icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
LTJ_plejefamilie_A.jpg
anbragte

Socialtilsynet lukkede 16 plejefamilier

Fysiske overgreb, skilsmisse, alkoholproblemer, sygdomme eller en manglende forståelse for plejebørnenes behov. Der er vidt forskellige grunde til, at Socialtilsynet greb ind og i alt lukkede 16 plejefamilier i 2016

Sidste år greb Socialtilsynet ind og lukkede 16 plejefamilier. Den hyppigste årsag er familieplejernes manglende kompetencer, men der er også et eksempel på fysiske overgreb og et andet med en plejeforælder med et alkoholmisbrug.

Det viser en aktindsigt som fagbladet Socialpædagogen har fået lavet for at gøre status over det nye socialtilsyn. 

– Det er grum læsning, men det bekræfter mig i, at det er godt, at vi har fået socialtilsynene, så der bliver holdt bedre øje med forholdene på anbringelsesstederne, siger Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.

– Nu mangler vi bare at få socialtilsynene udbredt til at omfatte alle hjem for anbragte børn. I dag er det kommunerne, der fører tilsyn med netværksplejefamilier og andre konkret godkendte plejefamilier – altså plejefamilier, der kun er godkendt til at tage sig af et, eller flere, bestemte børn, siger hun.

Sagerne om lukkede plejefamilier gør også indtryk på Sisse Bøgild, der er formand for Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TABUKA:

– I nogle tilfælde lyder det som om, at man har sendt et barn fra asken til ilden – eller i hvert fald fra asken til asken. Altså at barnet er blevet fjernet fra sine forældre for så at komme et sted hen, der er endnu værre eller lige så slemt. Og det kan jo på ingen måde være rigtigt. Så det er virkelig godt, at Socialtilsynet har opdaget det og handlet. Men Socialtilsynet burde føre tilsyn med alle plejefamilier – også de konkret godkendte.  

I nogle tilfælde lyder det som om, at man har sendt et barn fra asken til ilden – eller i hvert fald fra asken til asken. Altså at barnet er blevet fjernet fra sine forældre for så at komme et sted hen, der er endnu værre eller lige så slemt

Sisse Bøgild, TABUKA

Store forskelle

Aktindsigten omfatter 2016, der var det første år, hvor Socialtilsynet var helt oppe at køre på fuldt blus efter den toårige indkøringsperiode, hvor hovedfokus var på en regodkendelse af alle tilbud og plejefamilier (læs mere i faktaboksen).

De 16 lukkede plejefamilier skal ses i sammenhæng med, at socialtilsynene fører tilsyn med mere end 6.000 plejefamilier.

– Og langt de fleste familieplejere gør heldigvis en rigtig god indsats, siger Verne Pedersen. 

Der er stor forskel på alvoren i de sager, hvor Socialtilsynet har grebet ind og lukket en plejefamilie eller, som det formelt hedder: Hvor Socialtilsynet har trukket godkendelsen tilbage. I den ene ende af skalaen er der en enkelt lukning, som bunder i manglende indsendelse af grundkursusbeviset og andre papirer, og her har plejefamilien ikke haft børn boende, da den blev lukket. I den anden ende af skalaen er der sager, som får det til at løbe koldt ned af ryggen på Verne Pedersen.

Eksempelvis er en plejefamilie blevet lukket, efter at plejefaren udviklede psykisk sygdom, så han i en psykologudtalelse beskrives som ‘bestemt ikke velfungerende. Han er ekstremt stress-bar og sensitiv. Og bliver ved modgang, manglende kontakt eller misforståelser dybt frustreret og angst’.

Et andet eksempel er en plejefamilie, der blev lukket, da det kom frem, at der var et alkoholmisbrug i plejefamilien. Her blev plejeforælderen, der havde plejebarnet med i bilen, stoppet for spritkørsel med en promille på 2,0 og fik øjeblikkeligt frakendt kørekortet – og han erkendte efterfølgende, at han havde udviklet et behandlingskrævende misbrug.

Efter en helhedsvurdering besluttede Socialtilsynet, at plejebørnene i familien skulle flytte.

– Det gør ondt at høre om børn, der formentlig først har oplevet et svigt i deres biologiske familie, og som bagefter også oplever det i deres plejefamilie, siger Verne Pedersen.

Derfor lukkede Socialtilsynet plejefamilierne

I 2016 lukkede Socialtilsynet i alt 16 plejefamilier – eller, som det korrekt hedder: De trak godkendelsen tilbage.

Her følger nogle af de årsagssammenhænge, der fremgår af Socialpædagogens aktindsigt – i nogle tilfælde var der flere forskellige årsager og nogle årsager er indirekte eller medvirkende. Fx er skilsmisse ikke i sig selv en begrundelse for at trække godkendelsen tilbage, men skilsmissen kan medføre, at de nødvendige kompetencer ikke længere er til stede i plejefamilien.

