Vi har fået konkrete redskaber
Med en proces forankret i MED har vi fået et fælles sprog til at håndtere forandringer, fortæller Charline Amdisen Bossen, socialpædagog og leder af Socialpsykiatrisk Center ABS i Brørup, Vejen Kommune
Jeg og vores arbejdsmiljørepræsentant oplevede, at vi stod over for store forandringer på § 85-området med baggrund i henholdsvis effektiviseringer og en nytænkning af § 85-støtten, så vi ville være bedst muligt klædt på til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i den proces. Jeg startede som leder i september 2015, og da jeg så muligheden for et SPARK-forløb, tænkte jeg, at ‘det må da lige være noget for os’. Vi fik sendt en ansøgningen af sted og blev kontaktet med det samme af en SPARK-konsulent, som telefoninterviewede både AMR og mig. Og de syntes, vi havde lavet et spændende oplæg, så vi fik et forløb.
Selve forløbet var forankret i MED-udvalget og TRIO’en og bestod af fire konsulentbesøg, hvor vi så selv arbejdede videre imellem besøgene.
Vi startede med et opstartsmøde, hvor vi opsatte nogle målsætninger, og talte om benspænd og om historikken på vores arbejdsplads i forhold til forandringerne, vi stod over for – og det arbejdede vi så videre med i MED-sammenhæng. Det andet besøg var et oplæg I MED-udvalget om modstand mod forandringer og vi blev præsenteret for nogle af redskaber, som findes i regi af BAR, og som vi senere brugte på den årlige arbejdsmiljødag, som vi har indført hos os.
Jeg synes, at det er meget oplagt og givtigt, at processen var forankret i MED – det har givet os et fælles sprog og nogle fælles redskaber, og det betød også, at hele MED var med til at planlægge arbejdsmiljødagen. Og det gjorde, at der var et bredere ejerskab til processen på dagen.
På selve dagen brugte vi fx det redskab, der hedder omvendt brainstorm, hvor der blev skabt rum til, at vi kunne om alt det, der skaber et dårligt arbejdsmiljø – hvor der virkelig var plads til at sætte ord på alt det, der skal til for at skabe en rigtig lortearbejdsplads. Jeg tænker, at der skal være rum til, at man skal kunne sige ‘øv’ til udsigten til forandringer, for sådan er der nogle, der har det. Andre jubler jo ved enhver udsigt til forandring – og de kan også være lidt anstrengende. Det handler om som arbejdsplads at finde en balance.
Og da vi så på dagen vendte det om og begyndte at sætte ord på, hvad der så skulle til for at skabe et godt arbejdsmiljø, så var alle medarbejdere meget på og meget konkrete i deres bud, og dagen endte med, at vi havde lavet nogle konkrete handlingstiltag og fået udpeget fem værdiord, som vi vil have skal gælde for vores arbejdsplads. Det synes jeg er ret godt klaret på én dag.
SPARK-forløbet blev afsluttet med, at vi evaluerede og samlede op – men også med at vi fik lavet en handlingsplan for, hvordan vi arbejdede videre. For sådan er det jo – vi startede med at formulere ét problem, men i løbet af processen er vi blevet opmærksomme på andre områder, vi kan arbejde med.
Og det har vi fået gode redskaber til, synes jeg, og vi har fået en måde at tale om det psykiske arbejdsmiljø på, så på den måde har processen været rigtig god – også fremadrettet.