icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
CB_tristpigeB.jpg
Tvangsfjernelse

Nye regler giver flere sager om tvangsadoption

Siden reglerne blev ændret i 2015, bliver flere børn bortadopteret uden deres forældres samtykke. Udviklingen bekymrer Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

I årene fra 2009 til 2015 blev der bortadopteret 13 børn uden forældrenes samtykke. Men siden reglerne blev ændret i oktober 2015, er der blevet rejst 17 sager om tvungen bortadoption. Det skriver Politiken på baggrund af nye tal fra Ankestyrelsen og Statsforvaltningen.

Før regelændringen skulle det bevises, at forældrene aldrig ville kunne tage sig af barnet. I dag skal det sandsynliggøres, at forældrene aldrig vil opnå evnen til at være forældre.

- De nye tal viser tydeligt, at når man går fra at skulle bevise til i stedet at sandsynliggøre, så gør det en kæmpe forskel. Og tendensen bekymrer mig, fordi det er et voldsomt indgreb, når man fjerner børn fra deres forældre permanent. Tvangsadoption jo er for livet – og dermed fratager man barnet muligheden for at have kontakt til sine biologiske forældre eller til de slægtninge, der nu kunne være, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

En afgørende beslutning

Det var den daværende SR-regering, der sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance ændrede reglerne. I dag – halvandet år efter – ser Benny Andersen gerne, at reglerne bliver gentænkt.

- Det er så afgørende en beslutning, man træffer omkring et barns liv, når det handler om slet ikke at have kontakt til de biologiske forældre. Jeg taler bestemt for, at man skal lave en anbringelse for de børn, som har brug for tryghed og forudsigelighed i deres barndom – men foreslår i stedet, at man arbejder med begrebet ’anbringelser for barndommen’. For når man i en årrække anbringer barnet i en plejefamilie eller på et andet anbringelsessted, kan man sideløbende arbejde med fortsat at bevare kontakten til forældrene – og støtte forældrene i at udvikle sig, så de kan blive ved med at spille en rolle i barnets liv, siger han.

Barnets tarv i centrum

Børns Vilkår er blandt de organisationer, der har støttet ændringen af reglerne – ud fra tanken om, at det i høj grad handler om barnets tarv, når man vælger at bortadoptere.

- Når vi taler med anbragte børn, fortæller mange, at de ikke helt føler, de hører til i en plejefamilie samtidig med, at de er usikre på, om de en dag pludselig bliver fjernet. Så når vi synes, at adoption i nogle tilfælde er en god løsning, er det bl.a. fordi, det for anbragte børn betyder rigtig meget, at de er hos nogen, som har valgt dem, og som ikke får penge for at have dem, siger seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup.

Hun efterlyser samtidig, at de familier, der vælger at adoptere, får den nødvendige støtte.

- Disse adoptivfamilier kan jo have brug for solid faglig opbakning, støtte og vejledning, lige så vel som man har behov for støtte som plejefamilie, når man tager imod et anbragt barn. Derfor er det vigtigt at sikre, at også adoptivforældre kan få hjælp og vejledning, når de har brug for det.

Man skader børn ved at svække forældrene

I følge Benny Andersen varetager man dog bedst barnets interesser ved at insistere på deres ret til at kende og måske også have kontakt til deres biologiske ophav, uanset hvor begrænset deres forældreevne måtte være. For både forskning og praksis viser, at det kan give store problemer, hvis man helt fratager fx tvangsadopterede børn muligheden for at finde ud af, hvor de kommer fra, og hvilken historie de har.

- De børn, som socialpædagoger arbejder med, altså børn der er blevet tvangsfjernet, de fortæller næsten alle sammen, at de har en far og mor, og at det er afgørende for dem, at forældrene spiller den rolle, de nu kan i barnets liv. Det er ikke vejen frem at tage de biologiske forældre ud af ligningen, for man skader børn ved at svække deres forældre, siger Benny Andersen, som påpeger, at der er gigantisk forskel på at arbejde med børn anbragt med deres forældres samtykke – og dem uden samtykke.

- Støtten til det anbragte barn kan i værste fald være spildt, hvis barnet oplever, at forældrene er imod anbringelsen – eller hvis barnet er grundlæggende utryg ved, hvordan forældrene klarer sig. Børn bekymrer sig og finder ikke ro og tryghed i deres nye hjem, når de står i en loyalitetskonflikt, som på sigt er ødelæggende. Forældrene er vigtige for børnene, så for børnenes skyld skal kontakten og forældrenes omsorg understøttes og dyrkes. Alle børn ønsker at have en relation til deres forældre, og alle børn har brug for, at de voksne i deres liv kan samarbejde.

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Børn og unge