Talende skilte åbner verden for blinde

Det har været et stort ønske for mange her på Bredegaard at kunne ‘se’ det, vi andre ser, og få den viden, de har brug for, uden hele tiden at skulle spørge personalet

Anne Krag, socialpædagog

Tingene bliver synlige

Ved hjælp af de små sendere, der er på størrelse med en Gajol-æske, kan Michael Hansen også få besked om, hvem der har fødselsdag, hvad der foregår af sociale aktiviteter – og hvad øllerne koster, når der er festival. I det daglige er en af hans favoritter den beacon, der er sat op ved køkken og spisestue.  

– Den giver mig information om menuen, og hvis det er noget, jeg ikke gider at spise, kan jeg smutte over på tanken og købe noget andet, siger han. 

De 38 beboere på Bredegaard er ikke blot synshandicappede, men har også nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Nogle har psykiatriske diagnoser, mens andre er udviklingshæmmede eller hjerneskadede. Ud over botilbuddet har stedet arbejdende værksteder og et dagtilbud, der også benyttes af blinde og svagtseende udefra. 

Blindecenter Bredegaard har i alt 98 medarbejdere, og Anne Krag er en af 43 socialpædagoger. Hun har suppleret sin pædagoguddannelse med en etårig efteruddannelse som ADL- og Mobility-instruktør fra Instituttet for Blinde og Svagsynede. ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, og under uddannelsen prøvede hun bl.a. selv at gå med blindestok, lave mad og gøre rent med bind for øjnene. 

På Bredegaard er hun ansat som synskonsulent, og hendes opgave er at arbejde med tilgængelighed og hjælpe beboerne til kunne færdes og klare dagligdagen så selvstændigt som muligt – på trods af deres handicap. Anne Krag ser Blinfo som et stort skridt frem og en gave til beboerne. 

– Det har været et stort ønske for mange her på Bredegaard at kunne ‘se’ det, vi andre ser, og få den viden, de har brug for, uden hele tiden at skulle spørge personalet. De muligheder giver Blinfo-teknologien, der gør dem i stand til at blive mere selvhjulpne, åbner verden for dem og gør den mere forståelig, fordi de ting, de før bare gik forbi, nu er synlige for dem, siger hun.  

Beboerne med i arbejdsgruppe

Det var it-konsulenten på Bredegaard, der i sin tid fandt ud af, at virksomheden Social Digital, der udvikler it til handicappede og socialt udsatte, måske kunne hjælpe beboerne på Bredegaard. I sensommeren 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe på stedet, og den har i samarbejde med Social Digital, Region Hovedstaden og Instituttet for Blinde og Svagtseende realiseret projektet. 

Anne Krag blev først for halvandet år siden ansat på Bredegaard og var derfor ikke med fra start.  Men i arbejdsgruppen var der brug hendes specialviden om tilgængelighed og kommunikation i forhold til blinde og svagtseende. Derfor kom hun med undervejs. Også Michael Hansen og seks andre beboere har været med i arbejdsgruppen, og deres bidrag har været helt uundværligt, fortæller Anne Krag,

  – De har været med til alle møder og italesat, hvad de gerne ville have af informationer via Blinfo-teknologien, siger hun. 

På møderne viste det sig fx, at det var meget vigtigt for beboerne at vide, hvornår hvilke pædagoger var på arbejde. De fandt det også vigtigt, at synshandicappede udefra let kan finde administrationen og toilettet i administrationsbygningen, og Michael Hansen kan tage æren for, at der nu også kan hentes information om, hvor de to hjertestartere findes. 

Han var på et førstehjælpskursus, der faldt midt i Blinfo-udviklingsprojektet, og opdagede her, at der da vist nok var noget, de andre i arbejdsgruppen ikke havde tænkt på. 

– Det er jo ikke kun personalet, der skal vide, hvor hjertestarterne er. Det bør alle vide. Men havde jeg ikke sagt det, er jeg bange for, at det var blevet glemt, siger han. 

En ny ven

På møderne i arbejdsgruppen blev medarbejderne også opmærksomme på, at de ikke tidligere havde været gode nok til at fortælle beboerne, hvad der er i Bredegaards sansehave. 

Det kan Dennis Hansen tale med om. Han har boet på Bredegaard i 10 år, men anede ikke at haven rummer en stor stenfigur af en fugl. Det fortæller han på vej ned til Yrsa, som fuglen er døbt. Hun er hans nye ven. 

