icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
SK_Folkemoede_Medlemmer.PNG
Folkemøde

Hvis vi kunne bestemme...

Hvis du var politiker og kunne bestemme én ting, hvad skulle så være anderledes om et år? Det spørgsmål stillede Socialpædagogen til tre af de mange medlemmer, der deltog på årets Folkemøde på Bornholm

Lene Green Olsson, socialpædagog, familieplejer, 56 år

TAG BØRNENE MED PÅ RÅD

- Der skal meget mere fokus på overgange til voksenlivet. Og der skal i den grad fokus på, hvor vigtigt det er, at børn at børn og unge tages med på råd, når de fx er anbragte og skal flytte bosted. Jeg har selv to plejebørn, der snart skal have efterværn, så det kommer meget tæt på. Jeg var til en debat (på folkemødet, red.), hvor to unge mennesker satte så fint ord på, hvordan de var blevet flyttet rundt og overhovedet ikke taget med på råd. En pige fortalte, hvordan hun havde fået besked af sin sagsbehandler om, at nu skulle hun altså bo her og her, til hun var 23 år. Ingen havde spurgt hende til råds! Et af de unge mennesker kaldte på ’byggeplaner’ i stedet for handleplaner. Det synes jeg var en inspirerende tankegang, fordi det jo handler om at bygge noget op.

Bitten Sohn Thomsen, socialpædagog indenfor psykiatrien, 48 år

ET DRAB ER ALT FOR MEGET

- De fem drab, der har været på bosteder og forsorgshjem, er alt for meget. Ét enkelt drab er alt for meget! Det skal være sådan, at mennesker, der kommer psykiatrisk i nød, kan få en plads. Og det skal være sådan, at de bliver mødt med den rigtige faglighed, de rigtige ressourcer og det rigtige udgangspunkt i forhold til komme videre i livet. Vi er desværre rigtig langt fra det mål – men vi er på vej. Og jeg er glad for, at Socialpædagogerne har været meget i front på den dagsorden i forhold til at ytre sig og pege på, hvordan vi kan forebygge. Alene det, at der er lydhørhed på Christiansborg i forhold til at tage vores mærkesager. Det er et vigtigt skridt på vejen.

Ole Dam Olsson, familieplejer, 58 år

SÆT BARNETS TARV FØRST

- Hvis jeg kunne lave én ting om, så ville det være anbringelsesområdet. Det skal være kommunen, der bestemmer, om et barn skal anbringes eller ej, men pengene skal hentes et andet sted fra (end kommunekassen, red.). Problemet med den nuværende struktur er, at kommunerne finder på alle mulige ting for at slippe billigst. Jeg så hellere, at staten eller en uvildig instans betalte omkostningerne, så det ikke var overladt til den enkelte kommune at vurdere, hvad de har råd til, men at vurdere behov og sætte det først. Det skal ikke være sådan, at når vi når sommerferien, så er der ikke penge til at anbringe flere børn i det år.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbundsnyheder