Socialpædagoger kan få en nøglerolle
Pædagogiske kompetencer kan være med til at give demente et bedre liv – for socialpædagoger ser hele mennesket og ikke bare sygdommen. Derfor vil fremtiden bringe flere socialpædagoger i spil i en tværfaglig demensindsats, vurderer flere centrale aktører
Når socialpædagog Britta Seifert møder i aktivitetscentret på plejecentret Esehuset i Esbjerg, er hendes vigtigste opgave at sørge for meningsfuld beskæftigelse til centrets demente og psykisk syge borgere. Det gør hun med dans, sang og musik – for det er det, der giver beboerne gnist i øjnene.
– Der bliver ofte talt om den fysiske pleje – den sygdomsorienterede del inden for demente, ældre og psykisk syge. Men den psykiske del synes jeg er mindst lige så vigtig. Og mit arbejde er med til at give demente livsglæde og livskvalitet, fortæller Britta Seifert.
Hun en af de foreløbig omkring 400 socialpædagoger, som arbejder inden for ældre- og demensområdet – et felt, der traditionelt er baseret på en sygdoms- og sundhedsfaglig tilgang. Men samtidig et område, der i stigende grad kalder på tværfaglighed og herunder pædagogiske kompetencer. Det vurderer uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens, Karen Tannebæk.
– Demens er rigtig mange sygdomme, der har forskellige forløb – og mennesker med demens har i høj grad brug for indsatser på tværs af fagligheder. Vi kan ikke nøjes med at have fokus på det sygdomsmæssige og plejefaglige, for flere andre faktorer har også indflydelse på demensforløbet. Og det er bl.a. her, pædagogiske kompetencer kan bidrage til arbejdet med relationer og det sociale liv for mennesker, der rammes af demens. Så der ligger en stor udfordring i at få flere forskellige faggrupper på banen, siger hun.
Behov for personcentreret tilgang
I Danmark lever op mod 85.000 mennesker med en demenssygdom, og hvert år kommer der ca. 8.000 nye tilfælde af demens. Frem mod 2040 forventes antallet af mennesker med demens at stige til næsten det dobbelte.
Demens er med andre ord en folkesygdom i voldsom vækst – og det stiller ifølge Karen Tannebæk i stigende grad krav til en målrettet tværfaglig indsats skræddersyet den enkelte borgers behov.
Derfor har et begreb som hverdagsrehabilitering de seneste år vundet indpas inden for demensområdet.
– Med hverdagsrehabilitering oplever vi et paradigmeskifte fra, ‘vi gør det for borgeren’ til, ‘vi gør det med borgeren’. Her er der fokus på inddragelse af den person, der har demens. Der er fokus på ressourcerne – og det hele bæres af en koordineret indsats, hvor flere fagligheder spiller ind med det, de hver især er gode til, fortæller Karen Tannebæk.
Og i en tværfaglig, koordineret indsats kan socialpædagoger spille en væsentlig rolle, vurderer Anja Bihl-Nielsen, seniorkonsulent i Ældresagen.
– Vi synes helt klart, at der er behov for pædagogiske kompetencer på demensområdet – kompetencer til at opbygge en tillidsfuld relation til mennesket med demens, til at fokusere på ressourcerne og til at tage afsæt i de ofte begrænsede udtryksformer, mennesker med demens har til rådighed, siger Anja Bihl-Nielsen, som også oplever, at der i disse år sker et paradigmeskifte inden for demensindsatsen.
– Vi er gået fra et meget sundhedsfagligt paradigme til at anlægge en mere personcentreret tilgang, hvor man har fokus på borgerens ressourcer. Og her har det stor værdi, at fx socialpædagoger sammen med den demensramte sætter nogle mål for, hvordan man opnår mest mulig livskvalitet på trods af sygdommen.
Fakta om demens
- Demens er betegnelsen for en række symptomer på svækkelse af hjernens intellektuelle funktioner med svigtende hukommelse og koncentrationsevne, svækket orientering og sproglige forstyrrelser – ofte ledsaget af ændringer i personlighed og adfærd.
- Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.
- Kun ca. halvdelen af demensramte får stillet en egentlig diagnose.
- Omkring 85.000 danskere har diagnosen demens, heraf er knap 3.000 under 65 år.
- Demens, inklusive Alzheimers sygdom, er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.
- Demens er en af de hastigst voksende folkesygdomme. I 2040 forventes antallet af demente at være op mod 140.000.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.
Faggrupper skal forstå hinanden bedre
Men en ting er, at man på ældreområdet godt kan se ideen i at lade flere fagligheder byde ind, når det handler om at sikre mennesker med demens en tidlig og målrettet indsats. Noget andet er at få det til at spille i hverdagen – og her er der helt grundlæggende brug for, at de forskellige faggrupper bliver bedre til at forstå hinanden.
Det vurderer Kjeld Høgsbro, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
– Det er rigtig godt, når forskellige faggrupper går sammen om en tværfaglig indsats over for demente, men det stiller krav til, at disse faggrupper forstår og accepterer hinandens tilgang. I en helt almindelig hverdagssituation – som fx at skifte en borgers ble – tænker socialpædagogen måske, at man kan vente lidt for at undgå uadreagerende adfærd og en optrapning af konflikten, mens sundhedspersonalet synes, at det er uansvarligt at vente, fordi der så er en øget risiko for blærebetændelse, forklarer Kjeld Høgsbro.