  • Socialtilsynet vurderede ikke, at familieplejerne havde de fornødne kompetencer: 7 lukninger.
  • Skilsmisse eller andre samlivsproblemer: 6 lukninger.
  • Sygdom – enten fysisk eller psykisk: 3 lukninger.
  • Samarbejdsproblemer: 2 lukninger.
  • Formelle mangler – enten manglende deltagelse i grundkursus eller manglende indsendelse af papirer som fx kopi af grundkursusbevis: 2 lukninger.
  • Dårlig økonomi hos plejeforældrene: 1 lukning.
  • Fysiske overgreb: 1 lukning.
  • Alkoholmisbrug hos plejeforælderen: 1 lukning.

Tilbagetrækning af godkendelsen er Socialtilsynets mest vidtrækkende sanktion. Der er også mulighed for at give påbud og skærpede påbud. I langt de fleste tilfælde sker kvalitetsudviklingen dog gennem dialog.

Manglende kompetencer

Den mest almindelige begrundelse for at lukke en plejefamilie er, at familieplejerne ifølge Socialtilsynet ikke har de fornødne kompetencer. Dette var tilfældet i syv ud af 16 af sagerne. En af dem er en sag, hvor Socialtilsyn Øst skriver:

‘Vi vurderer, at I ikke på nuværende tidspunkt har […] de tilstrækkelige kompetencer til at have børn i døgnpleje. Der er ved denne vurdering lagt særlig vægt på, at det er Socialtilsynets vurdering, at I har udsat to tidligere plejebørn for ydmygende og nedværdigende behandling, fysiske overgreb og krænkelse af barnets ret til privatliv. Det er derfor Socialtilsynets vurdering, at jeres dynamik og metoder kan være ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Det vurderes, at de handlinger, som I har udsat de to tidligere plejebørn for, har kunnet være medvirkende til at bringe de unges udvikling og sundhed i fare.’

Som eksempel på ydmygende og nedværdigende behandling beskrives det, at de tidligere plejebørn skulle pudse gulvpaneler, hvis de havde gjort noget forkert i skolen, at et tidligere plejebarn blev beordret til at brænde sine hår-ekstentions på bålet, fordi hun havde haft dem på i skole, selvom hun ikke måtte, og at et tidligere plejebarn selv skulle vaske sit tøj, når hun havde tisset og lavet i bukserne.

Endvidere er der beskrivelser af fysiske overgreb som fx et plejebarn, der bliver taget i nakkehårene og efter eget udsagn bliver ‘lagt ned’.

Sisse Bøgild fra Tabuka glæder sig over, at der er blevet sat en stopper for plejefamilien.

– Men det ville selvfølgelig være bedre, hvis den aldrig var blevet godkendt. Det er vigtigt, at der systematisk spørges ind til plejeforældrenes tanker om opdragelse. Langt de fleste plejebørn kan slet ikke tåle at blive skældt ud, og som plejeforælder skal man virkelig have et stort pyt-gen. Man skal kunne se gennem fingrene med mange opførsler, som man ikke ville acceptere fra sine egne børn.

Fakta om Socialtilsynet

Socialtilsynet blev oprettet i 2014 efter en række skandalesager om fx omsorgssvigt i plejefamilier. Før var det den enkelte kommune, der førte tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud, sådan som det stadig er tilfældet i forhold til såkaldte konkret godkendte plejefamilier – altså plejefamilier, der kun er godkendt til at tage sig af et bestemt barn.

Formålet med Socialtilsynet er at ‘bidrage til at sikre, at borgeren ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene’.

I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn kan socialtilsynet:

  • Indhente oplysninger fra plejefamilien.
  • Indhente oplysninger fra kommunen, der har ansvaret for barnets ophold i plejefamilien.
  • Indhente oplysninger fra plejebarnet og andre relevante personer.
  • Aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Som led i Socialtilsynets virke er der endvidere oprettet en whistleblowerfunktion, hvor man anonymt kan underrette om fx problematiske forhold i en plejefamilie.

I indkøringsfasen i 2014 og 2015 havde Socialtilsynet endvidere til opgave at regodkende samtlige plejefamilier og tilbud, der hører ind under tilsynet. Dette indebar, at 28 plejefamilier blev lukket i 2014 og at 106 plejefamilier blev lukket i 2015. En stor del af lukningerne i forbindelse med regodkendelser havde dog en administrativ karakter som fx familier, der var registrerede som plejefamilier, selvom de ikke ønskede at fortsætte.

Samlet ekspertise

Tilsynschef Mie Andresen fra Socialtilsyn Hovedstaden påpeger, at Socialtilsynet kun er en af flere brikker, der skal sikre gode forhold for anbragte børn. Hvor Socialtilsynet fører tilsyn med selve anbringelsesstedet, altså fx plejefamilien, er det kommunen, der fører det personrettede tilsyn med det enkelte anbragte barn eller unge.

