icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
12_tidligindsatsB.jpg
Tidlig indsats

Ny indgang og ny tilgang til udsatte

I Fredericia har to socialpædagoger fået base i et hus på havnen, hvor udsatte borgere kan komme ind fra gaden og få hjælp gennem en tidlig indsats, der tager afsæt i borgernes egne ønsker og drømme

’Velkommen. Tag en kop kaffe. Du er gået rigtigt’. Sådan bliver besøgende mødt, når de træder indenfor i et lille, hyggeligt hus på havnen i Fredericia. Den håndskrevne velkomsthilsen er forsynet med en smiley, der slår en venlig tone an, og i det tilstødende lokale kan man synke behageligt ned i en sofa.

Stedet hedder Din Indgang og er kommunens nye tilbud til borgerne med psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Nu skal de ikke længere have en aftale med myndighedsafdelingen i Voksenservice, hvor der ofte er lang ventetid, men kan komme ind direkte fra gaden, få en snak om deres problemer, blive guidet videre i systemet eller få tilbud om et skræddersyet støtteforløb i huset. 

Din Indgang slog døren op i september sidste år, og socialpædagogerne Else Vinther Pannerup og Mette Wulff Jakobsen har fra starten været en del af det hold, der tager imod på havnen. Her er der stort rykind. Siden åbningen har der inklusive telefoniske henvendelser været kontakt til 800 borgere.

– Det fortæller mig, at det er stort behov for en åben dør, som man kan gå ind ad uden først at skulle visiteres til hjælp, siger Else Vinther Pannerup.

De øvrige medarbejdere er en leder, to socialrådgivere og en sosu-assistent, der snart også er uddannet socialrådgiver. Derudover er to opsøgende gadeplansmedarbejdere tilknyttet stedet og en borger, der kender det kommunale system indefra, er ansat i et skånejob. Hun er med til at sikre, at brugervinklen kommer ind over alt, hvad der sker i huset.

Tag det i opløbet

Med huset på havnen har Fredericia Kommune ikke bare nytænkt de fysiske rammer, men også omorganiseret indsatsen og ændret tilgangen til de udsatte borgere. De borgere, der allerede er visiteret til traditionel voksenstøtte, beholder den. Men som udgangspunkt skal alle andre nu igennem en kontakt eller et forløb i Din Indgang, før myndighedsafdelingen tager stilling til behovet for støtte.

– Voksenstøtten kræver en længere udredning og måske ender det med et afslag, fordi støtten kun gives, hvis borgerne har en vis grad af funktionsnedsættelse. I dag kan de komme ind her med mindre udfordringer og alligevel få hjælp, og med en tidlig, forebyggende indsats er det målet at kunne tage nogle ting i opløbet, siger Mette Wulff Jakobsen.

Else Vinther Pannerup supplerer:

– I Din Indgang går vi ind før den normale lovgivningsindsats træder i kraft, og tanken er, at borgerne så bagefter vil få mindre behov for støtte eller måske helt kan undvære den.  

Motivation en vigtig faktor

De borgere, der benytter Din Indgang, kan fx være mennesker, der har følelsesmæssige problemer som angst, stress eller manglende selvværd, og nogle er tilknyttet psykiatrien eller misbrugscenteret. Fælles for mange er, at de kan have svært ved at få sat struktur på hverdagen – komme op om morgen, passe et arbejde og få ordnet det praktiske i hjemmet. Derudover kan de fx have brug for hjælp til at søge bolig eller enkeltydelser – eller til at tyde og reagere på breve fra Jobcenteret og andre offentlige instanser.

– Når de er budt velkommen, tager vi en snak, og ud fra den kan vi relativt hurtigt vurdere, om det er en ad hoc-opgave, der kan klares med det samme, om de skal sendes et andet sted hen eller om vi skal have dem ind til en guide-samtale, fortæller Else Vinther Pannerup.

Ved guide-samtalerne deltager altid både en socialpædagog og en socialrådgiver, der samtidig bliver faste kontaktpersoner for borgeren i det videre forløb, hvor indsatsen løbende kan justeres.

– Det giver en god dynamik, at vi har forskellige faglige briller på og kan komme hele vejen rundt om borgerens livssituation, siger Mette Wulff Jakobsen. 

Under guide-samtalerne beskriver borgerne mere detaljeret, hvorfor de har søgt hjælp, og det forløb, de får tilbudt, er baseret på deres egne ønsker og drømme.

– Motivation er en vigtig faktor. Vi tager derfor udgangspunkt i det, de gerne selv vil forandre i deres liv, og ud fra det sammensætter vi et forløb og et mål for, hvad de skal arbejde hen imod og helst opnå undervejs, siger Else Vinther Pannerup.

