Lederne trives trods udfordringer
Alt i alt går det godt med det psykiske arbejdsmiljø hos Socialpædagogernes ledere. De trives i deres job og er motiverede af den opgave, der er ansat til at løse, viser interviewundersøgelse blandt lederne.
”Som ledere skal vi hele tiden huske at holde fokus på fagligheden og ikke bare økonomien. Det er let at glemme kerneopgaven til fordel for budgetter – men det er jo børnene, det handler om.”
Sådan siger en leder i en kortlægning af ledernes psykiske arbejdsmiljø, som forbundet er i gang med. Kerneopgaven er en stor motivationsfaktor for lederne i deres arbejde. Som en siger: ”Jeg synes mit arbejde er sjovt, når jeg får sparret med de ansatte og kan se og mærke, at de rykker sig og lærer noget. Det der virkelig betyder noget for mig er, når det jeg laver er meningsfuldt, og jeg er med til at gøre en forskel.”
Lederne motiveres også af at være med til at kunne få indflydelse på og være med til at udvikle feltet, gøre en forskel og sætte sit præg på systemet.
For tunge dokumentationskrav
Der er naturligvis også ting, der kan gøres bedre. Lederne oplever det generelt som frustrerende, at de administrative opgaver lægger beslag på så stor en del af tiden, at der bliver mindre tid til kerneopgaven. Blandt andet pga for mange bureaukratiske systemer og unødvendig dokumentation.
”Jeg sidder og bruger meget tid på ligegyldige dokumentationsopgaver, hvor jeg føler, at det er kontrol for kontrollens skyld. Samtidig er det tid, jeg kunne have brugt langt bedre og mere konstruktivt”, siger en leder.
Et meget konkret eksempel på, hvad der opleves som unødvendig dokumentation lyder: ”Vi skal dokumentere hver pille, vi giver, 6 gange: Vi bestiller den – vi modtager den – vi opbevarer den – vi giver den osv. Jeg tænker, at der er nogle af leddene, vi måske kunne afskaffe.”
Tillidsfulde relationer til medarbejderne
Relationen til medarbejderne fungerer generelt godt. Flere nævner, at de er meget optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere, og at de hellere vil være ”på gulvet” og løfte i flok end fanget bag skrivebordet. Særligt samarbejdet med TR fungerer for de fleste godt og konstruktivt.
Til gengæld er konflikter i medarbejdergruppen noget af det, der opleves belastende for lederne, ligesom hårde personalesager kan trække tænder ud. ”Hvis fx en medarbejder ikke udfører sit arbejde ordentligt, og jeg irettesætter den ansatte, så oplever jeg tit, at de melder sig langtidssyge med stress, hvor det i virkeligheden handler om noget helt andet. Når fagforeningen kommer ind over, så skal man jo bruge de termer, som de bringer til bordet; der kan jeg ikke sige, at jeg ikke tror på, at personen er syg af stress. Det er noget, som påvirker mig, og som jeg bliver frustreret over.”
Forvaltningen er langt væk
Når det gælder relationen til forvaltningen, er der kritik at spore. Nogle oplever, at forvaltningen ikke har indsigt i det faglige område og derfor træffer beslutninger ud fra andre rationaler eller uden at have sans for kompleksiteten i praksis. En leder forklarer:
Jeg oplever ikke, at forvaltningen er bevidst om, at det er mennesker, vi arbejder med. De mennesker, vi arbejder med og behandler, har meget varierende krav og skal tilses af varierende faggrupper. Men den måde vi er struktureret på og måden vi modtager vores midler, vidner om, at man forsøger at finde en løsning der passer til alle problemer. Der er ikke syn for vores særlige behov, vi skal bare finde en måde at passe ind i modellen.
En anden leder kommer ind på, at der er for langt mellem den virkelighed, som beslutningstagerne sidder i og den praktiske hverdag: ”Man benytter statistiske, evidensbaserede metoder, hvilket kan være fint – men der er ikke nogen, som er ude og tale med borgerne, og opleve den virkelighed, vi arbejder i. Nogle gange kan det lyde så let når man taler fra et teoretisk niveau, men jeg mangler, at man anerkender virkelighedens kompleksitet.”
Gode til at balancere arbejds- og privatliv
Noget af det som til gengæld fungerer rigtig godt er ledernes balance mellem arbejde og privatliv. Selv om arbejdsugen kan blive lang og lederjobbet kræver fleksibilitet trives lederne. Det er de færreste, som giver udtryk for, at det er en belastning at være tilgængelig eller at arbejdet tager for meget tid fra privatlivet. Til gengæld er der ingen af de deltagende, der har mindre børn og det vurderes ligefrem uforeneligt med lederjobbet, siger en: ”Jeg kan kun have min lederfunktion, fordi børnene er så gamle som de er. Man kan ikke være leder, når man har mindre børn”.
Koldt på toppen
En del af lederne giver udtryk for, at der kan være koldt på toppen, og det er langt fra alle, der oplever at få den støtte og sparring fra deres ledelse, som de kunne ønske sig: ”Jeg ville gerne modtage mere sparring fra forvaltningen. Jeg modtager min sparring blandt mine mellemledere.”
Anerkendelse skal ofte findes i mere indirekte former: ”Jeg føler jeg bliver anerkendt, når jeg afleverer noget til forvaltningen, som jeg kan se, de bruger. Jeg tænker også, jeg bliver anerkendt indirekte ved, at min chef ikke blander sig i driften herude. Det er jo en tillidserklæring.”
Om undersøgelsen
Kortlægningen er baseret på kvalitative interviews med 12 socialpædagogiske ledere. Resultaterne danner baggrund for en bredere spørgeskemaundersøgelse, som sendes ud til målgruppen i den kommende tid. Til sammen udgør de to dele en samlet kortlægning af ledernes psykiske arbejdsmiljø.