Familieplejere på OK-dagsordenen

Jeg forstår omvendt heller ikke argumentet om, at man ikke kan bevare det tætte og familiære bånd til barnet, hvis man får nogle faste aftaler og rammer for sit arbejde

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Ikke en almindelig OK

Den argumentation vil KL altså blive præsenteret for, og de konkrete ønsker eller krav vil være at skabe en pensionsordning, forudsigelig aflønning og mere tryghed i ansættelsen for de familieplejere, som har det som fuldtidsarbejde, forklarer Benny Andersen. Samtidig understreger han, at de konkrete krav udtages af Socialpædagogernes hovedbestyrelse i oktober måned på baggrund af ønsker fra medlemmerne.

En overenskomst til familieplejere skal også tage højde for de særlige arbejdsopgaver, som familieplejere løser i alle døgnets 24 timer i eget hjem. Ret til frihed ved barnets 1. og 2. sygedag giver det fx ikke mening at kræve for familieplejere, slår formanden fast. Han peger i stedet på en høj grad af fleksibilitet som nødvendig i en aftale.

– Men jeg forstår omvendt heller ikke argumentet om, at man ikke kan bevare det tætte og familiære bånd til barnet, hvis man får nogle faste aftaler og rammer for sit arbejde. Meningen med en overenskomst er jo også at sikre, at plejefamilierne har høj kvalitet, og at det bliver nemmere at være familieplejer, siger han.

Tværtimod tager plejefamiliernes forhandlinger med kommunen og grundlæggende uvished om ansættelsens længde og antal vederlag tid og ressourcer fra dem, som det drejer sig om – nemlig de anbragte børn, mener Benny Andersen.

OK ændrer vilkår

Indgår KL en overenskomst med Socialpædagogerne for familieplejerne, så ændrer vilkårene sig for familieplejerne – også på nogle områder, som for nogle måske kan opleves som en indskrænkning af den selvstændighed, som man har som familieplejer nu. 

Familieplejerne vil blive lønmodtagere i kommunen og derfor omfattet af nogle fælles regler og begrænsninger. Desuden vil en fælles aftale om løn måske betyde lavere løn til nogle familieplejere end de vederlag, de får i dag. De længere opsigelsesvarsler vil også betyde, at en kommune kan bruge sin ret som arbejdsgiver til at lede og fordele arbejdet – og fx bruge en familieplejers kompetencer i et ressourcecenter, hvis barnets plejebehov ændrer sig, så det ikke længere er et fuldtidsjob.

– Men det er mit indtryk, at tryghed og pension vejer tungere på vægtskålen for de fleste familieplejere, siger Benny Andersen.

Nu går vi i gang med arbejdet. Jeg har en tro på, at fornuften vil sejre, og jeg har faktisk svært ved at se, hvorfor KL ikke skulle indgå en aftale

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Lokalt pres

Selvom fortidens forsøg på at aftale en overenskomst med KL for familieplejerne ikke umiddelbart giver de mest optimistiske udsigter for fremtiden, er Benny Andersen alligevel fortrøstningsfuld.

– Nu går vi i gang med arbejdet. Jeg har en tro på, at fornuften vil sejre, og jeg har faktisk svært ved at se, hvorfor KL ikke skulle indgå en aftale. Men vi må jo se, hvad der sker og tage bestik af situationen til den tid. Men når jeg bringer det op, er det jo fordi, jeg har en tro på, at det kan lade sig gøre nu, siger han og peger på de førnævnte ændringer, der er sket i kommunerne på familieplejeområdet i de senere år.

– Derfor er det også vigtigt, at den enkelte familieplejer bruger sine kontakter og taler med sine lokale politikere om fordelene for kommunen ved en overenskomst med bedre styringsmuligheder – også økonomisk – og overblik over kompetencer. For en aftale kommer ikke alene i stand ved, at Socialpædagogerne rejser kravet – KL skal også mærke, at det er noget, kommunerne vil og har brug for, lyder opfordringen fra formanden.

KL har tidligere afvist at kommentere overenskomstforhandlingerne, før kravene er udtaget, fordi de ‘ingen holdning har til hvilke krav, de enkelte faglige organisationer kommer med’. Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov udtalte i den forbindelse til Socialpædagogen:

– En ‘professionalisering’ af plejefamilierne vil risikere at fjerne fokus fra plejefamiliens rolle som den trygge base for det anbragte barn. Det gælder generelt, at plejebarnet skal indgå som ligeværdig part i familiens liv. Der kan således ikke i forbindelse med barsel eller sygdom aftales fravær fra plejebarnet. Det er ikke foreneligt med plejebarnets tarv og intentionerne med hele familieplejen i øvrigt, at plejebarnet skal sendes bort fra plejefamilien, fordi plejemor er blevet gravid, eller en af plejeforældrene er blevet syg.