icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
GS_ok2018-2B.jpg
OK 2018

Aftenarbejde udhuler pensionen

Genetillæg for forskudt arbejde giver ikke pension, og dermed mister socialpædagoger på døgnområdet knap 6.000 kr. hvert år i pension. Uigennemskueligt og et ligelønsproblem, mener pensionskasse. Urimelige forhold, der straks bør rettes op på, mener ekspert

Mange socialpædagoger har forskudte arbejdstider, fordi en socialpædagogisk indsats groft sagt ikke kender klokken. Men arbejdets naturlige tilrettelæggelse udhuler samtidig socialpædagogers pension, fordi genetillæggene for de forskudte timer udløser 0 pct. i pension modsat resten af lønnen, som arbejdsgiveren indbetaler 14 pct. i pension af.

Så selvom der i overenskomsten sort på hvidt står 14 pct. i pension, så er den reelle pension for socialpædagoger ansat på døgnområdet faktisk kun lig med 12,05 pct. af lønnen. Det viser beregninger fra OAO, De Offentligt Ansattes Organisationer.

Hvis man sammenligner med fuld pension af genetillægget, betyder det omregnet til kroner og øre et årligt tab på 5.705 kr. hvert år indtil pensionsalderen for en 25-årig fuldtidsansat socialpædagog på døgnområdet. Det viser et regneeksempel, som Socialpædagogernes pensionskasse, PKA, har lavet for Socialpædagogen.

Pensionsgabet rammer også andre offentligt ansatte som fx sygeplejersker og sosu’er og er altså et problem, der især rammer ansatte i de såkaldte kvindefag som fx socialpædagoger, hvor cirka 75 pct. af de ansatte på døgnområdet er kvinder.

Sådan kom vi frem til 5.705 kr.

PKA har beregnet pensionstabet for en gennemsnitligt lønnet 25-årig socialpædagog ansat på døgnområdet. Beregningen er en fremskrivning af gældende lovgivning og vilkår og forudsætter en tilbagetrækningsalder på 69 år samt en gennemsnitlig forventet levetid på 90 år og 9 måneder, samt at personen er uden ægtefælle/samlever. Den samlede pension er inkl. pensionen fra PKA, ATP, folkepensionens grundbeløb samt folkepensionstillægget. Der er taget højde for modregning i folkepensionstillægget i forhold til gældende regler.

Uheldigt og ejendommeligt

Dermed vidner den manglende pension af ulempeydelserne også om en ligelønsproblematik, lyder det fra Britt Brandum, der er medlemschef i PKA.

– Det er en af årsagerne til, at kvinder generelt får lavere pension end mænd. Først får ansatte i kvindefag mindre i løn end i typiske mandefag og dermed mindre at optjene pension af, men dernæst får de også en lavere pension, fordi ikke al deres løn er pensionsgivende. Det er uheldigt, siger hun og tilføjer:

– Problemet er også, at det er usynligt, og de fleste socialpædagoger vil tro, at deres pension har et fornuftigt niveau med de 14 pct. Men den reelle pension på 12,05 pct. er lavere, end vi anbefaler. Det er uigennemskueligt.

Den reelt lavere pension er ekstra urimelig, fordi man ikke kan undgå det, mener arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

– Den ekstra urimelighed består i, at man jo ikke kan forestille sig døgninstitutioner, som ikke har de vagtordninger, som betyder, at socialpædagoger også arbejder aften og nat. Genetillægget er en del af den almindelige løn og ikke et særligt tillæg, man får en gang i mellem, så det er ejendommeligt, at den del af lønnen ikke er pensionsgivende, siger han og peger på, at løsningen kan findes ved overenskomstforhandlingerne.

Ligeløn på dagsordenen

Det er ikke kun på pensionen, at der er ligelønsproblematikker for de såkaldte kvindefag – altså fx socialpædagoger, der har en mellemlang videregående uddannelse, er offentligt ansatte og hvor der er en overvægt af kvinder.

Socialpædagogerne arbejder sammen med BUPL, Sundhedskartellet og Socialrådgiverne i det såkaldte 2020-samarbejde om at sætte ligeløn på den politiske dagsorden – også til OK 2018.

Målet er at mindske løngabet mellem kvindefag og mandefag og at få ligelønsloven revideret.

Et skridt ad gangen

Stod det til socialpædagogernes formand Benny Andersen, så bliver pension af ulempeydelser et oplagt et krav ved forhandlingerne – men han understreger dog, at det jo er medlemmerne og kredsene som udtager kravene.

– Nederst på lønsedlen står et tal, og det er jo din løn, og derfor er det også hele lønnen, der skal give pension. At arbejde på forskudte tider er jo vilkårene for socialpædagoger, siger han.

Det er dog nok utopisk, at man ved første forhandling rammer 14 pct. pension af tillæggene – men en ofte anvendt strategi ved overenskomstforhandlinger er at starte med et par procent og så langsomt udbygge ved forhandling efter forhandling, forklarer Benny Andersen.

– Det er en vigtig problemstilling at løse, for det afspejler jo også en ligelønsproblematik, slår han fast.

Formand for løn- og personaleudvalget i KL, Michael Ziegler, der repræsenterer arbejdsgiverne for mange socialpædagoger ansat på døgnområdet, afviser at kommentere på konkrete forslag, inden overenskomstforhandlingerne går i gang.

– Vi indleder overenskomstforhandlinger for de kommunalt ansatte til december, hvor både KL som arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationerne kan bringe deres krav og ønsker til forhandlingsbordet. Stilles der krav om en ændring på dette område, så tager vi stilling til det, når det foreligger. Indtil da har vi ingen kommentarer, skriver han i en mail til Socialpædagogen.

Socialpædagogerne udtager krav til overenskomstforhandlingerne i oktober. Klik og træk i tidslinjen nedenfor for at se hele forløbet omkring overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte socialpædagoger.

 


Hvad er det vigtigste i dit arbejdsliv? Send Socialpædagogerne et postkort med dine forslag til overenskomsten.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ligestilling, Forbund og a-kasse, Overenskomster og aftaler