Indsatser til voldsramte børn kortlagt
Der er mange måder at sætte ind, når et barn har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, viser kortlægning fra VIVE, der udpeger en række eksempler på lovende praksis
I Roskilde Kommune bliver der udarbejdet en sikkerhedsplan for hele familien, hvis et eller flere børn i familien er udsat for vold. Og i Viborg kommune gør man brug af rideterapi til børn og unge, der har været udsat for overgreb.
Landet over har kommuner og organisationer en lang række forskellige indsatser til børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Hidtil har der ikke eksisteret et overblik over indsatserne og deres styrker og svagheder, men nu præsenterer VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd en kortlægning af området.
– Det er et vigtigt område, hvor jeg oplever, at der er et meget stort behov for en systematisk viden om, hvad der virker bedst. Og der har været en positiv respons fra de kommuner og organisationer, der har deltaget. Kortlægningen er tænkt som et redskab, der kan give overblik og inspiration til andre kommuner og organisationer, siger ph.d. Amalie Martinus Hauge, der er forsker ved VIVE.
I sidste ende skulle kortlægningen af metoder og resultater gerne hjælpe kommuner og organisationer til at blive endnu bedre til at forebygge, opspore, behandle og rådgive på det her område
Amalie Martinus Hauge, forsker, VIVE
Skal forbedre praksis
Den nye kortlægning har identificeret 84 forskellige praksisser blandt syv kommuner og ni organisationer. Nogle har fokus på gængse metoder som narrativ terapi, mens andre er optaget af observationsteknikker som Marschack Interaction Method (MIM). Og hvor nogle indsatser har forebyggelse og opsporing for øje, har andre fokus på rådgivning og behandling.
Ud af de 84 indsatser har forskningsgruppen kigget nærmere på 14 lovende praksisser. Det, der gør en praksis lovende, er bl.a., at den bygger på høj faglig refleksion, viden om virkning og relationelt arbejde, forklarer Amalie Martinus Hauge. I Roskilde har sikkerhedsplaner til 60 familier fx resulteret i, at 49 børn – med hjælp fra familie og netværk – har kunnet blive hjemme frem for at skulle anbringes.
– I sidste ende skulle kortlægningen af metoder og resultater gerne hjælpe kommuner og organisationer til at blive endnu bedre til at forebygge, opspore, behandle og rådgive på det her område. Vores tanke har ikke været at ensrette indsatserne. Men vi anbefaler helt klart kommuner og organisationer at reflektere over, hvilke praksisser de vil arbejde med, og her kan rapporten være nyttig, siger hun. ν
Find rapporten her