Socialtilsynet lukkede 16 plejefamilier

I nogle tilfælde lyder det som om, at man har sendt et barn fra asken til ilden – eller i hvert fald fra asken til asken. Altså at barnet er blevet fjernet fra sine forældre for så at komme et sted hen, der er endnu værre eller lige så slemt

Sisse Bøgild, TABUKA

Store forskelle

Aktindsigten omfatter 2016, der var det første år, hvor Socialtilsynet var helt oppe at køre på fuldt blus efter den toårige indkøringsperiode, hvor hovedfokus var på en regodkendelse af alle tilbud og plejefamilier (læs mere i faktaboksen).

De 16 lukkede plejefamilier skal ses i sammenhæng med, at socialtilsynene fører tilsyn med mere end 6.000 plejefamilier.

– Og langt de fleste familieplejere gør heldigvis en rigtig god indsats, siger Verne Pedersen. 

Der er stor forskel på alvoren i de sager, hvor Socialtilsynet har grebet ind og lukket en plejefamilie eller, som det formelt hedder: Hvor Socialtilsynet har trukket godkendelsen tilbage. I den ene ende af skalaen er der en enkelt lukning, som bunder i manglende indsendelse af grundkursusbeviset og andre papirer, og her har plejefamilien ikke haft børn boende, da den blev lukket. I den anden ende af skalaen er der sager, som får det til at løbe koldt ned af ryggen på Verne Pedersen.

Eksempelvis er en plejefamilie blevet lukket, efter at plejefaren udviklede psykisk sygdom, så han i en psykologudtalelse beskrives som ‘bestemt ikke velfungerende. Han er ekstremt stress-bar og sensitiv. Og bliver ved modgang, manglende kontakt eller misforståelser dybt frustreret og angst’.

Et andet eksempel er en plejefamilie, der blev lukket, da det kom frem, at der var et alkoholmisbrug i plejefamilien. Her blev plejeforælderen, der havde plejebarnet med i bilen, stoppet for spritkørsel med en promille på 2,0 og fik øjeblikkeligt frakendt kørekortet – og han erkendte efterfølgende, at han havde udviklet et behandlingskrævende misbrug.

Efter en helhedsvurdering besluttede Socialtilsynet, at plejebørnene i familien skulle flytte.

– Det gør ondt at høre om børn, der formentlig først har oplevet et svigt i deres biologiske familie, og som bagefter også oplever det i deres plejefamilie, siger Verne Pedersen.

Manglende kompetencer

Den mest almindelige begrundelse for at lukke en plejefamilie er, at familieplejerne ifølge Socialtilsynet ikke har de fornødne kompetencer. Dette var tilfældet i syv ud af 16 af sagerne. En af dem er en sag, hvor Socialtilsyn Øst skriver:

‘Vi vurderer, at I ikke på nuværende tidspunkt har […] de tilstrækkelige kompetencer til at have børn i døgnpleje. Der er ved denne vurdering lagt særlig vægt på, at det er Socialtilsynets vurdering, at I har udsat to tidligere plejebørn for ydmygende og nedværdigende behandling, fysiske overgreb og krænkelse af barnets ret til privatliv. Det er derfor Socialtilsynets vurdering, at jeres dynamik og metoder kan være ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Det vurderes, at de handlinger, som I har udsat de to tidligere plejebørn for, har kunnet være medvirkende til at bringe de unges udvikling og sundhed i fare.’

Som eksempel på ydmygende og nedværdigende behandling beskrives det, at de tidligere plejebørn skulle pudse gulvpaneler, hvis de havde gjort noget forkert i skolen, at et tidligere plejebarn blev beordret til at brænde sine hår-ekstentions på bålet, fordi hun havde haft dem på i skole, selvom hun ikke måtte, og at et tidligere plejebarn selv skulle vaske sit tøj, når hun havde tisset og lavet i bukserne.

Endvidere er der beskrivelser af fysiske overgreb som fx et plejebarn, der bliver taget i nakkehårene og efter eget udsagn bliver ‘lagt ned’.

Sisse Bøgild fra Tabuka glæder sig over, at der er blevet sat en stopper for plejefamilien.

– Men det ville selvfølgelig være bedre, hvis den aldrig var blevet godkendt. Det er vigtigt, at der systematisk spørges ind til plejeforældrenes tanker om opdragelse. Langt de fleste plejebørn kan slet ikke tåle at blive skældt ud, og som plejeforælder skal man virkelig have et stort pyt-gen. Man skal kunne se gennem fingrene med mange opførsler, som man ikke ville acceptere fra sine egne børn.

Samlet ekspertise

Tilsynschef Mie Andresen fra Socialtilsyn Hovedstaden påpeger, at Socialtilsynet kun er en af flere brikker, der skal sikre gode forhold for anbragte børn. Hvor Socialtilsynet fører tilsyn med selve anbringelsesstedet, altså fx plejefamilien, er det kommunen, der fører det personrettede tilsyn med det enkelte anbragte barn eller unge.

– Men det er Socialtilsyn Hovedstadens opfattelse, at i kraft af de tilsynsbesøg vi aflægger hos alle generelt godkendte plejefamilier minimum én gang om året, så bidrager tilsynet til at sikre og i mange tilfælde også til at hæve kvaliteten, idet plejefamilierne bliver meget bevidste om deres kompetencer og de krav, der stilles til dem.

Hvor tilsynet før var spredt på alle kommuner, er der nu kun fem kommuner i landet, der driver socialtilsynet – én kommune i hver region.

– Og det sikrer en større grad af viden og ekspertise om det at føre tilsyn, end man havde før. Endvidere er mulighederne for at føre et godt tilsyn blevet bedre, fordi vi nu har en selvstændig lov og bekendtgørelse om socialtilsynet, der bl.a. indeholder et helt koncept for, hvordan man fører tilsyn, siger Mie Andresen.

Nu mangler vi bare at få socialtilsynene udbredt til at omfatte alle hjem for anbragte børn. I dag er det kommunerne, der fører tilsyn med netværksplejefamilier og andre konkret godkendte plejefamilier – altså plejefamilier, der kun er godkendt til at tage sig af et, eller flere, bestemte børn

Verne Pedersen, næstformand for Socialpædagogerne

Selvom Verne Pedersen som hovedregel er glad for socialtilsynene, mener hun også, at nogle af lukningerne måske kunne være undgået, hvis man i stedet tilbød mere støtte til plejefamilierne. Det gælder i de sager, hvor det pointeres, at plejefamilierne ikke har de fornødne kompetencer. I en sag fra Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer socialtilsynet, at en plejefamilie med en teenagepige ikke længere skal være generelt godkendt.

Det er ‘vores vurdering, at jeres kompetencer og refleksion omkring forståelsen af teenagere ikke er tilstrækkelig’, står der bl.a. i begrundelsen.

– Jeg kan ikke vurdere den enkelte sag ud fra papirerne, men hvis man gennem bedre og løbende supervision og kompetenceudvikling kunne have rustet plejefamilien til teenageårene, er det jo dybt ulykkeligt, at det ikke er sket, så pigen er blevet nødt til at flytte. Og helt generelt er der behov for at opkvalificere plejefamilierne, siger Verne Pedersen, der samtidig pointerer vigtigheden af, at opgaverne er afdækket, undersøgt og velbeskrevet godt nok fra start, så anbringelsesstedets faglighed matcher barnets behov, siger Verne Pedersen.

I seks sager er en skilsmisse eller andre samlivsproblemer medvirkende årsag til, at Socialtilsynet har trukket godkendelsen tilbage, og også her mener Verne Pedersen, at der er basis for at kigge nærmere på, om familieplejerne får den opbakning, de har brug for.

I givet fald vil det være en opgave for kommunerne, siger tilsynschef Mie Andresen. 

– Socialtilsynet fører udelukkende et generelt tilsyn med kvaliteten. Det er kommunerne, der skal følge op på behovet for støtte, vejledning, efteruddannelse, supervision mv. i den enkelte plejefamilie.

I forhold til skilsmisser fortæller hun, at det altid beror på en konkret vurdering, om en plejefamilie kan fortsætte som plejefamilie efter en skilsmisse.

– Der kan således ikke opstilles bestemte kriterier for, om skilte plejefamilier kan fortsætte eller skal lukke.