Forløbene i Din Indgang kan vare op til 20 uger, men der bliver ikke altid sat tidsgrænse på fra start. I forløbene er der både mulighed for individuel coaching og for at deltage i samtalegrupper med andre borgere, som slås med lignende problemstillinger.

Derudover kan medarbejderne fx tilbyde at arrangere netværksmøder, der samler pårørende og repræsentanter for de instanser, som er inde over borgerens liv.

Undervejs er der også mulighed for at få hjælp i forhold til økonomi, boligsøgning og kontakt til fx jobcenter, og i den bløde ende af skalaen er der bl.a. tilbud om Nada-akupunktur, som kan give mere ro og balance.

Ikke alene

Din Indgang åbner kl. 10, og i dag dukker tre kvinder og tre mænd op for at være med i en samtalegruppe, som Else Vinther Pannerup og sosu-assistent Rikke Davidsen sammen står for. 

Her handler det om håndtering af følelser og styrkelse af selvværdet. På et skema angiver deltagerne til en start, hvordan de siden sidst har haft det på forskellige områder af deres liv – personligt, i forhold til familie og venner, socialt og mere generelt. Dernæst får de udleveret en liste med forskellige menneskelige egenskaber og træk. På listen skal de krydse af, hvilke af dem, de forbinder med sig selv – og straks lyder det muntert fra en af deltagerne: 

– Er der nogensinde blevet sat kryds ved normal?

Hvad svaret er på det spørgsmål, bliver aldrig helt klart. Men Else Vinther Pannerup fortæller, at borgerne ofte har stort udbytte af samtalegrupperne, bl.a. fordi de opdager, at de ikke er alene om at have de sådan, som de har det. 

– Hvis de er angste eller måske hører stemmer, kan det være en stor lettelse at finde ud af, at andre oplever det samme. Det kan også være, at den mand, de måske har set nede i gågaden og opfattet som ‘helt normal’, nu pludselig sidder ved siden af dem i gruppen, siger Else Vinther Pannerup.

Grupperne har løbende optag, og Mette Wulff Jakobsen peger på, at der kan sidde borgere, som er nået længere i processen med at tackle deres udfordringer end andre. De giver deres erfaringer videre og er på den måde med til at skabe håb hos resten af gruppen.

– Ofte bliver der lyttet mere, når det er deltagerne i gruppen, der siger noget, og selvom vi som medarbejdere sætter fokus på nogle emner, er det ikke vores men deres dagsorden, det handler om, fortæller hun. 

Begge socialpædagoger oplever, at borgerne er glade for den hjemlige atmosfære i Din Indgang og for tonen, der er mere uformel end normalt i kommunalt regi.

– Her bemærker vi fx, hvis de har fået nye sko eller været til frisør, og det betyder, at de føler sig set og bedre tilpas, siger Mette Wulff Jakobsen.

Else Vinther Pannerup fortæller, at stedet flere gange har fået opringninger fra personale fra psykiatriske afdelinger om borgere, som de ikke mente ville være i stand til at møde op i Din Indgang.

– Men vi tager en snak med borgerne i telefonen og fortæller, at tingene her foregår stille og roligt over en kop kaffe. Så bliver de trygge ved os og kommer alligevel. Nogle er så angste, at de ikke bryder sig om at være herinde, men så tilpasser vi os dem og går en tur på havnen, siger hun.

 Borgerne vokser

Før jobbet i Din Indgang var Else Vinther Pannerup § 85-hjemmevejleder, og i hendes optik er der stor forskel på, hvordan hun tidligere arbejdede, og hvordan hun arbejder nu.

– Som hjemmevejleder sagde jeg også, at jeg tog udgangspunkt i borgernes egne ønsker og drømme. Men det var på et andet plan. Her kommer folk til os, mens man som hjemmevejleder tager ud til borgeren og er bestilt til en opgave, som fx kan være støtte til få styr på hjemmet og sætte struktur på hverdagen. Ofte var det de praktiske ting, der var fokus på, og jeg kom ikke ud og spurgte den enkelte, hvad det egentlig var, han eller hun drømte om eller gerne ville. Her kommer vi helt ned og får fat i den lille gnist i maven, og kan vi på den måde få borgeren til at vokse, vil det med at vaske tøj og tage opvasken måske komme helt af sig selv, siger hun.

Mette Wulff Jakobsen var før ansat på et botilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede med lidt større udfordringer. Men i forhold til målgruppen i det nuværende job er hun begejstret for arbejdsformen.   

– For mig giver det utrolig stor værdi at arbejde på den her måde som pædagog. Vi oplever, at borgerne vokser, udvikler sig og gerne selv vil tage ansvar, og det er fedt at se alle deres ressourcer, styrker og gode sider komme i spil. Som socialpædagoger kan vi bidrage med forskellige redskaber og idéer, og borgerne kan så gribe de bolde, der passer dem. Vi er den hånd, der kan hjælpe dem med at bære den tunge rygsæk et stykke tid – men de skal selv ville forandringen, siger hun.  