Dennis Hansen har altid været rigtig glad for Silver, som er en af stedets minibusser. Det er han stadig, og undervejs får Silver et venligt klap på frontpartiet. Men når man er ven med en bus, risikerer man, at den af og til forsvinder. Det gør Yrsa ikke. Hende skal der en kran til at flytte, så når Silver er ude at køre, har Dennis Hansen nu en anden ven, han kan besøge, og det er han lykkelig for. 

Anne Krag har forsynet fuglen med en beacon, og når Dennis Hansen dukker op hos Yrsa, bliver han hver gang budt hjerteligt velkommen. 

– Hvor er det skønt, at du kommer og besøger mig igen, siger Yrsa i dag – til stor og tydelig glæde for Dennis Hansen. 

Yrsa siger også, at han meget gerne må tage et halstørklæde med, næste gang han kommer, og da han mærker efter, er hun ganske rigtigt lidt kold.  

Blinfo-projektet er sat i søen. Men vi skal blive ved med at holde gang i det og finde på nye ting, og kun fantasien sætter grænser for, hvad teknologien kan bruges til

Anne Krag, socialpædagog

Store planer

Dennis Hansen har hele seks iPhones og adskillige andre Apple-produkter, som foreløbig er de eneste, Blinfo-appen kan installeres på. 

Den iPhone han har med i dag, betjener han med lynets hast, når der fx skal skrues ned for hastigheden på talesyntesen eller lukkes programmer. Men på vej til og fra sansehaven må han have en hånd fra Anne Krag for at finde vej. 

Lige nu er sansehaven nemlig ikke så tilgængelig, at beboerne kan færdes der alene og samtidig bruge både blindestok og telefon. Men det bliver der rådet bod på, for planen er, at det med den ny teknologi fremover skal være både nemmere og sjovere at gå på opdagelse i haven. 

Ud over Yrsa er der i haven bl.a. en speciel gyngestol til kørestolsbrugere, som allerede nu gør opmærksom på sig selv og informerer om, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil have en gyngetur. 

Derudover har Anne Krag bl.a. en idé om, at der i et sekskantet glashus skal holdes fester, som beacons andre steder på Bredegaard kan reklamere for.

– Blinfo-projektet er sat i søen. Men vi skal blive ved med at holde gang i det og finde på nye ting, og kun fantasien sætter grænser for, hvad teknologien kan bruges til, siger hun. 

Brugerbegrænsninger

Foreløbig er Michael Hansen, Dennis Hansen og de fem andre beboere fra arbejdsgruppen uddannede som superbrugere af Blinfo-teknologien, og en lille flok udefra har lært at anvende den, når de kommer for at benytte dagtilbuddet eller arbejde på værkstederne.  

– Næste skridt er at involvere nogle af vores kørestolsbrugere. Her er vi løbet ind i nogle udfordringer, fordi deres iPhone eller iPad skal fastspændes på stolen uden at være i vejen, og hvordan vi gør det, er vi lige nu i færd med at undersøge, fortæller Anne Krag. 

Aldersspredningen på Bredegaard er stor, og de ældste beboere er midt i 70’erne. De beboere, der er lidt oppe i årene, er vant til specialtelefoner, hvor de kan nøjes med at bruge en enkelt tast for at ringe op, og de kommer nok aldrig med på Blinfo-vognen, erkender Anne Krag. 

Men på sigt anslår hun, at omkring halvdelen af beboerne i større eller mindre omfang vil blive i stand til at bruge teknologien. 

– De kan jo nøjes med at bruge det, de kan overskue, siger hun. 

Nørder i it-caféen

Michael Hansen er 27 år, mens Dennis Hansen er 31, og de syv superbrugere hører alle til i den yngre ende af aldersskalaen. Deres begejstring for den ny teknologi betyder, at der nu er langt større aktivitet Bredegaards it-café end tidligere. 

– Her samles de for at nørde med Blinfo og med iPhones, og jeg er imponeret over, hvor meget de kan. Samtidig vil de gerne vide mere. De er blevet meget opmærksomme på, hvad der sker af nyt på teknologifronten, og har de et problem med deres telefon, er de begyndt selv at søge information og ringe til Apple. Det har vi ikke set før, siger Anne Krag. 

Hun underviser sammen med it-konsulenten selv i caféen, men skal oppe sig gevaldigt for at følge med superbrugerne. 

– Jeg bruger en del af min arbejdstid på det her, men de er i gang hele døgnet, fortæller hun. 

Superbrugerne sørger for at give personalet besked om manglende opdateringer af de talende skilte, om tekniske nedbrud og om behov for udskiftning af beacon-batterier. Den information, de får via Blinfo, kan de give videre til beboere, som endnu ikke har lært af bruge teknologien, og det styrker både selvværdet og de sociale relationer, fortæller Anne Krag. 

Sidste sommer var et par af superbrugerne med på Folkemødet på Bornholm for at præsentere Blinfo-projektet, og også det har givet selvværdet et boost. 

 – De er meget stolte af projektet og af at få lov at præsentere det udadtil. De føler, at de er noget, og at de kan noget – og det er med til at give dem en stærkere identitet, siger hun.  

Før skulle jeg ud og lede efter de forskellige medarbejdere for at få alle de meddelelser, jeg gerne ville have. Nu får jeg dem bare via min telefon, når jeg alligevel skal fra det ene sted til det andet, og det er da meget smartere

Michael Hansen, beboer

Slut med personalejagt

Michael Hansen fortæller, at han i sin tid gik med i Blinfo-arbejdsgruppen, fordi han synes, at velfærdsteknologi er spændende. 

– Velfærdsteknologi bliver rent faktisk udviklet til nogle, der har gavn af det, og jeg så også nogle ting i projektet, der kunne være en fordel for mig selv, siger han. 

En af de store fordele er, han nu ikke længere skal bruge så meget tid på personalejagt, fortæller han. 

– Blinfo har gjort det nemmere for mig at få de informationer og oplysninger, jeg skal have i løbet af dagen. På Bredegaard har du både at gøre med personalet i det hus, du bor i og med det personale, der fx er på værkstedet, og før skulle jeg ud og lede efter de forskellige medarbejdere for at få alle de meddelelser, jeg gerne ville have. Nu får jeg dem bare via min telefon, når jeg alligevel skal fra det ene sted til det andet, og det er da meget smartere, siger han. 

For medarbejderne på Bredegaard betyder Blinfo-teknologien, at de bliver aflastet, bl.a. fordi de ikke skal svare på de samme spørgsmål fra beboerne mange gange om dagen. Derudover fortæller Anne Krag, at indførelsen af den ny teknologi har styrket samarbejdet på tværs af de mange faggrupper, der arbejder på stedet. Ud over socialpædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter er det fx håndværkere, der arbejder på værkstederne. 

 – Både i ejendomsservice og i køkkenet skal de også dagligt taste nogle ting ind, for at det her kan fungere, og nattevagterne skal sørge for at føre vagtplanerne ajour, så der i Blinfo-beskederne bliver taget højde for sygdom blandt medarbejderne. Vi er en stor institution, så alle er ikke med endnu, men jeg har tillid til, at det nok skal lykkes, siger hun. 

Måske på vej ud i byen

Endnu findes Blinfo-teknologien kun på Bredegaards egen matrikel. Men forstander og bestyrelse på bo- og dagtilbuddet er i dialog med Fredensborg Kommune og håber på politisk opbakning til et samarbejde om også at få den indført i Fredensborg By. 

– Det ville ikke bare øge tilgængeligheden for vores beboere og andre synshandicappede, men også brande byen på en god måde, siger Anne Krag. 

I nærområdet vil teknologien fx kunne advare om vejarbejde og i tide fortælle de blinde- og svagtseende, hvordan de kommer udenom.  

– Det ville være guld værd, for så kan de opdage vejarbejdet, før de møder et hul i jorden, siger Anne Krag.    

Derudover forestiller man sig på Bredegaard, at ‘talende skilte’ ude i byen fx kan informere om tilbud i de lokale butikker, som stedets beboere i dag går glip af, fordi de ikke kan se. Det kan fx være tilbud på en haps-dog og en Coccio på tanken, tilbud på hårshampoo i Matas eller tilbud på jordbærtærte hos bageren. 

– Den grundlæggende idé er at få oversat bylivet lidt bedre for vores beboere. Nogle kan måske være lidt bekymrede for, at de talende skilte vil være støj for dem. Men vi andre møder også et virvar af skilte, når vi færdes i byen. Nogle går vi bare forbi, mens andre frister os, og sådan vil det også være for de synshandicappede, siger Anne Krag.

De muligheder, Blinfo kan give ude i byen, interesserer ikke umiddelbart Michael Hansen så meget: 

– Ud over mit synshandicap har jeg nogle andre ting, som gør, at jeg ikke rigtig kan overskue at gå ud i byen på egen hånd. Men jeg kan godt gå over til 7-Eleven på tanken, der ligger lige på den anden side af gaden, og det ville da være rart at få at vide, hvis der fx var gratis is. Så skulle jeg nok lige ind og lure, siger han.