes mentale helbred, siger Jesper Pihl-Thingvad og tilføjer, at det skal ske ved at lave procesanalyser ud fra de indsamlede data.

– Vi vil se på, hvad der virker som forværrende, og hvad der virker som beskyttende. Hvis vi fx har en gruppe, der er udsat for vold og samtidig oplever rolleuklarhed eller konflikter på arbejdspladsen – påvirker det så også deres sygdomstilstand? Og hvordan påvirker det ens helbred, hvis man fx skal varetage to forskellige behov og på den ene side være rolig, empatisk og imødekommende over for en borger, samtidig med, at man skal gøre det på fem minutter? Vi vil se på, hvordan de forskellige elementer spiller ind på hinanden, siger han.

Lige nu gør Jesper Pihl-Thingvad sig klar til at trykke på sendknappen – og sætte gang i det første store studie i vold på arbejdspladsen, hvor man udelukkende tager afsæt i socialpædagoger.

– Er man en af de mange, der om kort tid modtager et spørgeskema fra os, så vil jeg da opfordre til, at man lige bruger en halv times tid på det, for det er et vigtigt område at få belyst. Men som udgangspunkt skal man jo deltage, fordi det giver mening. Og skulle man undervejs blive i tvivl, skal man vide, at ingen spørgsmål er bindende, og man kan undlade at svare på nogle af spørgsmålene, hvis man ønsker det, siger Jesper Pihl-Thingvad og tilføjer, at man altid er velkommen til at kontakte ham i forbindelse med projektet.




Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø