icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
kompetenceudvikling

Sådan guider du medarbejderne

Ny metode skal guide ledere i at udvikle medarbejdernes kompetencer. Væksthus for ledelse har udgivet guide til lederne: 'Ledelse af kompetenceudvikling - en systematisk vej til bedre opgaveløsning'

En af de ting, man skal forholde sig til som leder er, hvilke kompetencer der skal udvikles på arbejdspladsen for at ændre løsningen af opgaven. Men når hverdagen ruller derud af, oplever mange ledere, at det er svært at finde tiden og overskuddet til at arbejde systematisk med udvikling af medarbejdernes kompetencer. Nu lancerer Væksthus for ledelse en ny enkelt metode til at guide lederne til at udvikle medarbejdernes kompetencer, så de matcher de opgaver, der skal løses i fremtiden.

Metoden består af fem felter, som fokuserer på de kritiske opmærksomhedspunkter i kompetenceudvikling og lederens rolle. Metoden er afprøvet på seks forskellige arbejdspladser og findes i publikationen ’Ledelse af kompetenceudvikling. En systematisk vej til bedre opgaveløsning’. 

Publikationen er især skrevet til de ledere i kommuner og regioner, som har det primære ansvar for, at medarbejdernes kompetencer matcher de opgaver, der skal løses i fremtiden. Formålet er at inspirere og guide ledere i denne vigtige ledelsesopgave.

Bodil Otto, næstformand i Væksthus for Ledelse, hæfter sig ved, at metoden er let at integrere i praksis:

- Lederne er ofte opmærksomme på, at kompetenceudvikling er vigtig, men der kan let opstå forhindringer og faldgruber på vejen mod den læring, der virkelig flytter organisationen. Derfor risikerer indsatsen at blive for tilfældig eller uden tilknytning til målene. Denne enkle metode gør kompetenceudviklingen systematisk og kobler den til målene, siger Bodil Otto.

To dimensioner
I metoden har kompetenceudvikling to dimensioner, den strategiske dimension og læringsdimensionen.

Den strategiske dimension handler om, hvad der skal komme ud af kompetenceudviklingen. Hvorfor sættes den i gang, og hvordan sikres det ønskede udbytte i praksis. Perspektivet vil ofte være at styrke  kerneopgaven (værdien for borgerne) eller den daglige opgaveløsning (værdien for organisationen). Den strategiske dimension er vigtig for at skabe mening i kompetenceudviklingen og sikre, at den ikke bare har fokus på det rigtige og relevante, men også på at læringen omsættes i praksis og kommer til at virke i organisationens hverdag.

Læringsdimensionen handler om at definere indholdet i det konkrete læringsforløb. De rette læringsmål skal sættes – gælder det fx om at tilegne sig nye metoder, ny faglig viden eller ændre sin rolle over for borgerne. Dels skal selve læringsaktiviteten designes, så deltagerne lærer det, de skal. I den læringsmæssige dimension er der fokus på den proces, der skaber læring.

Du kan læse mere og hente publikationen her

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ledere