Oprydning i livet

En af succeshistorierne på stedet handler om en PTSD-ramt krigsveteran, der dukkede op i selskab med udskrivningsfolk fra det fængsel, han netop var løsladt fra. Veteranen havde det meget dårligt, kom fra en anden by og skulle i Fredericia bygge et nyt liv op fra grunden.

– Han fik hjælp til at søge lejlighed, startede i gruppeforløb og voksede simpelthen så hurtigt, at han efter ikke ret mange uger kom i job og blev forlovet og flyttede sammen med kæresten, fortæller Else Vinther Pannerup.

I Din Indgang har socialpædagogerne og de andre medarbejdere flere gange oplevet, hvor vigtigt det er ikke at tage afsæt i deres egne eller ‘systemets’ forestillinger om, hvad borgerne har brug for. For hjemløse er det fx ikke nødvendigvis altid en bolig, der står øverst på ønskelisten. Det illustrerer Else Vinther Pannerup med en historie om borger, som forsvandt efter nogle få coach-samtaler. Han var væk i næsten et halvt år, og det fik hende til at tænke, at han nok var faldet ned i et stort, sort hul. Men for nylig dukkede han pludselig op igen og fortalte, at han havde brugt den mellemliggende tid til at rydde op i sit liv.

– Han var hjemløs, men nu var han glad, fortalte han. Selvfølgelig vil han gerne have et sted at bo igen, men der var altså nogle ting, han først skulle rydde op i, siger hun.

En anden hjemløs, der sælger Hus Forbi, er nu i gruppeforløb, begynder på en uddannelse og er i gang med at søge lejlighed.

Et eksempel på en borger, der har fået akut hjælp i Din Indgang, er en førtidspensionist, der havde fået at vide, at han ville dø inden for få uger, hvis ikke han fik et kunstigt hjerte. Han var indstillet til operation på Rigshospitalet, men først skulle munden ryddes for de meget dårlige tænder, da der ellers var risiko for infektion. Manden troede, at han selv skulle betale for at få tænderne trukket ud, og det havde han ikke økonomi til. Efter flere opkald til tandlæger og til sidst Rigshospitalet blev det opklaret, at man ville rydde munden her. Det havde førtidspensionisten fået at vide, men ikke hørt i sin choktilstand.

– Så efter en time gik han lykkelig ud af døren, fortæller Else Vinther Pannerup.

 Reducerer omkostninger

Det nye koncept i Fredericia Kommune er udviklet med input fra både borgere, medarbejdere og politikere, der har givet bud på, hvordan det specialiserede socialområde kunne gentænkes, og initiativet har vakt interesse hos både Socialstyrelsen og i KL. 

Da Socialpædagogen besøgte stedet, var omkring 70 Fredericia-borgere i forløb i Din Indgang. Af dem skønnedes kun seks at få brug for støtte efterfølgende, og med det nye koncept regner kommunen med at kunne reducere omkostningerne med 35 pct.

De to socialpædagoger lægger vægt på, at der skal være balance mellem en tidlig indsats og den rette indsats. Men de oplever ikke, at økonomiske hensyn vejer tungere end hensynet til borgere, der har behov for længerevarende og mere massiv støtte.

Nogle af disse borgere er kendt af systemet, inden de fylder 18 år, og i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der er brug for bostøtte, går myndigheden ind i sagen med det samme, fortæller Else Vinther Pannerup.

– Der kan også komme borgere her, hvor vi efter nogle få samtaler vurderer, at de ikke kan profitere af tilbuddet, fx fordi de ikke kognitivt er i stand til at omsætte det. De sager bliver overdraget til myndighedsafdelingen på et møde i huset, hvor borgeren er med. Vedkommende bliver så udredt og visiteret til den støtte, der er relevant, og vi kan støtte op om borgeren, mens udredningen foregår, siger hun.

Lettede borgere

Else Vinther Pannerup oplever, at mange borgere er lettede, når de opdager, at de ikke behøver at gøre sig ‘fortjent’ til § 85-støtte, før de kan få hjælp.

– Min erfaring er, at de fleste borgere gerne vil så meget som muligt selv, og det er de færreste, der ønsker at få trukket en paragraf ned over hovedet, hvis det ikke er nødvendigt, siger hun.

De to socialpædagoger understreger samtidig, at ingen bliver frataget retten til at søge støtte, selvom de er i gang med et forløb i Din Indgang.

– Vi er hele tiden i dialog med borgerne, og i øjeblikket har vi fx kvinde, der ofte ytrer ønske om at søge støtte, selvom vi vurderer anderledes. Det er så det hun gør, og efterfølgende bliver der lavet en regulær udredning, siger Mette Wulff Jakobsen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede, Socialpædagogisk praksis