Social skæv fordeling i udspil

• Email
• Print

VLAK-regeringen har torsdag fremlagt sit udspil til næste års finanslov, hvor der er langt mellem punkter, der gavner de svageste i vores samfund.

Står det til regeringen, skal det offentlige forbrug vokse med 0,5 procent eller cirka 2,3 milliarder kroner næste år.

Men en vækst på 0,5 procent vil reelt betyde nedskæringer, hvis vi skal holde trit med en befolkningsudvikling med flere ældre og børn, der kræver ekstra pleje og omsorg. Det mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

- Det er desværre igen en finanslov, hvor der ikke er fokus på det sociale område. Tværtimod er der en vækst på 0,5 procent, og det vil reelt betyde nedskæringer i det offentlige. Når vi samtidig har et skatteudspil, der mest af alt gavner de rige, så er vi på vej i den gale retning, lyder det.

Et eksempel på et sted, hvor det går den helt gale vej, er Arbejdstilsynet. Regeringen lægger op til at fortsætte de planlagte besparelser.

- Generelle undersøgelser viser, at det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet, derfor skal Arbejdstilsynet have flere – og ikke færre muskler. Det handler i sidste ender om tryghed og sikkerhed, når vi går på arbejde, siger Benny Andersen.

Et ulige skatteudspil

Finanslovsforlsaget kommer i kølvandet på regeringens udspil til en ny skattereform med skattelettelser til 23 milliarder kroner, som alt i alt gavner de rigeste mest. Topskatten forhøjes, og loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, så de, der tjener mest, skal betale mindre i skat. Og så skal det være billigere at købe store biler.

- Vi savner, at vi som samfund investerer i, at mennesker med handicap, socialt udsatte, udsatte børn og unge, kan blive en del af fællesskabet. Det er en investering med en masse dynamiske effekter, og det er en investering, der holder, siger Benny Andersen.

Gode takter om civilsamfund og psykiatri

I finanslovsforslaget er der også eksempler på tiltag, som regeringen vil prioritere med satspuljen. Puljen går til initiativer, der skal forbedre vilkårene for udsatte borgere.

Her er der gode takter at finde, mener Benny Andersen.

Han hæfter sig ved, at regeringen vil sætte gang i indsatser, som kan styrke civilsamfundet i den sociale indsats for og med udsatte grupper, flygtninge og indvandrere. Han sidder selv med i en task force, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) har nedsat. Her kan Socialpædagogerne give vores anbefalinger til, hvordan frivillighed og faglighed kan gå hånd i hånd.

Forbundsformanden noterer sig desuden, at der er sat penge af til initiativer, der skal forebygge mistrivsel og forværring af psykiske problemer hos bl.a. børn og unge.

- Vi kan kun være enige i, at regeringen vil prioritere indsatser inden for psykiatrien. Det er et område, vi løbende har fokus på, og vi er derfor glade for, at politikerne ser ud til at lytte. Der er nemlig en et stigenden antal af psykisk sårbare unge, siger han.  

Socialt frikort bør på finansloven

I skatteudspillet er der afsat en pulje til at indføre et socialt frikort, som giver udsatte borgere mulighed for at arbejde uden at skulle betale skat. Socialpædagogerne er positive over for forslaget og arbejder desuden foret regelhelle for udsatte, herunder hjemløse, som en del af beskæftigelsesindsatsen.

Men Benny Andersen stiller sig kritisk over for finansieringen af modellen. Det ser nemlig ud til, at det sociale frikort skal tages fra satspuljen. De penge kunne have været brugt på andre projekter på det sociale område og burde derfor i stedet finansieres på finansloven.