Pædagoger rammes hårdest
Pædagoger topper listen over professionsbachelorer, som tager en anden uddannelse på tilsvarende niveau. En mulighed, der nu er lukket med regeringens uddannelsesloft
Pædagoguddannelsen er på én gang afsæt og mål for nye veje, når danskere efter endt studietid vælger at starte forfra på en anden uddannelse. Pædagoguddannede topper nemlig listen over professionsbachelorer, der lægger en anden uddannelse oven i deres oprindelige uddannelse. Og samtidig er pædagoguddannelsen den tredjemest populære, når professionsbachelorer med en anden baggrund tager en ny uddannelse oven i deres oprindelige.
Hidtil har man haft den mulighed at tage en anden uddannelse, hvis det viste sig, at den hylde, man havnede på i første omgang, alligevel ikke var den rette. Det kan man ikke længere. I hvert fald ikke hvis den nye uddannelse er på tilsvarende niveau eller kortere end den, man allerede har.
Den nye lov rammer særligt pædagoger, for det er dem, der i vid udstrækning tager en uddannelse mere. Af dem, der i 2014 tog to uddannelser på samme niveau, topper pædagoger listen med næsten dobbelt så mange personer som andre faggrupper. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 209 pædagoguddannede startede på en ny uddannelse, mens tallet for folkeskolelærere på listens andenplads var 128 og for fx socialrådgivere kun 32.
Når pædagoger uddanner sig på, ny bliver de i samme boldgade og søger ind på beslægtede uddannelser: Flest vælger at blive socialrådgivere, så kommer folkeskolelærere og sygeplejersker, viser statistikken.
Sådan er de nye regler
Som udgangspunkt er det ikke længere muligt at blive optaget på en videregående heltidsuddannelse, hvis man allerede har gennemført en uddannelse på samme eller højere niveau.
Man kan få dispensation, hvis man af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge sin uddannelse på arbejdsmarkedet, hvis uddannelsen er forældet og ikke kan bruges til at finde et job eller hvis den oprindelige uddannelse er ændret væsentligt eller helt forsvundet, eller hvis den ønskede uddannelse opfylder et særligt arbejdsmarkedsbehov.
Som professionsbachelorer kan man desuden også blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis der er direkte adgang til kandidatdelen, og derudover vil er der fortsat mulighed for uddannelse tilrettelagt på deltid og muligheder inden for efter- og videreuddannelsessystemet.
Læs ministeriets eget faktaark om begrænsningerne af dobbeltuddannelser via www.kortlink.dk/ph8z
Praksiserfaring en styrke
En af dem, som har taget springet og er gået i gang med en ny uddannelse, er den tidligere socialpædagog Peder Lisberg. Han blev pædagog i 2003 og har gennem en årrække arbejdet med anbragte børn. I dag er han ved at afslutte socialrådgiveruddannelsen.
– Jeg betragter det sådan set som en videreuddannelse eller videreudvikling af det, jeg beskæftigede mig med som socialpædagog. Jeg ville gerne bringe min faglighed i spil på et andet niveau i processen. Jeg ville gerne have større indflydelse over for de udsatte børn og unge og om bag ved, hvad der ligger til grund for en anbringelse, siger han.
Peder Lisberg arbejder allerede nu på socialrådgiverområdet i et studiejob, hvor han beskæftiger sig med samme målgruppe som tidligere og arbejder på at forebygge, at de unge kommer ud på et skråplan. Selv er han ikke i tvivl om, at hans baggrund som socialpædagog gør en forskel.
– Jeg oplever, at der bliver lyttet til mig, og at jeg har nogle kompetencer, som kan bruges. I kraft af min pædagoguddannelse og min erfaring fra faget har jeg en stor bevidsthed om de børn, det handler om. Om deres psykologiske udviklingstrin og de problematikker, de har. Jeg har også et grundigt kendskab til de indsatser og metoder, der kan sættes i værk. Jeg ved, hvad jeg taler om ganske enkelt. Som myndighedsperson oplever jeg at have en naturlig autoritet, som jeg har med mig fra min pædagogiske baggrund. Jeg har eksempelvis en forståelse for forældrene til børnene og er helt tryg ved at tage også de svære samtaler med dem. Det giver mig en sikkerhed i rollen, at jeg har det faglige fundament – og også den livserfaring, jeg har, siger Peder Lisberg.
For ham har det været afgørende, at muligheden for at uddanne sig til socialrådgiver var åben.
– Hvis ikke den mulighed havde været der, så tror jeg, at jeg havde været i en anden branche i dag. I en helt anden type job, fortæller han.
Kritik af loven
Men trafikken går også den anden vej. Pædagoguddannelsen indtager tredjepladsen på listen over uddannelser, som folk dobbeltuddanner sig til. Det er typisk folkeskolelærere og professionsbachelorer i ernæring og sundhed og professionsbachelorer i tekstildesign, -håndværk og formidling, som søger ind på pædagoguddannelsen.
I alt var der 102 personer, som i 2014 uddannede sig til pædagog med en anden uddannelse i bagagen. Pædagoguddannelsen er kun overgået af læreruddannelsen og jurastudiet i popularitet, når det kommer til at tage en ny uddannelse på samme niveau.
At denne mulighed nu er forsvundet, ærgrer Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne:
– I et langt arbejdsliv kan man have behov for at skifte kurs, så de nye begrænsninger går ud over den enkelte, som gerne vil søge nye veje. Samtidig risikerer vi også at gå glip af nogle kvalificerede ressourcer, for ofte søger folk til et beslægtet fagområde, hvor de kompetencer, man har fra sin første uddannelse, i høj grad stadig er i spil. At have erfaring på bagen og en anden uddannelsesbaggrund i bagagen er et stort aktiv i det socialpædagogiske fag, siger hun.