– Men det er Socialtilsyn Hovedstadens opfattelse, at i kraft af de tilsynsbesøg vi aflægger hos alle generelt godkendte plejefamilier minimum én gang om året, så bidrager tilsynet til at sikre og i mange tilfælde også til at hæve kvaliteten, idet plejefamilierne bliver meget bevidste om deres kompetencer og de krav, der stilles til dem.

Hvor tilsynet før var spredt på alle kommuner, er der nu kun fem kommuner i landet, der driver socialtilsynet – én kommune i hver region.

– Og det sikrer en større grad af viden og ekspertise om det at føre tilsyn, end man havde før. Endvidere er mulighederne for at føre et godt tilsyn blevet bedre, fordi vi nu har en selvstændig lov og bekendtgørelse om socialtilsynet, der bl.a. indeholder et helt koncept for, hvordan man fører tilsyn, siger Mie Andresen.

Nu mangler vi bare at få socialtilsynene udbredt til at omfatte alle hjem for anbragte børn. I dag er det kommunerne, der fører tilsyn med netværksplejefamilier og andre konkret godkendte plejefamilier – altså plejefamilier, der kun er godkendt til at tage sig af et, eller flere, bestemte børn

Verne Pedersen, næstformand for Socialpædagogerne

Selvom Verne Pedersen som hovedregel er glad for socialtilsynene, mener hun også, at nogle af lukningerne måske kunne være undgået, hvis man i stedet tilbød mere støtte til plejefamilierne. Det gælder i de sager, hvor det pointeres, at plejefamilierne ikke har de fornødne kompetencer. I en sag fra Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer socialtilsynet, at en plejefamilie med en teenagepige ikke længere skal være generelt godkendt.

Det er ‘vores vurdering, at jeres kompetencer og refleksion omkring forståelsen af teenagere ikke er tilstrækkelig’, står der bl.a. i begrundelsen.

– Jeg kan ikke vurdere den enkelte sag ud fra papirerne, men hvis man gennem bedre og løbende supervision og kompetenceudvikling kunne have rustet plejefamilien til teenageårene, er det jo dybt ulykkeligt, at det ikke er sket, så pigen er blevet nødt til at flytte. Og helt generelt er der behov for at opkvalificere plejefamilierne, siger Verne Pedersen, der samtidig pointerer vigtigheden af, at opgaverne er afdækket, undersøgt og velbeskrevet godt nok fra start, så anbringelsesstedets faglighed matcher barnets behov, siger Verne Pedersen.

I seks sager er en skilsmisse eller andre samlivsproblemer medvirkende årsag til, at Socialtilsynet har trukket godkendelsen tilbage, og også her mener Verne Pedersen, at der er basis for at kigge nærmere på, om familieplejerne får den opbakning, de har brug for.

I givet fald vil det være en opgave for kommunerne, siger tilsynschef Mie Andresen. 

– Socialtilsynet fører udelukkende et generelt tilsyn med kvaliteten. Det er kommunerne, der skal følge op på behovet for støtte, vejledning, efteruddannelse, supervision mv. i den enkelte plejefamilie.

I forhold til skilsmisser fortæller hun, at det altid beror på en konkret vurdering, om en plejefamilie kan fortsætte som plejefamilie efter en skilsmisse.

– Der kan således ikke opstilles bestemte kriterier for, om skilte plejefamilier kan fortsætte eller skal lukke. 

Pluk fra Socialtilsynets afgørelser

Om plejefars depression
I perioder hvor plejefar er ramt af depression vurderes I ikke at kunne tilbyde et plejebarn en tilstrækkelig forudsigelig og harmonisk hverdag med robuste og stabile voksne omkring sig. […] Socialtilsynet vurderer, at plejefar i pressede eller depressive perioder vil være stærkt begrænset i at deltage i den daglige omsorg for et plejebarn, og grundlaget for, at dagligdagen tilrettelægges og indrettes på plejebarnets præmisser og med udgangspunkt i plejebarnets behov, vurderes til ikke at være tilstrækkeligt. Derimod vurderes det sandsynligt, at et plejebarn i uhensigtsmæssig grad vil være nødt til at tage særligt hensyn til plejefars tilstand og løbende at skulle være i stand til at aflæse den samlede familiesituation og indrette sig herefter.

Om manglende kompetencer
Socialtilsynet er særligt opmærksom på, at I ikke ses tilstrækkeligt at have pædagogisk viden og værktøjer til at understøtte et plejebarns følelsesmæssige behov, særligt i forhold til plejebørns særlige oplevelser som følge af omsorgssvigt, tab af relationer og de kriser og konflikter, disse medfører.

Om fysiske overgreb
Den tidligere anbragte pige oplyser, at hvis hun har haft en dårlig dag med konflikt i skolen, bliver I vrede på hende, og hun oplever, at der bliver taget fysisk fat i hende med en hånd, der griber fat om kæben og det nederste af kinderne. Hun oplyser videre, at hun har set flere plejebørn blive lagt ned på gulvet og blive fastholdt i deres tøj.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Børn og unge