icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Børn og unge

Gode råd fra anbragte børn

Hvad skal der til, for at flere anbragte børn kan få en ungdomsuddannelse? 30 børn rådgav Socialpædagogernes formand på Egmont Fondens Børnetopmøde

Lyt til de unge. Hav forståelse for, hvornår de unge har det svært. Sådan lyder et af de råd som Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, fik med sig, da han i april var til børnetopmøde hos Egmont Fonden.

Her gav 30 børn fra plejefamilier og opholdssteder råd til de voksne, der er omkring dem om det, der i deres øjne skal til, for at flere anbragte børn og unge får en ungdomsuddannelse.

– Det var de sejeste drenge og piger. De har drømme, de har ønsker og de vil lyttes til, sagde Benny Andersen bagefter.

Sammen med Børnerådets formand, Per Larsen, modtog han de unges råd, der bl.a. handlede om, hvad der skaber en god skoledag, hvad lærerne kan gøre – og hvad der skaber en god overgang til ungdomsuddannelsen.

Udenfor skolen

Når det gælder det, der skal til for at få en god skoledag, stod det klart, at rammerne ikke kun skal sættes i skolen – men også i plejefamilien eller på opholdsstedet.

Få sovet godt, få en rolig start på dagen, vær engageret og mød op i godt humør, lød børnene og de unges råd.

I forhold til selve undervisningen og lærernes indsats efterspurgte de anbragte børn mere humor, mere frihed og mere fysisk aktivitet i dagligdagen.

De unge gav også råd om, hvad der skal til i overgangsfasen til en ungdomsuddannelse – dér, hvor man fx skal forklare nye klassekammerater, hvorfor man ikke bor hos mor og far:

Vær ligeglad med, hvad andre siger. Tro på dig selv. Følg din drøm og vær ikke bange for at fejle og få læreren til at tage den svære snak med klassen og bryde tabuer.

Relaterede artikler