Han udgav i 2015 bogen ‘Demensproblematikken – en institutionel etnografi af en livsverden og en professionel indsats’, som er skrevet på baggrund af en undersøgelse af to socialpsykiatriske boenheder for mennesker med demens. Og han ser et behov for, at man inden for demensområdet formår at finde balancen mellem de forskellige fagligheder – mellem den behandlingsorienterede og den læringsorienterede tilgang.
– For at vende tilbage til situationen omkring bleskift så handler det om at lytte til begge fagligheder. For hvor pædagogen måske overser, at borgeren er plaget af smerter, har betændelse eller feber, så kan sygepasseren omvendt overse, at det på grund af borgerens psykiske tilstand måske ikke lige er sagen at tvinge vedkommende i bad nu og her, og at man måske skal organisere det på en anden måde, fordi borgeren har det svært med berøring og nærhed, siger Kjeld Høgsbro.
Pædagoger koster mere
Et af de plejehjem, hvor man prioriterer at have flere fagligheder i spil, er Hemmet plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er to af medarbejderne pædagoger – og de gør med deres værktøjer og metoder ofte tingene på en anden måde end deres sundhedsfaglige kolleger.
– De er fx rigtig gode til at få sat struktur på dementes hverdag ud fra, hvad der passer til den enkelte person. Og modsat os, som er sundhedsfagligt uddannede og ofte fokuserer på pleje og hygiejne, tænker pædagogerne nok mere på hele mennesket. Så selvom arbejdsopgaverne er de samme, gør pædagogerne tingene på en anden måde, fortæller enhedsleder på Hemmet, Mette Nørgaard, inden hun kommer med et eksempel.
– Vi har fx en borger, som vandrer rigtig meget rundt og ikke rigtig kan finde ro. Det observerede en af vores pædagoger, og hun valgte at imødekomme borgerens behov ved at lave en lille ø til ham – en særlig stol og et bord ved havevinduet, hvor han kunne finde ro og have en base. Det er den slags små ting, pædagogerne har øje for, og det er jo med til at løfte beboernes livskvalitet.
Men på trods af, at de pædagogiske kompetencer giver god mening i hverdagen, så er Mette Nørgaard som leder også realistisk omkring udfordringerne ved at ansætte fx socialpædagoger.
– De er en del dyrere, og jeg bliver også nødt til at forholde mig til, at jeg reelt kan få flere medarbejdere i hverdagen, hvis jeg i stedet ansætter social- og sundhedspersonale. Det synes jeg er ærgerligt, men det er jo virkeligheden, når man står med behovet for flere timer og flere hænder.
Alle kompetencer skal i spil
Men på ældre- og demensområdet er det vigtigt at tænke på kvalitet – og ikke kun kroner og øre, lyder det fra Lisbeth Thyrrestrup, som er leder af Videncenter for Demens hos Aalborg Kommune og selv har en fortid som plejehjemsleder.
– Hvis jeg skulle starte et nyt plejecenter op, ville jeg tænke bredt fra start og sikre, at der kom flere fagligheder i spil. For det er, når vi sætter tværfagligt ind, at vi lykkes, siger hun og tilføjer, at en tværfaglig indsats, hvor de forskellige faggrupper får lov til at gøre det, de er bedst til, kan påvirke mange ting.
– Det giver en fantastisk synergi, hvis vi formår at arbejde på tværs. Og det interessante kommer jo, når vi for alvor bliver i stand til at måle effekten på andre faktorer som fx antallet af magtanvendelser, forbruget af antipsykotisk medicin, omfanget af arbejdsskader og fravær samt trivsel for både medarbejdere og borgere. Jeg ved godt, at det er et langt sejt træk at inddrage flere fagligheder, men vi skal have alle kompetencer i spil – så sker der noget, siger hun.
Man stiller jo ikke med 11 målmænd
Ønsket om at sætte alle kompetencer i spil er da også udgangspunktet i Aalborg Kommune i disse år, hvor der er en politisk målsætning om at få alle kommunens pleje- og ældrecentre til i højere grad at arbejde ud fra et helhedssyn på borgerne. Det skal med andre ord ikke kun handle om sygdom og sundhed – men også om den livssituation, mennesker med fx demens befinder sig i.
– Hele plejehjemsområdet har ændret sig, så vi i dag skal håndtere mange andre problematikker end somatiske sygdomme og alderdom. Det kan være psykisk sygdom, ensomhed og social isolation – og her nytter det jo ikke noget kun at kunne skifte forbinding på et sår. Man skal også være i stand til at motivere borgeren og arbejde med den mentale sundhed, siger rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, Thomas Krarup (K).
Og selvom det kommer til at tage tid, så bør man omfavne principperne om tværfaglighed, lyder det fra rådmanden.
– Vi har et helt nyt demensplejehjem på vej, og der er der ingen tvivl om, at der også skal ansættes pædagoger. For de kan altså noget med at motivere og aktivere borgerne til at blive herre i eget liv – og i det hele taget arbejde med borgerens adfærd med afsæt i den enkeltes livssituation, siger Thomas Krarup, som ser frem til at sætte alle metoder, teknikker og fagligheder i spil i indsatsen over for demente.
– Man tager fejl, hvis man stiller et fodboldhold med 11 målmænd, bare fordi de er billigst eller bedst til én ting. Man skal til enhver tid stille det rigtige hold med de bedste kvalifikationer på alle pladser – og på ældreområdet betyder det, at man skal tænke meget mere i flere fagligheder og kompetencer.